Udtalelse
På det sidste har vi alle set i medierne, at en mor med to børn var udsat for hadske udtalelser. Det er på ingen måde acceptabelt.
Når vi bliver vidne til had, reagerer politikere og almindelige borgere ved at tage afstand fra opførslen. Så vidt jeg ved, har manden beklaget i et interview med Ekstra Bladet, og det er et sundhedstegn, at manden reflekterer over, at han har krænket andre mennesker. Især er det traumatiserende for børnene at opleve den voldsomme situation.
Jeg håber, at børnenes mor og andre voksne omkring dem, også fagfolk snakker med børnene, så de kan bearbejde deres følelser. Børnene må ikke tro, at alle voksne har noget imod dem.
Vi alle har et ansvar for at kæmpe for et fredeligt samfund med plads til forskellighed og ligeret i et demokratisk samfund.
Min familie har også været udsat for racisme, for eksempel var min far for mange år siden på vej til arbejde, da en mand kom hen til ham i S-toget, spyttede ham i hovedet og sagde: ”Sorte svin, skrid hjem til dit eget land”. Min far blev chokeret og kunne i situationen ikke sige noget. De andre passagerer skulle have sagt noget til manden.
Selv om min far blev udsat for den grove behandling, ændrede han ikke syn på sine medmennesker. Min far bearbejdede følelsen ved at tænke på de danskere, han mødte på arbejde og i kontakt med offentlige instanser, hvor han oplevede at blive anerkendt. Min far og resten af familien erkendte, at mandens handling kunne skyldes mange forhold, og at det sagde mere om ham end om min far.
Roden til had mod etniske minoriteter
Had og racisme kan skyldes mange forhold, for eksempel:
- Uvidenhed om andre mennesker.
- Personlige udfordringer, for eksempel socialt eller arbejdsmæssigt, hvor etniske minoriteter får skylden for, at man ikke kan få arbejde.
- Manglende personligt kendskab til etniske minoriteter.
- Mediernes fokus på negative historier om etniske minoriteter.
- Omvendt racisme fra etniske minoriteter.
- Et narcissistisk menneskesyn.
- Overbevisning om at etniske minoriteter er farlige og en økonomisk belastning for samfundet.
- Overbevisning om at etniske minoriteter er ekstremister.
Som sagt kan der være mange flere grunde til, at personer fremstår racistiske og udviser had mod etniske minoriteter. Vi alle har et ansvar for at kæmpe for et fredeligt samfund med plads til forskellighed og ligeret i et demokratisk samfund.
Forebyggelse af had og racisme
Vi kan ikke helt undgå racisme eller had, men jeg vil give mine bud på, hvordan racisme og had kan forebygges:
- Magthavere af enhver politisk overbevisning skal beherske deres tone i debatten. Nogle mennesker tager negativ omtale af etniske minoriteter bogstaveligt, og blandt andet af den grund har politikerne medansvar for, at den offentlige debat bevarer en respektfuld tone. Selvfølgelig må etniske minoriteter debatteres, men hvis en politiker bruger hård retorik eller kalder etniske minoriteter uønskede, legaliserer politikeren indirekte, at andre kan sige, hvad de vil.
- Medierne har ansvaret for, at deres formidling er nuanceret. Man skal stadig debattere etniske minoriteter, men også huske de positive historier, så befolkningen informeres om, at etniske minoriteter ikke kun er et problem, men også bidrager til samfundet.
- Vores institutioner skal i dagligdagen fokusere på mangfoldighed, så børn tilegner sig indsigt om hinanden på et objektivt grundlag.
- Det offentlige og private arbejdsmarked må give etniske minoriteter chancen for at yde en arbejdsindsats, så befolkningen oplever, at minoriteter bidrager til samfundet på lige fod med andre borgere.
- Etniske minoriteter skal tage ansvar for deres families integration. Forældrene skal arbejde aktivt på at uddanne sig, erhverve kulturelle og arbejdsmæssige kompetencer og have et aktivt liv i samfundet. Deres børn skal i institution, tage en uddannelse og arbejde, så familien via disse kanaler er i kontakt med samfundet.
- Forældrene skal være ansvarsbevidste. Hvis de selv eller deres børn oplever racisme og had, skal de ikke hælde benzin på bålet ved at sige: ”Hele Danmark er imod os”. I stedet bør de lytte til familiemedlemmet, der oplevede racisme, men fokusere på positive oplevelser, som min familie i sin tid gjorde med min far.
- Minoritetsforeninger og organisationer må også tage ansvar ved at gå i dialog med deres medlemmer om at fokusere på et værdifuldt og demokratisk samfund.
Som sagt kan vi næppe helt undgå racisme og had, men jeg er overbevist om, at hvis vi til daglig fokuserer på ovenstående muligheder, kan vi minimere racistiske og hadske tendenser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
