En håndværker er en håndværker med en håndværksuddannelse. En uddannelse der tages på tekniske skoler og erhvervsskoler i Danmark. Jeg tror, at de unge mennesker, der i øjeblikket laver et lærlingeoprør, har 100 procent ret i deres kritik af de dårlige forhold på deres uddannelser. Det kommer lidt sent det oprør, men bedre sent end aldrig.
Jeg læste et sted, at en smedelærling var ved at lave sin svendeprøve på den samme maskine, som hans far havde stået ved engang i 1970’erne.
Jeg tror ikke, erhvervsskolerne i Danmark er fulgt med tiden, hverken på værktøjsområdet, maskinernes område eller den teknologiske udvikling. At mestre et håndværk er en ædel ting og fyldt med tradition. Men uddannelserne bør også følge med tiden.
Hvem siger, at en håndværker ikke er interesseret i andet end det, der kan laves med hænderne!
Vi lever i dag i den teknologiske tidsalder, og eleverne på erhvervsskoler bør have adgang til moderne teknologi såvel i værktøj og maskinel. De bør have dygtige og kompetente undervisere på uddannelsen og ikke folk, der ikke mere kan arbejde som håndværkere, eller andre, der på en eller anden måde har håndværksmæssige kompetencer.
Lærerne skal være dygtige og engagerede og skal kunne inspirere eleverne på erhvervsuddannelserne.
Jeg mener også, at de på skolerne rundt omkring i Danmark burde få tilbudt valgfag, der ligger uden for deres erhvervsvalg. Fag der er alment dannende som for eksempel filosofi, digitale fag og samfundsfag. For hvem siger, at en håndværker ikke er interesseret i andet end det, der kan laves med hænderne!
I dag har unge adgang til så stor viden via internettet, digitale platforme og diversitet, at de også har andre interesser end kun håndværket og deres eget fag. Håndværket skal tilbage til at være et stolt og givende fag for unge mennesker i Danmark. Og ikke et fag der ligger under for samfunds- og uddannelsessnobberi. Hellere en god og oplyst håndværker end en depressiv og stresset universitetsstuderende.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
