Da jeg i 1980’erne læste DDR-forfatteren Peter Edels (1921-83) erindringer, erfarede jeg for første gang, at nazisterne i 1940’erne havde fremstillet falske pengesedler.
Edels blev i 1943 overført fra Auschwitz til Sachsenhausen, fordi han var en dygtig grafiker, og skulle være med til at producere falske pengesedler, blandt andet pund, hvilket reddede hans liv.
Det var nazisternes oprindelige ide, at de falske pundsedler skulle kastes ned over England for at undergrave den engelske økonomi, men det gik man bort fra, da man var bange for, at englænderne ville gøre det samme i Tyskland.
I stedet begyndte man at bruge dem til indkøb af varer. Der blev også organiseret en særlig afdeling til at sælge sedlerne og bruge indtægterne til opkøb af guld, ædelstene og Schweitzer-frank, der blev gemt i blandt andet Schweiz, så ledende nazister efter krigen kunne klare sig økonomisk.
At der også blev solgt falske pund i Danmark, er der kun blevet skrevet en smule om i danske aviser, og det nævnes en passant i Hans Scherfigs bog ”Skorpionen”.
Men det er lykkedes forfatteren Christian Holtet at finde sagsmappen fra en retssag mod sortbørshandleren Hans Bent Lund (1917-96), hvor denne under afhøringer afslører, hvordan han solgte falsk valuta i Danmark. Om denne spektakulære sag kan man læse i bogen ”Sortbørsmand og CIA-agent – Historien om Hans Bent Lund”.
Den begyndte i 1943 med at Lund blev inviteret til Italien af tyskeren Fritz Schwend, som betalte rejsen. De havde tidligere mødt hinanden i Schweiz under et ferieophold, og Schwend ville nu finde ud af, om Lund havde evner som sælger og sendte ham rundt i Italien for at opkøbe tæpper.
Det gik så godt, at han blev sendt tilbage til Danmark for at være handelsagent for Schwend og købe dieselmotorer til tyskerne.
Derefter fik han sin egentlige opgave med at sælge falske pund og dollars i Danmark. Ad forskellige kanaler fik han leveret sedlerne, og det lykkedes ham at få dem solgt på blandt andet københavnske restauranter og til en række personer han kendte fra sit arbejde som sortbørshandler.
En del af de falske pund blev brugt til at købe luksusvarer op i Sverige og videresælge på den sorte børs.
I 1944 blev politiet klar over, at Lund handlede med pund, men der skete ikke noget, fordi det faldt sammen med, at politiet blev taget af tyskerne (den tyske besættelsesmagt gennemførte en landsdækkende aktion mod det danske politi for at arrestere betjente den 19. september 1944, red.)
Sagen blev først taget op i slutningen af 1945, hvor Lund blev arresteret. Men den blev henlagt på grund af at en af hans valutakunder, møbelhandler Linde, bestak de betjente, der havde med den at gøre.
I 1947 blev Lund anholdt i fire måneder, men der blev først rejst tiltale i 1949, og året efter fik han fire måneders fængsel for valutahandel. Under retssagen fortalte Lund alt om sine handler, og det fik konsekvenser for andre i edderkoppesagen.
Ifølge Lunds oplysninger nåede han at sælge 900.000 pund. Om det tal holder er uvist, men der er ingen tvivl om, at han tjente mange penge. Selv gjorde han ved afhøringen sin formue op til 2,6 millioner, og han var stadig i besiddelse af en beholdning af pund, som han fortsat solgte.
Formuen blev imidlertid hurtigt formøblet på grund af fejlinvesteringer, og Lund vendte tilbage til sortbørsmarkedet, som han fortsat havde gode kontakter med.
I 1953 flyttede han til Göteborg og blev gift. Her begyndte han at arbejde som CIA-agent under dække af at være forretningsmand.
Der findes ingen papirer fra Lunds egen hånd, men udover oplysninger fra sagsmappen har forfatteren talt med en række familiemedlemmer om tiden efter besættelsen.
Christian Holtet: Sortbørsmand og CIA-agent. Historien om Hans Bent Lund. Forlaget Solidaritet. 337 sider. 200 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
