Landet Rundt
900.000 ansatte i kommuner, regioner og stat stemmer i øjeblikket om resultatet af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
Kommunistisk Partis Faglige Udvalg mener ikke, at resultatet er noget at skrive hjem om.
Nogle enkelte nedslag:
For det første er det tre-årige aftaler med en samlet økonomisk lønramme på 9,4 procent (kommuner og regioner) og 8,7 procent (staten).
Kommunistisk Partis Faglige Udvalg opfordrer til, at man som offentlig ansat stemmer nej til OK26.
Med det nuværende inflationsniveau kan de indgåede forlig måske nok sikre reallønnen, men vi lever i ekstremt usikre tider med Trumps angreb på først Venezuela og nu Iran. Der er stor fare for, at vi får en gentagelse af den økonomiske krise i ‘22, da energipriserne eksploderede, fødevarer og andre daglige fornødenheder blev langt dyrere, mens arbejdsløsheden steg. Prisen blev betalt af almindelige arbejdere. I den situation er det uansvarligt at acceptere en tre-årig overenskomst med den aftalte lønramme.
For det andet bliver de fleste midler til den aftalte fritvalgsordning taget fra den sjette ferieuge, der nu i praksis er på vej over i historiebøgerne.
Den udvikling ligger helt i forlængelse af den tendens, som vi har set på det private arbejdsmarked: Arbejderfamilierne bliver mere og mere presset, både økonomisk og tidsmæssigt, og derfor efterspørger de fleksibilitet.
Lavtlønnede arbejdere vil have en tendens til at vælge udbetaling for at klare udgifterne til dagligvarer og benzin, men det betyder, at de skal arbejde mere og får mindre i pension.
I realiteten har vi ikke fået noget. Det er ikke anstændigt.
Det er heller ikke anstændigt, at de aftalte lønstigninger med enkelte undtagelser sker i procenter i stedet for i kroner og øre. En DJØF’er med en årsløn på cirka 750.000 kan se frem til en lønstigning på cirka 70.000 kroner i overenskomstperioden, mens en SOSU-hjælper med en årlig indkomst på cirka 350.000 vil få godt 30.000 kroner mere på kontoen.
En sidste bemærkning handler om den højt besungne barns tredje sygedag. På det kommunale og regionale område er det en mulighed og ikke en ret. Det er op til lederen/arbejdsgiveren, om barnet skal have sine forældres omsorg og ro, når de er syge.
Kommunistisk Partis Faglige Udvalg opfordrer til, at man som offentlig ansat stemmer nej til OK26.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
