Fotoreportage
Nu er sensommerfrøene snart modne. De vil slippe deres planter og svæve ned mod jorden, hvor vi står. Det er en jord, der nok er fyldt med giftige kemikalier, der i årenes løb har sivet ud fra fabriksgrunden og giftdepoterne. Verden over eksisterer sådanne jorder. Giftdepoter. De eksisterer, fordi kemikalierne fra fabrikken bag os eksporteres.
Mange steder fremstilles det sådan, at omsorgen for det store klima og de globale interesser skulle stå i modsætning til omsorgen for lokale miljøer og den hjemlige arbejderklasse. Fabrikken Cheminova viser, at en sådan konflikt ofte er temmelig fabrikeret.
Fordi fra selvsamme fabrik flyder en slimet masse af sammenfiltrede konflikter ud. Der er lokale uretfærdigheder – sundhedskonsekvenser, uddøen af havliv, jobsikkerhed – og samtidig er der globale uretfærdigheder – de selvsamme konsekvenser, der opleves alle steder, hvor giften transporteres hen. Hvis det er giftigt for os, er det giftigt for alle.
Vi er nødt til at snakke om omsorg for lokale miljøer og den hjemlige arbejderklasse og omsorg for det store klima på samme tid, fordi de hænger sammen.
I morges har FMC Rønlands fabrikschef Jakob Kyllesbech allerede udtalt, at han respekterer vores ret til at demonstrere. Fan’me tak. Det håber vi da. Selv om politistyrkerne bag mig kunne tyde på det modsatte.
Jakob siger, at hans højeste prioritet er at værne om sikkerheden for sine medarbejdere og lokalsamfundet. Det er en besynderlig udtalelse taget i betragtning, at spildevand med dimethoat og anden uoprenset gift flyder ud fra fabriksgrunden til selvsamme lokalmiljø.
Kræftens Bekæmpelse er i disse tider i gang med en større undersøgelse af kræftraterne hos personer, der bor i nærheden af fabrikken, fordi disse er markant højere end i resten af landet.
Jakob siger, at hans højeste prioritet er sine medarbejdere og lokalsamfundet. Så må han vel være enig i, at det eneste ansvarlige er at lægge en plan for jobsikkerhed, hvis fabrikken skulle lukke. For guderne må vide, at amerikanerne ikke kommer til at gøre det.
De sidste ti år har budt på færre og færre arbejdspladser, og efter Cheminova blev til FMC, flyttede amerikanerne en række højtlønnede stillinger til Hørsholm ved København. For et halvt års tid siden offentliggjorde FMC en såkaldt omstruktureringsplan, der betyder lukning af nogle af virksomhedens dyreste produktionsfaciliteter. Og så er FMC også truet af milliardstore søgsmål efter en dødelig arbejdsulykke med Cheminova-affald i Tyskland.
Så har miljøministeren også åbnet for et nationalt eksportforbud af pesticider, der er ulovlige i EU. Og tilladelserne til at udlede kemisk affald i Vesterhavet bliver stadig mere besværlige og kontroversielle.
Med alle disse problemer er det essentielt, at der lægges en plan. En plan for jobsikkerhed og en plan for oprensning.
For under vores fødder og omkring sensommerfrøene i jorden er der tonsvis af livsfarlig gift. Nogle skal kortlægge det præcise omfang og sørge for en stabil finansiering. Der bør for eksempel komme et stort bidrag fra Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente styrtende på salget af fabrikken, men kun har doneret fire procent af provenuet til oprensning.
Men det lokale og globale hænger sammen. For under andres fødder er der lignende gift. Dråber, der engang blev produceret på denne fabrik, siver nu rundt i jorder langt væk fra os. Den samme sundhedsskade gentager sig på tværs af tider og steder.
Jakob, kan I huske Jakob? Det er FMC’s fabrikschef. Han beder os også om at sætte os ind i de faktiske forhold. Det er for eksempel de faktiske forhold, der handler om, at fabrikkens pesticider kun egner sig til varme klimaer. Det er de faktiske forhold, at pesticiderne ikke er relevante for danske og europæiske bønder. Han skriver også om Ukraine, Canada, Brasilien, Argentina, New Zealand, Australien, Mexico, Vestasien og dele af Afrika.
Han skriver ikke om det faktiske forhold, at FN konstaterer, at der årligt dør 200.000 personer af akut pesticidforurening. Han skriver heller ikke om, at der i Ukraine, Canada, Brasilien, Argentina, New Zealand, Australien, Mexico, Vestasien og dele af Afrika er hundrede millioner af personer, der årligt lider af alvorlige forgiftninger.
Så nævner han heller ikke det faktiske forhold, at FMC’s mest eksporterede EU-ulovlige kemikalie, dimethoat, blev solgt i Europa, indtil det ved en forordning blev ulovligt at bruge. Det er svært at greje, hvordan det skulle være et faktisk forhold, at et pesticid kunne være relevant at sælge i Europa, lige indtil det ikke længere er lovligt at bruge.
Sådan kan selv de mest faktiske fakticiteter virke fabrikerede, når man kigger dem efter i sømmene. Måske er græsset grønnere på den side, der sprøjtes af pesticidindustriens kemikalier. Men det nytter ikke meget, hvis man får kræft af at spise det.
Vi er nødt til at snakke om omsorg for lokale miljøer og den hjemlige arbejderklasse og omsorg for det store klima på samme tid, fordi de hænger sammen. Lokale og globale uretfærdigheder fødes begge i rørene og tankene på fabrikken bag mig. Der er ingen retfærdighed, hvis eksporten forbydes uden at tage hensyn til jobsikring og forurening. Men der er heller ingen retfærdighed, hvis FMC fortsat eksporterer og tjener på kemikalier, vi ikke vil forgifte vores egne kroppe med.
Nu hvor sensommerfrøene er modne og slipper deres planter for at skjule sig i jorden, så stiller vi os på tæer for at se over murene, over pigtrådshegnet og blokken af betjente og vogne for at pege mod en anden verden.
En verden, hvor vi retter os efter det faktiske forhold, at pesticider dræber. Det faktiske forhold, at hvis det er for giftigt for os, er det for giftigt for alle. Det faktiske forhold, at vi godt kan kræve, at landbrugsindustrien ikke skal bygges på ruinerne af liv og atter liv, og at vi ikke vil høste de lavthængende frugter, når det koster liv og atter liv.
Så når sensommerfrøene er modne og har sluppet deres planter, så bryder vi deres ødelæggende forsyningskæder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
