Baggrund
Vestens hykleri når nye dybder
Særloven for de ukrainske flygtninge bryder med det helt grundlæggende princip, at alle mennesker er lige meget værd uanset hudfarve, etnicitet og religion. Jeg kan ikke støtte en diskriminerende særlov, der er finansieret ved hjælp af udviklingsbistanden.
|
Lige siden Anders Fogh Rasmussens bevidste løgn over for Folketinget om at Irak havde masseødelæggelsesvåben, i strid med de oplysninger han havde fået fra efterretningstjenesten, har vi været aktiv deltager i krige i Mellemøsten.
Krige der med USA i spidsen har destabiliseret Mellemøsten og i stedet for at bringe demokrati til området har spredt død og ødelæggelse.
Diverse krige i Mellemøsten har også skabt millioner af flygtninge, som vi har et medansvar for, fordi vi har deltaget i krige i stedet for at arbejde for diplomatiske og fredelige løsninger.
Flygtningepolitikken i Danmark har været hård og i mange tilfælde direkte umenneskelig. Særligt syriske familier er blevet skilt ad, da Danmark som det eneste land sender flygtninge tilbage til Syrien, på trods af at andre lande ikke vurderer, det er sikkert.
Danskerne og flertallet i Folketinget sender flygtninge tilbage til forfølgelse, tortur og død.
Hård og ubarmhjertig retorik
Retorikken om flygtningene har også været hård og ubarmhjertig. Det fremstilles ofte, som om det ikke er mennesker, der flygter fra krig, men nassere som gerne vil have del i det danske samfunds goder. Der mangler generelt empati og medfølelse for disse flygtninges vilkår.
Den hårde lovgivning har blandt andet givet sig udslag i, at flygtninge har forladt Danmark til fordel for et af vores nabolande, hvilket mange ser som en succes for vores i mine øjne alt for hårde flygtningepolitik.
Men så skete der det, at Rusland angreb Ukraine, og pludselig var der ingen grænser for, hvor imødekommende vi i Danmark kan være over for flygtninge fra en krig.
Der bliver straks lavet særlov og samtidig sendt våben til Ukraine, og forsvarsbudgettet bliver fordoblet fra 18 milliarder til 36 milliarder om året uden den store og lange debat, som burde have fundet sted inden så store og principielle beslutninger.
Flertallet af danskerne og Folketinget har med mediernes hjælp lynhurtigt udråbt ukrainerne som et broderfolk, der skal hjælpes, alt det vi kan både med våben og med åbne døre til vores land og arbejdsmarked med mere.
Jeg mener, det er er fejl at stemme for en særlov, der er diskriminerende og er finansieret ved hjælp af udviklingsbistanden, mens der oprustes på livet løs med krudt og kugler.
Lad mig slå fast, at jeg ingen sympati har med Putins jernhårde og totalitære styre i Rusland og på ingen måde ser Rusland som et socialistisk land eller et land, jeg deler ideologi med, hvad angår politisk styre.
Bare lige for at undgå at blive tillagt et eller anden fejlagtigt åndsfællesskab med Putin og det russiske styre fordi Enhedslisten har kommunister i sin medlemsskare, og Rusland engang var et kommunistisk land.
Tilbage til sagens kerne som er det kristent-humanistiske og demokratiske synspunkt, at alle mennesker grundlæggende er lige meget værd, og at vi ikke skal gøre forskel på mennesker i nød på grund af for eksempel hudfarve, etnicitet, religion eller noget så moderne som nationalitet. Som den barmhjertige samaritaner bør vi hjælpe også dem, der er anderledes end os selv.
Under huden er vi alle mennesker af kød og blod med et bankende hjerte, men når man ser den forskelsbehandling, der finder sted lige nu, er det tydeligt, at vi i den danske flygtningepolitik diskriminerer på grund af hudfarve og religion.
Danmark er en krigsførende nation
I de krige, vi selv har deltaget i, har mediedækningen fokuseret på soldaterne og ikke de civile ofre og de mange flygtninges oplevelser og vilkår, som vi nu ser, medierne har fokus på i krigen i Ukraine.
Det beskriver Arbejderen i en leder i denne uge, hvor DR-krigskorrespondenten Rasmus Tantholdts dækning af krigen i henholdsvis Irak og Ukraine sammenlignes.
Læs også
Arbejderen mener
Medierne er part i krigen
Det viser med al tydelighed, at medierne og magten i Danmark er en krigsførende nation, som står imod Rusland og derfor ikke formår at være upartisk, saglig, objektiv og neutral, når talen falder på krigen i Ukraine.
Regeringen anslår, at det vil koste 2,1 milliarder kroner at tage imod flygtninge fra Ukraine. De vil tage pengene fra udviklingsbistanden, som dermed går fra vores hjælp til andre krigshærgede områder med sultne, syge og fattige.
Særloven medfører forlænget sagsbehandlingstid i Udlændingenævnet, der allerede har to års ventetid.
Særloven har, allerede inden den bliver indført, sat gang i tvangsflytninger af brune flygtninge, der med dags varsel bliver flyttet til andre centre med alt, hvad dertil hører af opbrud, mistet netværk, klassekammerater og for de genstridige med trussel om politi og fængsel.
Vi er rige nok til at finde nye penge til de ukrainske flygtninge og bør tage pengene fra det voldsomt forhøjede beløb til forsvaret.
Jeg mener, det er en fejl at stemme for en særlov, der er diskriminerende og er finansieret ved hjælp af udviklingsbistanden, mens der oprustes på livet løs med krudt og kugler.
17. marts 2022 | 09:47
