I snakker som om, I var sat udenfor fagforeningen af jer selv. I Georg Poulsens tid som formand for Dansk Metal var hele bagsiden et danmarkskort med alle Dansk Metal-afdelinger markeret med gennemsnitslønnen for afdelingen. Siden da er afdelinger generelt og fejlagtigt blevet yderligere opdelt, så man nu tydeligt kan se, at man ved ikke rigtigt hvem der sidder derude, og om medlemmerne nu også tør (Tør) oplyse lønnen til jeres afdelingen. Det beror kun på frivillig svækket afdelingsstyrke, at forholder sig sådan. Derfor skal medlemmerne trommes sammen ude på pladserne og åbent og direkte have at vide: hvis du ikke informerer os i afdelingen om din løn, kan vi ikke sikre dig en lønstigning. Opret klubber særligt til det formål. Tillidsmanden på pladsen – det gælder alle, skal have en liste med alles løninformation, som afdelingen får løbende a jourført. Det er alt for passivt, at sidde udenfor og vente på. Så frem med HK-klingen og skær igennem. Eller overlad rollen til en mere pågående, der af sig selv får passende respekt for afdeling og fobund.
Tavshed og tabu om løn styrker kun arbejdsgiver
I HK it, medie & industri Hovedstaden gør vi hvert år et stort nummer ud af at lave lønstatistik for vores medlemmer. Målet er at styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger, fordi vi ikke har faste lønsatser i vores overenskomster.Er du høj eller lav eller lige midt imellem? Du kan måle dig selv og få et resultat i centimeter, men i virkeligheden er det jo kun ved at se på andre mennesker, at du kan få et rigtig brugbart svar.
Præcis samme mekanisme gør sig gældende, når vi taler lønniveau. Du kan studere din lønseddel nok så meget, men ved du ikke, hvad de andre tjener, så kan du ikke vide, om du er godt eller dårligt lønnet. Er du omfattet af en overenskomst uden faste lønsatser, som mange af vores medlemmer er, fægter du for alvor i blinde. Det er derfor, vi i HK går meget op i at understrege, at det er en virkelig god idé at tale løn med kollegerne.
Jeg synes, det er en overvejelse værd, om ikke man skal tage springet og tale åbent om sin løn, når nu det statistisk viser sig at give én flere penge i hånden hver måned.
Det er nemlig kun arbejdsgiver, der vinder, hvis vi ikke aner, hvad sidemanden tjener.
At dette ikke bare er indlysende, men også dokumenterbart, kan vi hvert år se i den lønstatistik, vi laver over vores medlemmers lønninger. Her kan vi simpelthen se, at det gør noget godt for lønudviklingen at være inden for de fag og brancher, hvor der er åbenhed og gennemsigtighed i forhold til lønnen. I de brancher, hvor det er svært at indsamle lønstatistik, er lønudviklingen gerne ringere.
Lønstatistik – et redskab for medlemmerne
Det kan selvfølgelig skyldes, at man hellere er åben omkring en god end om en dårlig løn, men jeg vælger nu at tro, at det skyldes noget andet. Nemlig at det rent faktisk virker at bruge tid og kræfter på hvert år at lave en lønstatistik, vores medlemmer kan bruge som et objektivt og troværdigt redskab i deres løn- og ansættelsessamtaler.
Det er derfor, at en række af afdelingens tillidsrepræsentanter tager sig tid til at møde ind i HK Hovedstaden og frivilligt bruge en aften eller to på at ringe medlemmer op og pænt bede om deres oplysninger til lønstatistikken.
Selv om mange føler, der er noget tabu eller ubekvemt over at tale om løn, synes jeg jo, det er en overvejelse værd, om ikke man alligevel skal tage springet. Når nu det statistisk set vil give én flere penge i hånden hver måned. Med åbenhed kommer man simpelthen længst.
Fra én arbejdsplads til en anden
Og hvis man alligevel tøver lidt, så er lønstatistikken et rigtig godt sted at starte. For her kan man indirekte oplyse kollegerne på både egen og andre arbejdspladser om sin løn – bare ved at bruge et par minutter på at indtaste den til statistikken.
Flere og flere danske lønmodtagere forhandler deres løn lokalt med arbejdsgiveren, og for mange af vores medlemmer er det også en personlig forhandling. Og selv om det kan lyde vanvittigt for en offentlig ansat eller en ansat på timeløn, så lykkes vi år efter år med at skabe en reallønsfremgang for vores 10.000 erhvervsaktive medlemmer, der i gennemsnit tjener godt 38.000 kr. om måneden + pension.
Men det kræver en ekstra indsats – både af os som fagforening og ikke mindst af vores medlemmer.