Hej. Her gik man lige og troede, at en fagforenings hovedopgave var at organisere deres faglige medlemmer blandt virksomheders ansatte. Realiteterne ser åbenbart anderledes ud. Arbejdsgivere bruger alle bekendt enhver mulighed for at disciplinere ansatte, der er organiserede fagligt i en fagforening. Det har kampen på arbejdspladserne altid handlet om, så länge der har väret arbejdsgivere til. Derfor er det katastrofalt, at en fagforening som HK, handels – og kontorarbejdernes fagforening, nu også kaster håndklädet i ringen med beskeden til sine medlemmer om, at de skal passivt acceptere at få et arbejdsgivernummer, da de skal til at väre selvständige, lige som alle de polske og baltiske arbejdere, der turnerer som selvständige på danske arbejdssteder rundt i landet. Og det selv om de faktisk er ansatte gennem lejefirmaer, der oprettes til lejligheden, ofte uden om skatteväsenet. Men ikke uden om en velorganiseret fagforening, der ligeså faktisk er en fagforening! Så HK-militär-mandens blinde öjne må skiftes ud med folk, der ved hvordan man organiserer en arbejdsplads´ ansatte, uanset hvad arbejdsgivere måtte mene. Det, uanset deres organisationsformer. vhjannfp
Ude af øje…
Hvad vil prisen være i en verden med markant mere hjemmearbejde, end det hidtil har været kutyme? Og hvad vil det betyde for den faglige organisering og sammenholdet på en arbejdsplads? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller os selv, fordi flere arbejdspladser lægger op til mere hjemmearbejde – corona eller ej.Sidste år – det var sådan cirka midt under coronakrisen – skrev jeg et indlæg om hjemmearbejde. Det handlede kort fortalt om, at ganske vist kunne mange se fordele ved at arbejde mere hjemme, men inde i HK kunne vi også se nogle advarselslamper blinke i en ikke særlig fjern fremtid.
For hvad ville prisen være i en verden med markant mere hjemmearbejde, end det hidtil har været kutyme? Hvis den større indflydelse på arbejdsdagen og den bedre balance i arbejdslivet bliver erstattet af en virkelighed, hvor det hele bare flyder sammen, og hvor man primært bliver set af sin leder i forbindelse med onlinemøder?
Spørgsmålene er aktuelle lige nu, hvor vi i vores HK-afdeling faktisk oplever, at flere arbejdspladser i varierende grad lægger op til meget mere hjemmearbejde for deres ansatte fremover. Corona eller ej.
Virksomhederne kan spare dyre kvadratmeter på den måde. De kan også behændigt slippe for at kunne se, hvordan deres ansatte sådan går og har det. Der ligger en ansvarsfritagelse i på denne vis at vende et blindt øje til sine ansatte, og for den pressede medarbejder med voksende bunker på spisebordet og stressens jag i blikket betyder det et helt urimeligt ansvar for selv at erkende og håndtere sin situation.
Man kan også godt frygte for, at sammenholdet og organisering vil lide under det stigende hjemmearbejde.
På de fleste arbejdspladser har vi også dygtige tillidsvalgte til at tage hånd om deres kolleger og stå i spidsen for arbejdspladsens fællesskab, og de får selvsagt heller ikke bedre arbejdsvilkår – hverken over for den enkelte eller over for fællesskabet. Så man kan også godt frygte for, at sammenholdet og organisering vil lide under det stigende hjemmearbejde.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan fremtiden mon ser ud for bogholderen, som effektivt og billigere end førhen sidder og løser sine arbejdsopgaver hjemme i lejligheden. Kunne det tænkes, at vedkommendes arbejdsgiver en dag fik den idé at opfordre bogholderen til at få sig et cvr-nummer og indgå en kontrakt om køb af bogholderydelsen i stedet for den hidtidige fastansættelse med arbejdsgiverbetalt pension, løn under ferie og andre irritationsmomenter, en arbejdsgiver meget fint kan leve foruden?
Der er en rigtig god grund til, at vi i HK højlydt har problematiseret, at en million hjemmearbejdende danskere indtil videre er blevet fuldkommen ignoreret i alle regeringens meldinger om genåbning af samfundet. Der skal være balance i tingene, og det er der ikke lige nu. Vi vil have lov til at møde ind på arbejde igen, når det er forsvarligt, og det er der som anført ovenfor flere gode grunde til.
Lige nu er situationen nemlig præcis, som man kan frygte, når der går for meget hjemmearbejde i den: De hjemmearbejdende bliver ikke set.