Katastrofale konsekvenser
Tag bededagsforslag af bordet nu!
Regeringen ønsker at lovgive om spørgsmål, der burde løses af arbejdsmarkedets parter. Det er hele vores danske forhandlingsmodel, der er på spil. Derfor er kampen for bevare store bededag ikke slut.
|
I søndags var vi op mod 50.000 lønmodtagere samlet på Christiansborg Slotsplads for at udtrykke vores utilfredshed med, at regeringen ønsker at afskaffe store bededag som helligdag. Regeringens forslag blev ikke nævnt med et ord i valgkampen. Lovforslagets indgriben i overenskomsterne er et angreb på den danske aftalemodel, og det er vi nødt til at sætte en stopper for.
Med et uændret serviceniveau i den offentlige sektor vil en øget arbejdstid betyde færre ansatte. På hele det offentlige område betyder forslaget op til 2.700 færre offentligt ansatte. I skolen betyder det, at der vil blive færre lærere til at løse skolens opgaver, og i sidste ende skal den enkelte lærer altså løse flere opgaver end i dag. Der mangler i forvejen overskud på skolerne, og et yderligere arbejdspres på lærerne forværrer kun den situation. Forslaget kommer netop på et tidspunkt, hvor vi i folkeskolen diskuterer, hvordan vi kan sikre bedre trivsel og kvalitet i undervisningen gennem kortere skoledage, tolærerordninger og bedre forberedelse. Så at foreslå et øget pres på den enkelte lærer og skole kunne dårligt være værre.
Hvis regeringen denne gang lykkes med at hente penge til statskassen ved at gribe ind i overenskomsterne, er ballet åbent for nye tilsvarende lovindgreb fremover.
På det private område, hvor man netop har taget hul på overenskomstforhandlingerne, er timingen elendig. Efter et par år med økonomisk krise og galoperende inflation i kølvandet på coronapandemien og krigen i Ukraine bliver det sværere, end det har været længe at nå frem til en aftale mellem parterne. Som lønmodtagere har vi en rimelig forventning om, at det ikke bliver os, der kommer til at betale krisen gennem forringet realløn. Der er kort sagt lagt op til hårde forhandlinger, og hvis regeringen ved lov dikterer en forøgelse af arbejdstiden, kan dette meget nemt skubbe forhandlingerne ind i en storkonflikt. Med forslaget om at øge arbejdstiden ved lov kan regeringens optræden bedst sammenlignes med en elefant i en glasbutik. Ifølge regeringens egne – tvivlsomme – beregninger vil gevinsten ved at afskaffe store bededag kunne gøres op til cirka tre milliarder. Hvad vil prisen for en storkonflikt på det private arbejdsmarked være?
Der er grundlæggende tale om et meget principielt spørgsmål: Regeringen ønsker at lovgive om spørgsmål, der burde løses af arbejdsmarkedets parter. Det er hele vores danske forhandlingsmodel, der er på spil. Hvis regeringen denne gang lykkes med at hente penge til statskassen ved at gribe ind i overenskomsterne, er ballet åbent for nye tilsvarende lovindgreb fremover. Det er næppe sidste gang, en regering får behov for at finansiere sin økonomiske politik – hvad bliver det næste gang? Derfor er det også en samlet fagbevægelse, der er på barrikaderne nu.
Arbejdsmarkedsmodellen i Danmark er en del af den samlede danske samfundsmodel, hvor vi har delt ansvaret og respekterer det. Det er netop den grænse, regeringen overskrider ved at lovgive om overenskomstforhold. For mig handler demokrati om meget mere end at trumfe sin vilje igennem, når man kan. Demokrati er en måde at være sammen, en måde at samarbejde for at finde løsninger og at inddrage de mennesker, som bliver berørt af beslutninger. Erfaringerne viser, at det er den bedste måde at finde holdbare løsninger. Den erkendelse vil forhåbentlig også ramme regeringstoppen. Kampen for at få taget forslaget om at afskaffe store bededag af bordet er ikke slut.
11. februar 2023 | 06:06
