anmeldelse
Skæv partistøtte
Valgkamp foregår på ulige præmisser. De blå partier får mange flere støttekroner fra private end de røde, og der er flere eksempler på, at erhvervslivet forventer og også får noget til gengæld for støtten.
|
Alle partier sparer op til valg og bruger mange penge i valgkampene, men nogle har flere penge end andre. Der er endnu ikke tal for den igangværende valgkamp, men man kan se på partiernes regnskaber fra valget i 2019. Her tegner der sig et klart billede. De blå partier får mange flere penge fra private end de røde.
Topscorer var Konservative med 27,4 millioner kroner givet fra erhvervsinteresser gennem 2018 og 2019.
Lige efter kom Venstre med 25 millioner kroner i bidrag. Socialdemokratiet haltede efter med 14,7 millioner kroner.
SF og Enhedslisten fik tre-fire millioner kroner, mest fra enkeltpersoner (blandt andet partiskat). De to små borgerlige partier Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik hver et par millioner.
Partier, der ved valget i 2015 fik støtte fra Mærsk, havde i starten af 2017 forhandlet og gennemført den meget kontroversielle lempelige beskatning af olien i Nordsøen.
Ud over forskellen i beløbsstørrelse er den afgørende forskel, hvem bidragene kommer fra. Socialdemokratiet fik fra fire fagforbund samt enkeltpersoner, SF og Enhedslisten modtog også støtte fra fagforeninger, men fra erhvervslivet var det kun Socialdemokratiet, der fik fra Dansk Erhverv.
Helt anderledes når det gælder de borgerlige partier. Her dominerer bidrag fra Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, A. P. Møller Mærsk og Industriens Arbejdsgiverforening.
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik valgstøtte fra Mærsk og Dansk Erhverv, men ellers er det kun få tilskud til disse partier fra erhvervsorganisationer og virksomheder.
Venstre og Konservative oplyser ikke, hvor meget de får fra hver enkelt bidragsyder, men der er ofte tale om millionbeløb. Det får man et indtryk af, når man ser på bidragene til Radikale Venstre. Partierne er kun forpligtet til at oplyse, hvem der yder et bidrag på over 20.000 kroner, ikke beløbets størrelse. Kun Enhedslisten og Radikale Venstre oplyser bidragenes størrelse, når de er over et vist beløb.
Radikale er ikke røde
Normalt omtales Radikale Venstre som en del af rød blok. Sådan ser erhvervslivet ikke på det. De støtter partiet, som var de en del af blå blok. Måske er støtten i mindre målestok, men samlet fik Radikale Venstre 7,9 millioner kroner fra virksomheder, erhvervsorganisationer og fonde i 2019. Blandt bidragsyderne er Mærsk med 600.000 kroner, Dansk Industri med 2,1 millioner kroner, Fremstillingsindustrien med to millioner kroner, Industriens Arbejdsgivere i København med to millioner kroner, Dansk Erhverv med 250.000 kroner og Dansk Byggeri med 50.000 kroner. Samlet gav disse erhvervsorganisationer syv af de 7,9 millioner kroner. Mærsk har støttet radikale Venstre i alle valgår siden 2001.
Erhvervslivets støtte følges nok ikke med direkte politiske krav, men Mærsk siger det direkte: ”Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi giver til partier, som har en erhvervspolitik, vi sympatiserer med.” (APM-direktør Knud Pontoppidan, Politiken 18/2 2003). Dansk Folkeparti var i 1998 under stor opmærksomhed begyndt af få støtte fra Mærsk, men støtten udeblev i valgårene 1999 og 2001. Det var som forklaring på den udeblevne støtte, at ordene fra Pontoppidan faldt. Rederiet har åbenbart været tilfreds med Dansk Folkeparti siden, i hvert fald har partiet fået støtte i alle efterfølgende valgår.
Noget for noget
Spørgsmålet om ”noget for noget” kom også frem i 2017. Jeg havde som kritisk aktionær i februar 2017 fået oplyst fra Mærsk, at de ved valget i 2015 havde givet bidrag til Venstre, Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, i alt fire millioner kroner. Det var de samme partier, der i starten af 2017 forhandlede og gennemførte den meget kontroversielle lempelige beskatning af olien i Nordsøen.
Aktuelt er der også en diskussion om partistøttens politiske konsekvenser. Enhedslisten har fremsat et meget konkret forslag om at beskatte den ekstreme overnormale profit, A.P. Møller Mærsk har fået under den høje inflation. Også SF har rejst det krav, men når Radikale Venstre bliver spurgt om deres holdning til dette forslag, svarer de udenom. Både i folketingssalen og på Twitter er de blevet spurgt, om det er hensynet til tilskuddet fra Mærsk, der får dem til ikke at melde klart ud. Intet svar. Mekanismen med tilskud fra Mærsk er, at partierne sender en skriftlig anmodning om at få støtte, så måske er det netop nu et ubekvemt tidspunkt at støtte en skat på Mærsks overnormale profit.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
15. oktober 2022 | 06:00
