Økonomistyring i kommunerne
Sikkert og sundt arbejdsmiljø betaler sig
Den manglende støtte til at forebygge vold, som ansatte i fængsler, i politiet, på bosteder, plejehjem, psykiatrien og andre dele af velfærdssamfundet oplever, er hjerteskærende. PTSD er en hård følgesvend, uanset årsagen som har udløst lidelsen. Og den hurtige indsats giver derfor også mening, skriver Kirsten Normann Andersen i denne blog.
|
En af arbejdsmiljølovens vigtigste målsætninger er, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kan vi forebygge vold, skader og ulykker, så skal vi gøre det.
Når skaden så alligevel er sket, så skal vi sikre tilstrækkelig behandling, støtte og erstatning til de berørte.
Det kan være svært at kompensere for alvorlig psykisk og fysisk sygdom – men på et område ser det ud til, at vi alligevel har formået at gøre noget rigtigt. En særlig støtteordning til PTSD-ramte veteraner har sikret de ramte soldater hurtig støtte og behandling.
Det er en indsats, som man 1:1 kan overføre til en række andre fagområder, hvor for mange ansatte også risikerer at blive ramt af PTSD efter voldsomme eller voldelige hændelser i arbejdet. Men de mange andre fagområder lider både under manglende udredning, behandling og støtte.
Ansatte får ikke støtte
Den manglende støtte, som ansatte i fængsler, i politiet, på bosteder, plejehjem, psykiatrien og andre dele af velfærdssamfundet oplever, er hjerteskærende. PTSD er en hård følgesvend, uanset årsagen som har udløst lidelsen. Og den hurtige indsats giver derfor også mening – både for den, der er ramt – og for samfundsøkonomien.
Konkret har vi sammen med Enhedslisten stillet forslag om, at beskæftigelsesministeren skal udarbejde en model for, hvordan alle ansatte, som får PTSD som følge af en arbejdsskade, kan få den nødvendige hjælp og støtte. Og i behandling af sagen lovede ministeren en analyse i løbet af 2025. Så langt så godt.
I mellemtiden skal vi gøre meget mere for at forebygge PTSD som følge af vold og overfald, for det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede.
Uddannelse, personale nok og nogle fysiske rammer, som kan skabe tryghed, er vigtige redskaber til at forebygge vold og overfald.
Et af de steder, hvor for mange ansatte udsættes for vold og trusler, er på bosteder. Jeg besøgte selv for nogen tid siden et bosted, hvor forebyggelse af vold var sat højt på dagsordenen. Lederen berettede om, hvordan han oplevede personaleflugt som følge af en enkelt beboers voldelige adfærd. 26 procent af de ansatte havde konsulteret en skadestue som følge af overfald.
Løsningen var en afskærmning fra andre beboere og få, men faste medarbejdere. Det blev den løsning, som kunne forebygge de voldelige udfald. Det var ikke en billig ombygning, men det er som bekendt heller ikke billigt, når alt for mange ansatte ender på sygedagpenge og i værste fald på førtidspension på grund af PTSD efter voldsomme overgreb.
Den samme løsning kunne de ikke benytte sig af på et plejehjem, som jeg besøgte sidste sommer. Men ledelsen og personalet var optaget af, hvordan én beboer skabte kaos. De havde oplevet behov for at evakuere beboere fra en afdeling, fordi en beboer med svær demens var gået amok og smed rundt med møbler. De følte sig overladt til sig selv, fordi der ikke fandtes en alternativ skærmet og egnet bolig til den demente borger, og plejehjemmet havde ikke selv ressourcer til at løse problemet.
Der mangler særlige tilbud
En manglende plan er svært for personalet – men det er naturligvis også svært for borgeren. Et besøg på en almen psykiatrisk afdeling, hvor ikke mindre end seks patienter med demens var indlagt – vidner om, at vi mangler tilbud til borgere, som på grund af demens eller andre kognitive lidelser – ikke passer ind i almindelige pleje og omsorgstilbud.
Jeg har selv arbejdet med borgere med demens, som har været udadreagerende – og fælles for de fleste er, at tid til at forstå og tid til at skabe vigtige relationer er helt afgørende for, om man kan skabe et godt og trygt tilbud til beboerne. Uddannelse, personale nok og nogle fysiske rammer, som kan skabe tryghed, er vigtige redskaber til at forebygge vold og overfald.
Det samme gør sig gældende på mange andre områder, hvor vold er dagligdag – eksempelvis hos politiet og i fængselsvæsenet. Jeg er fuld af beundring over de pædagogiske kompetencer, som mange ansatte hos politiet og i fængslerne besidder. Evnen til at tale fornuft og til deeskalering af konflikter er imponerende – men det kræver også tålmodighed og tid – som ikke altid er til rådighed i de brancher.
Arbejdsmiljølovens bestemmelser om fuldt forsvarligt arbejdsmiljø skal forstås bogstaveligt, men selv hvis økonomi spiller en rolle – så betaler det sig stadig at forebygge. En ekstra kollega er altså både billigere og bedre – end stor personaleomsætning, højt sygefravær og risikoen for førtidspension.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. februar 2025 | 08:33
