Nyt år – ny regering
Regeringsgrundlaget indeholder mange fine ord og ambitioner for socialt udsatte samt mennesker med psykisk sygdom eller andet handicap. Men det er tvivlsomt, om løfterne om afbureaukratisering kan føres ud i livet, og direkte forstemmende, at regeringen lægger op til øget ulighed, skriver Thorkild Olesen i denne blog.
Godt nytår til alle læsere af Arbejderen.
Lige inden jul fik vi så en ny regering. Det tog sin tid efter valget, men til gengæld fik vi et omfangsrigt regeringsgrundlag. Vi fik også en umage sammensætning af regeringen. De traditionelle modstandere i dansk politik – Socialdemokratiet og Venstre – og så et helt nyt parti.
Set ud fra et socialt synspunkt er der ihukommende den nys overståede højtid både vin og vand.
Jeg mindes således ikke, at de mest socialt udsatte mennesker, hjemløse, mennesker med psykiske sygdomme og dermed også handicap har fået så meget plads i et regeringsgrundlag.
Der er også fine ambitioner for området. Bedre og tidligere indsatser kan ingen være imod. Ej heller at der skal ses på det formålsløse i, at disse mennesker er omfattet af jagtretten for jobcentrene, eller hvad det nu kommer til at være fremover.
Handicapområdet har også fået sit eget afsnit med gode ambitioner om flere i beskæftigelse, mindre bøvl ved anskaffelse af hjælpemidler og mere fleksible uddannelser.
Øget ulighed
Men fordelingspolitisk er der tale om noget tyndere vand.
Beskæftigede skal generelt nyde godt af skattelettelser, og jo mere man tjener jo flere skattelettelser. Derimod skal de fattige børnefamilier, som Socialdemokratiet ellers havde lavet aftale om ekstra hjælp til, ikke have andet end en pulje, som de så kan søge, hvis altså de har mulighed for det. Og hvis ikke det igen bliver et bureaukratisk cirkus, som tilfældet var med puljen til varmehjælp på 100 millioner kroner. Her endte man med at uddele to millioner kroner!
Når man ser, hvor mange familier der har haft behov for julehjælp i 2022, kan man ikke andet end blive forstemt over den politik. Ulighed har været noget, vi har prøvet at undgå i Danmark, og det har ført til, at vi har haft et stabilt samfund.
Jo mere man trænger folk op i en krog økonomisk og socialt, jo større er risikoen for social uro. Det har man tilsyneladende glemt på Marienborg.
Min erfaring er, at når politikerne taler om afbureaukratisering og mindre bøvl for borgerne, borgerne frem for systemet og så videre, så sker der det modsatte.
Et gennemgående mantra i regeringsgrundlaget er, at man skal sætte de offentligt ansatte fri. Der bruges meget store og fine ord om slut med bureaukrati, dokumentation og så videre. Man vil starte med ældreområdet.
Når man har bevæget sig på handicapområdet i mange år, kan man godt blive meget bekymret for den slags ambitioner. I hvert fald kan man blive det, hvis det, der lægges op til, er, at der skal råde mere vilkårlighed og mindre retssikkerhed for borgerne.
Jeg er ikke tilhænger af unødvendig dokumentation eller opfølgninger, hvor for eksempel en kommunal medarbejder overvåger en person med handicap i døgndrift for at se, hvad man laver. Men man skal huske, at den dokumentation, der lige nu skal til i mange sager, handler om, at man har en lovgivning, der tager udgangspunkt i en konkret og individuel behandling af en borger.
Når vi alle er forskellige, kræver det mere dokumentation at finde frem til de rette ydelser, ikke mindst for at sikre borgernes retssikkerhed.
Tillid til borgerne ville afbureaukratisere
Hvis jeg havde haft mulighed for at hjælpe med regeringsgrundlaget, havde mit fokus været på, at man skal sætte borgerne fri, og at man skal tro på og have tillid til, at borgerne faktisk ikke beder om mere, end de har brug for.
Det ville sætte rigtig mange sagsbehandlere meget mere fri, hvis man sammen med borgerne kunne finde den rigtige løsning og lade den gælde, indtil en forandring finder sted. Tænk al den tid vi kunne frigøre fra kontrol til meningsfuldt socialt arbejde.
Tillid til borgerne ville også kunne afbureaukratisere. Hvis vi ikke hvert eneste år (og måske flere gange om året) skulle genvurderes, ville det frigøre meget tid i sagsbehandlingen, og det ville lette borgerne for den systemstress, den manglende tillid fra myndighederne giver.
Desværre tror jeg ikke, at det er den slags afbureaukratisering og frigørelse, regeringen tænker i. Vi skal vel være heldige, hvis ikke der kommer endnu flere krav og endnu mere bøvl for os.
Min erfaring fra et politisk interesseret liv er i hvert fald, at når politikerne taler om afbureaukratisering og mindre bøvl for borgerne, borgerne frem for systemet og så videre, så sker der det modsatte. Sådan har det været siden Schlüter, og sådan bliver det jo nok ved.
Vi får se.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19% af 750.000 DKK
139.989 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
