Mindeord
Ikke et ord om hjemløshed i det nye regeringsgrundlag
Det føles, som om vi er krummerne fra de riges bord, der blot skal fejes af bordet, blæse over i et hjørne og svinde ind i al ubemærkethed, skriver Henrik "Mas" Nørgaard Christensen.
|
Boliger, sundhed og udsathed er nævnt i det nye regeringsgrundlag, men der er ikke et ord om hjemløshed. Der er ikke fundet plads til os på de knap 80 sider, regeringsgrundlaget fylder, men det undrer mig egentlig ikke. Det føles, som om vi er krummerne fra de riges bord, der blot skal fejes af bordet, blæse over i et hjørne og svinde ind i al ubemærkethed.
Men værdighedsreformen nævnes. Det var den forrige regerings håb, at de allermest udsatte – blandt andre hjemløse – kunne få glæde af en ny tilgang, hvor ”værdighed” og ”en indgang til systemet”, og hvad vi ellers har af fine ord, skulle realiseres som andet og mere end ord. Den nåede dog aldrig at blive vedtaget. Nu pudses den af og varsler ”en mere tålelig hverdag for de mest udsatte.”
Vi lytter endnu engang til sirenernes sang, mens vi sluger kameler.
Systemet skal i højere grad tage udgangspunkt i menneskers virkelighed. Regler og kommunale barrierer må ikke stå i vejen for hjælp. Værdighedsreformen skal styrkes, står der. Der står dog ikke noget om, hvordan det skal ske.
Og det er her, kæden knækker. Det minder om den samme gamle sang, hvor vi fejrer, at nu sker der endelig noget, men reelt sker der ingenting.
Regeringsgrundlaget rummer lange beskrivelser af, hvor vigtigt det er, at der kommer flere ejerboliger, flere lejeboliger, flere boliger til studerende og vigtigheden af, at der skal være boliger til alles behov. Men sådan har de politiske målsætninger lydt i umindelige tider. Sandheden er, at der bliver færre og færre boliger, lavindkomstgrupperne kan betale. De initiativer, regeringsgrundlaget nævner, ændrer ikke på dét.
Den forrige regering stod bag en kontanthjælpsreform, der betyder, at vi i dag har cirka 6400 flere borgere på kontanthjælpens mindstesats, der giver dig lidt over 7000 kroner om måneden før skat. Forsøg lige at finde en bolig og leve for de penge.
Samtidig fjernede man den særlige støtte til husleje for cirka 20.000 borgere, der kun havde råd til deres bolig, fordi de fik dette særlige tilskud. Tilsammen betyder det, at gruppen får 250 millioner kroner mindre til at betale husleje med. Og jeg kan love jer for, at det kan mærkes, at den er væk.
Det vil den nye regering kompensere for ved at give 15 millioner kroner ekstra i en pulje, der nu bliver på 30 millioner kroner, som udvalgte kommuner kan give til udvalgte borgere. Kammerateri og bureaukrati af værste skuffe. Langt fra værdigt og langt fra at løse det politisk skabte fattigdomsproblem.
Fattigdom fremmer hjemløshed. Det ved alle. Når fattigdom og hjemløshed ikke nævnes i regeringsgrundlaget, betyder det ikke, at det ikke findes. Begge dele trives i bedste velgående. Det eneste, vi kan konkludere, er, at den nye regering ikke vil anerkende problemets vigtighed og omfang.
Næ, tænder kan vi få. Eller i hvert fald noget der minder om det. Om det er ud med de rester, vi har tilbage og ind med et gebis, eller om det er den dyrere løsning, hvor man bygger på de stumper der er, vides endnu ikke, men lur mig om det ikke ender med, at det bliver en discountløsning til de unævnelige.
Og da vi alligevel ikke har råd til mad, er det så som så, hvad vi skal tygge. Vi lytter endnu engang til sirenernes sang, mens vi sluger kameler.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. juli 2026 | 09:26
