Kommentar
Hvordan vil en kommende regering styrke ældreområdet?
Fremtidens ældre står over for mange udfordringer, og en kommende regering må udvise politisk vilje og handlekraft, skriver Peter Kay Mortensen.
|
Ældreområdet fik desværre ikke den opmærksomhed, det fortjener, ved det netop overståede folketingsvalg. Nu, hvor en ny regering skal dannes, må vi spørge: Hvilken regering får vi, og hvilken betydning vil det få for ældreområdet? Både hvad angår pleje og omsorg samt sundhedsområdet.
Antallet af ældre stiger markant – ved udgangen af 2025 er over 1,26 millioner danskere 65 år eller ældre, svarende til cirka 19-20 procent af befolkningen. Heraf er over 356.000 personer 80 år eller ældre. Denne ældregruppe forventes at blive dobbelt så stor inden 2050.
Den demografiske udvikling øger presset på kommunernes og regionernes ydelser betydeligt.
Selvom forebyggelse koster ressourcer her og nu, vil det spare samfundet for langt større udgifter på længere sigt.
Samtidig med at ældrebefolkningen vokser, stiger udgifterne til børne- og ungeområdet trods et faldende børnetal. Det skyldes flere sociale sager, som presser kommunernes økonomi. Men det overraskende er, at udgifterne til pleje og omsorg ikke følger samme tendens. Flere kommuner har tværtimod skåret ned på disse udgifter – til trods for, at tidligere regeringer og Kommunernes Landsforening (KL) har sikret økonomisk dækning for den demografiske udvikling under de årlige forhandlinger.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan vil en centrum-højre- eller centrum-venstre-regering prioritere ældreområdet? Jeg har størst tiltro til en centrum-venstre-regering med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne, da disse partier under valgkampen har lovet at styrke velfærden – og herunder ældreområdet.
Moderaterne taler om at føre en økonomisk politik, der gør Danmark rigere, hvilket kan være positivt, men spørgsmålet er, til hvilken fordel rigdommen fordeles.
Vi er i fuld gang med implementeringen af ældre- og sundhedsreformerne, som indeholder positive tiltag men også åbenlyse mangler. Et af de områder, der systematisk er blevet nedprioriteret, er forebyggelse. Men forebyggelse er en investering, der kan aflaste både pleje- og omsorgsområdet og sundhedsvæsenet på sigt. Selvom forebyggelse koster ressourcer her og nu, vil det spare samfundet for langt større udgifter på længere sigt.
Derfor er det nødvendigt, at en kommende regering sætter midler af til forebyggende hjemmebesøg for ældre – for eksempel ved 70 år for enlige og senest ved 75 år for alle. Kommunerne må stille personlige træningsfaciliteter frit til rådighed for ældre over 70 år, så de kan vedligeholde deres sundhed og livskvalitet.
Fremtidens ældre står over for mange udfordringer, og en kommende regering må udvise politisk vilje og handlekraft. Ældreområdet skal styrkes – ikke skæres ned. Velfærden skal prioriteres, så alle ældre kan få den pleje, omsorg og sundhed, de har krav på, i et samfund, der tager ansvar for sine borgere – uanset alder.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
16. april 2026 | 06:54
