anmeldelse
EU-kommissionen åbner for mere social dumping
Det er klogt at tænke mest i nationale initiativer mod social dumping de kommende år. For i EU står den på deregulering over hele pladen de næste fem år.
|
De kommende år i EU ser anderledes ud end de foregående, og det vil formentlig kunne mærkes på et hvilket som helst område, hvor EU har kompetence. Global konkurrenceevne er blevet det helt centrale mantra, hvorom alt drejer, og oversat til jævnt dansk betyder det, at erhvervsinteresser er trumf. At det også kommer til at gælde på arbejdsmarkedsområdet er så småt ved at blive tydeligt.
Skodregister på vej
Mens det for få år siden var god tone at udvikle værktøjer for at holde social dumping fra døren, så er bøtten nu vendt. Nu skal “reguleringsbyrden” for virksomheder lempes, og det kan stække både fagbevægelsens og myndighedernes muligheder for at bekæmpe social dumping.
Således fremlagde EU-kommissionen den 14. november i år et forslag til et fælles digitalt indberetningssystem for virksomheder om udstationeret arbejdskraft, som skal erstatte eksisterende nationale ordninger. Hele formålet er at lette byrden for virksomheder, og det kommer til udtryk ved, at antallet af oplysninger, som skal gives om udstationerede medarbejdere, er minimalt. Det betyder selvfølgelig også, at det bliver sværere at holde social dumping nede. Har man ikke oplysninger nok til at spotte et problem eller til at finde frem til de rigtige arbejdspladser, så kommer meget mere til at “gå under radaren”.
Mere social dumping
Den Europæiske Faglige Sammenslutning (ETUC, somme tider kaldet Euro LO), har ikke lagt fingre imellem. I en pressemeddelelse siger ETUC’s generalsekretær Isabelle Schönnemann: “Desværre har Kommissionen prioriteret at skære i de oplysninger, arbejdsgivere skal videregive om de arbejdere, de sender til andre lande … At deregulere denne proces yderligere er dybt uansvarligt, da udstationerede arbejdere allerede er udsat for omfattende overgreb, der går fra ikke at få deres løn til usikre arbejdsforhold, der har ledt til dødbringende uheld.”
Nu skal “reguleringsbyrden” for virksomheder lempes, og det kan stække både fagbevægelsens og myndighedernes muligheder for at bekæmpe social dumping.
Det er jo velkendt musik i Danmark. Trods snart 20 års kamp er social dumping stadig en grum realitet. Og gennem tiden er der taget flere nationale initiativer trods modstand fra arbejdsgiversiden. Senest er der vedtaget en handlingsplan mod social dumping, og der er fremsat et lovforslag, der skærper anmeldelsespligten. Fremover skal også kontrakter, og opholds- og arbejdstilladelser indgå i det danske register (RUT).
Dansk ordning i modsat retning
Det går i stik modsat retning af trenden i EU, og før eller siden kommer det til en konflikt. Som Kommissionens forslag umiddelbart tager sig ud, kan medlemslandene fortsætte med deres egne systemer, hvis de vil. Men da der er tale om en forordning baseret på traktatgrundlaget for Det Indre Marked, kan det blive ændret hen ad vejen, hvis for eksempel Europa-Parlamentet insisterer på det – et parlament, som er det sorteste nogensinde.
Mere generelt gælder, at vi ikke skal forvente noget godt fra EU om social dumping i de næste fem år. Selvom anmeldelse af udstationerede arbejdere ifølge ETUC koster sølle 85 kroner i gennemsnit, og selvom de sociale omkostninger ved deregulering kan være tårnhøje, så går Kommissionen efter at sænke omkostningerne i forbindelse med anmeldelsespligten. Det er, fordi andre overgribende prioriteter trumfer sociale forhold i EU i højere grad end set i mange år.
Derfor gør både fagbevægelse og politikere fra arbejderpartier, eller bare med en smule anstændighed i behold, klogt i at satse på den nationale indsats. Ikke fordi, der ikke skal presses på i EU for en maksimal europæisk ordning – kun fordi udsigterne til at komme igennem med noget værdifuldt er minimale.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. december 2024 | 06:06
