Frygt for uro
Drastiske nedskæringer i kommunerne rammer de ældre
Man kan ikke tale om en "massakre", men det er dramatiske besparelser, der lægges op til, og som rammer ældreområdet i mange kommuner.
|
Det er ufatteligt, at vi i en tid med stigende antal ældre borgere i det danske samfund nu igen skal opleve kommunale nedskæringer ramme ældreområdet. Der er nærmest ingen grænser for, hvad der er af forslag til besparelser på de kommunale budgetter næste år.
Der er brug for andre måder at planlægge arbejdet på indenfor pleje og omsorg, det viser alle undersøgelser. Men besparelser på ældreområdet går ud over den proces og ud over den service, kommunerne skal give de ældre i henhold til serviceloven.
Det er jo for eksempel tåbeligt at spare på genoptræning og tilbud om fysisk aktivitet for de ældre borgere. En sådan besparelse vil betyde, at de ældre bliver fysisk svækkede, så vi vil se flere tilbagefald med flere indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne.
En ond spiral
I sidste ende vil besparelserne betyde øgede udgifter for kommunerne og dermed øge kravet om yderligere besparelser. Det er altså en ond spiral, man medvirker til at sætte i gang. Hvis man oven i forringet genoptræning foreslår besparelser på rengøring og personlig pleje, så rammer det ekstra hårdt.
Demensområdet ser også ud til at blive ramt i en tid med et stigende antal borgere med demens. Det rammer ikke kun de demente, men også de pårørende og deres familier.
Der er nærmest ingen grænser for, hvad der er af forslag til besparelser på de kommunale budgetter næste år.
Ifølge statistikken stiger antallet af ældre over 80 år til 400.000 i 2030. En stor del af de ældste i den aldersgruppe har diagnosen dement i større eller mindre grad. Det vil sætte yderligere pres på ældreområdet. Derfor er det politisk tåbeligt at tro, at det kan løses med en reducering af offentlige ansatte med op til 39.000 personer frem mod 2030.
Stop for bygning af flere plejehjem og plejehjemspladser er også på dagsordenen, når kommunerne skal spare på deres budgetter. Også det i en tid, hvor alle kan se, at vi kommer til at mangle ældreegnede boliger og pladser til plejekrævende borgere. Ventelisterne til en plejebolig vil stige i alle kommuner.
Faldende serviceniveau
Det er simpelt hen groft uansvarligt over for den ældre del af befolkningen, for i takt med at andelen af ældre stiger, stiger også behovet for ændring af boligform. Den debat er nærmest helt fraværende i den kommunale planlægning. Det nærmest kalder på flere private investeringer i byggeri af plejecentre.
Regeringen gennemførte straks efter sin tiltræden i 2019 en aftale med kommunerne om en økonomisk sikring af den demografiske udvikling. Det betyder, at i takt med at der kommer flere ældre og børn, følger der økonomi med.
Det skulle sikre, at der trods flere ældre ikke skulle skæres i det serviceniveau, som var besluttet af kommunalbestyrelserne. Desværre må vi konstatere, at prioriteringerne i kommunerne, trods det at de får flere penge, ikke medvirker til som minimum at fastholde servicen – tværtimod.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
—
22. september 2022 | 09:04
