Klar politik og stærk musik
Offentlige fagforeninger i København og faglige bevægelser har på det sidste sat gang i nye aktiviteter for at fastholde opmærksomheden på det uløste ligelønsproblem, som kom på alles læber under de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.
Den første af flere aktiviteter fandt sted den 20. april, da Lønstrukturkomitéen holdt møde i Beskæftigelsesministeriet. Faglige aktivister fra Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, BUPL Hovedstaden, LFS, Jordemoderforeningen og BUPL Storkøbenhavn stod klar til at tage imod komité-medlemmerne, der hver fik overrakt en syltekrukke med guld og besked om at hente guld hjem til de offentligt ansatte, fortæller socialrådgiver Susanne Both til Arbejderen:
– Vi kommer også til at afholde events ved de kommende møder i Lønstrukturkomitéen, så vi minder dem om, at vi følger spændt med i komitéens arbejde. Næste gang bliver fredag den 10. juni klokken 14 foran Beskæftigelsesministeriet.
De faglige kræfter har nemlig ikke tænkt sig at sidde stille og vente på, hvad Lønstrukturkomitéen – senest ved udgangen af 2022 – kommer med af anbefalinger. Lønstrukturkomitéen blev nedsat af S-regeringen efter den 27. august 2021, hvor Folketinget med lov greb ind og afsluttede 10 ugers overenskomststrejke på sygeplejerskeområdet.
Komitéens formand:
- Torben M. Andersen (professor i økonomi og tidligere overvismand)
Ekspertmedlemmer:
- Mona Larsen (seniorforsker, VIVE)
- Mette Ejrnæs (professor i økonomi, Københavns Universitet)
- Lisbeth Pedersen (forsknings- og analysechef, VIVE)
- Astrid Würtz Rasmussen (lektor i økonomi, Aarhus Universitet)
- Lars Andersen (direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
- Henrik Bach Mortensen (vicepræsident ALDE)
Medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter:
- Lizette Risgaard (formand Fagbevægelsens Hovedorganisation)
- Rita Bundgaard (sektorformand HK Stat)
- Mona Striib (forbundsformand FOA)
- Grete Christensen (formand Dansk Sygeplejeråd)
- Claus Jensen (formand Dansk Metal)
- Lars Qvistgaard (formand Akademikerne)
- Jacob Holbraad (administrerende direktør Dansk Arbejdsgiverforening)
- Signe Friberg Nielsen (direktør Medarbejder- og Kompetencestyrelsen)
- Michael Ziegler (formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg)
- Anders Kühnau (formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn)
Ventetiden skal udnyttes til fortsat at gøre opmærksom på den uligeløn, der præger det danske arbejdsmarked, ikke mindst det offentlige arbejdsmarked og de kvindedominerede fag, mens komitéen bliver klogere på de mekanismer, der styrer de offentligt ansattes løn, forklarer Susanne Both.
Hun var i starten af 2021 med til sammen med sygeplejersker, pædagoger, jordemødre at etablere Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969, der arbejder for et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969. Med den reform indplacerede Folketinget de kvindedominerede fag lavest i lønhierarkiet blandt andet med argumentet, at manden var hovedforsørger og kvindens løn alene et supplement til familiens økonomi. Politikerne skabte hermed en skruetvinge, der har fastholdt de kvindedominerede fag på en løn skabt med den kønsopfattelse, der herskede i 1960’erne.
Den københavnske socialrådgiver er stadig aktiv, og torsdag den 5. maj inviterer Ligelønsbevægelsen og initiativet Fælles om ligeløn, der er et samarbejde mellem offentlige fagforeninger, til fyraftensdebat om ligeløn og den danske models fordele og ulemper.
Læs også
Fagligt
Nyt ligelønsinitiativ
Tværfaglig workshop skal sætte skub i aktiviteter med fokus på ligeløn
I beskrivelsen af mødet kan man blandt andet læse: “Det vi betegner som ‘den danske model’ er udviklet i den private sektor og først mange år senere importeret til den offentlige sektor. Der er dog stor forskel på, hvordan modellen fungerer, når vi sammenligner privat – og offentlig sektor.”
Susanne Both uddyber:
– Den afgørende forskel er, at det offentlige arbejdsmarked er en politisk styret sektor, og at alle faggrupper skal brydes om en forudbestemt pose penge ved overenskomstforhandlingerne. Vi har set gang på gang, at der ikke er nok penge. Man har også forsøgt med ligelønspuljer, men de puljer har heller ikke løst ligelønsproblemet, fordi de ikke har været store nok.
Debat om den danske model – dens fordele og ulemper.
Torsdag den 5. maj kl. 16:30 – 19:00 i Fællessalen på Christiansborg, 1240 København K
PROGRAM:
16.30 Velkomst
16.35 – 17.30 Oplæg ved Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker
17.50 – 19 Debat og spørgsmål
ARRANGØRER:
BUPL Hovedstaden
BUPL Storkøbenhavn
Dansk Socialrådgiverforening Region Øst
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
Landsforeningen for socialpædagoger – LFS
SL Storkøbenhavn
Initiativet Fælles om ligeløn
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
På fyraftensmødet skal Laust Høgedahl levere oplæg til debat. Han er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Institut for Politik & Samfund, Aalborg Universitet. Laust Høgedahl forsker i arbejdsmarkedets regulering og organisering og har skrevet flere bøger og videnskabelige artikler om det offentlige aftalesystem.
Susanne Both håber, at mødet kan give ideer og inspiration til ændringer i forhandlingssystemet på det offentlige område.
– Grundlæggende har jeg den holdning, at uligelønnen skal løses politisk. Men der er også behov for at justere den danske model og justere den i forhold til det offentlige arbejdsmarked. Den kan rigtig meget og er rigtig god, men som det er nu, er vi fastlåst. Vi kommer til kort hver gang, fordi lønposen er for lille.
– Vi kan strejke, hvis vi er utilfredse, men på et tidspunkt bliver strejken stoppet af de samme politikere, som har bestemt hvor mange penge, der er til forhandling. Dertil kommer det problem, at de offentlige arbejdsgivere direkte sparer penge ved en strejke, lyder det fra Susanne Both.
Aktiviteter skal påvirke ligelønsdebatten
Op til, under og efter OK21 er der gennemført et væld af forskellige aktiviteter for at fastholde fokus på ligelønsproblemet. Der blev således stillet borgerforslag for at rejse debatten om ligeløn i Folketinget.“Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969 – skab ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper”, som var titlen på det første borgerforslag, opnåede på blot otte dage at få de nødvendige 50 000 underskrifter. Forslaget kom op i Folketinget i maj 2021, men blev nedstemt ved andenbehandlingen den 4. juni.
– Selvom der ikke kom noget konkret ud af det, så var borgerforslaget helt sikkert med til at sætte Tjenestemandsreformen på dagsorden og rejse diskussionen om den manglende ligeløn i Folketingssalen. Selv statsminsteren blev nødt til at forholde sig til det, fortæller Susanne Both.
Et nyt borgerforslag “Ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag”, som for nylig rundede de krævede 50.000 underskrifter, er sat på dagsorden i Folketinget den 19. maj. Her vil ligelønsaktivisterne som minimum være til stede i Folketingssalen.
Læs også
Fagligt
Ligelønsdebat i Folketinget
Endnu et borgerforslag om ligeløn har nået kravet på 50.000 underskrifter
På et tidspunkt blev der iværksat Tjenestemandstirsdag-demonstrationer på Christiansborg Slotsplads, som bredte sig til andre større byer i landet. Der er lavet en ligelønsplakat af kunstnerne Thomas og Anne-Mette Kruse og Go-Cards for at gøre opmærksom på uligelønnen.
Ord er ikke nok – der skal handling til
– De forskellige aktiviteter har på hver deres måde været med til at skabe debat og fastholde den her dagsorden. Regeringen og mange andre politikere har anerkendt, at det er et problem. Nu skal vi bare have dem forpligtet til at gøre noget ved det, slutter Susanne Both.
I modsat fald er hun ret overbevist om, at der kommer et massivt tryk fra medarbejderne i de offentlige kvindedominerede fag og ligelønsbevægelsen ved de næste offentlige overenskomstforhandlinger i 2024.
Arrangementet “Ligeløn – debat om den danske model mens vi venter på Lønstrukturkomitéen” foregår klokken 16:30-19 i Fællessalen på Christiansborg, 1240 København K.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
