Endnu et ligelønsinitiativ ser snart dagens lys.
Det sker mandag den 28. februar, når Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, BUPL Hovedstaden og BUPL Storkøbenhavn inviterer medlemmerne og andre interesserede til workshop/aktivistmøde i sidstnævntes lokaler.
Med initiativet ønsker den tværfaglige sammenslutning af pædagoger, socialpædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker at fastholde fokus på ligelønsproblemet og i den forbindelse særligt på Lønstrukturkomitéens arbejde og resultater, skriver de i invitationen.
Lønstrukturkomitéen blev nedsat af S-regeringen i forlængelse af Folketingets lovindgreb den 27. august 2021, der afsluttede 10 ugers overenskomststrejke på sygeplejerskeområdet.
– Det er nu, Lønstrukturkomitéen arbejder, og vi ønsker med det her initiativ at åbne op for vores medlemmer og at understøtte fællesskaber og aktiviteter, som kan præge ligelønsdebatten, siger Karen Aslaug Ramm, næstformand i BUPL Storkøbenhavn, til Arbejderen.
Jeg håber, at det her initiativ kan være med til at forankre aktivismen mere i de faglige organisationer.
Rasmus Balslev, formand Dansk Socialrådgiverforening Region Øst
Fra Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, lyder det:
– Mange af de aktiviteter og initiativer, som vi har set indtil nu, har været baseret på græsrodsniveau. Jeg håber, at det her initiativ kan være med til at forankre aktivismen mere i de faglige organisationer, og at vi kan være med til at synliggøre, at der er mange af vores almindelige medlemmer, der bekymrer sig om ligelønsproblematikken.
Rasmus Balslev forklarer videre, at det nye initiativ ikke skal opfattes som en kritik af de mange andre ligelønsinitiativer, der har eksisteret og fortsat gør det, men skal ses som udtryk for, at de velfærdsprofessionelles organisationer gerne vil bidrage til noget mere aktivisme, end de måske traditionelt har gjort.
– Generelt synes jeg også, at det er er en god ide at samle de kræfter, der arbejder i forhandlingsrummet – som fagforeningerne og forbundene gør meget – med dem, der gerne vil mere ud på gaden. Det vil vi forsøge at forene i det her initiativ.
– Og så må den aktivisme, der udspringer heraf, gerne bygge videre på de aktiviteter, der har været. Med en aktivistisk tilgang til kravet om ligeløn håber vi at kunne slå ind i forhold til både politikere og hr. og fru Danmark.
Forældet syn på typiske kvindefag
Lønstrukturkomitéen skal kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor og blandt andet “analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor samt belyse konsekvenser af eventuelle ændringer.” Resultatet af Lønstrukturkomitéens arbejde forventes fremlagt senest ved udgangen af 2022.
Karen Aslaug Ramm lyttede med, da Lønstrukturkomitéen den 4. februar holdt en digital høring om sit arbejde. Den høring vil hun gerne lytte til igen, for hun indrømmer, at hun spidsede ører over nogle af oplæggene.
– Blandt andet fik en af oplægsholderne det nærmest til at lyde som om, at et af problemerne med manglende ligeløn skyldes, at pædagoger og andre beslægtede faggrupper går mere op i at udføre en samfundsnyttig indsats, end hvad de tjener i løn, forklarer næstformanden og understreger, at hun er uenig i det synspunkt:
– Når de kvindedominerede fag stadig den dag i dag halter bagud rent lønmæssigt, så handler det nemlig om en urimelig fastholdelse af en forældet opfattelse af værdien af traditionelt kvindearbejde og traditionelt mandearbejde. Det synes vi, man skulle diskutere.
På høringen blev der også snakket om lokallønnens betydning for at rette op på lønforskellene mellem faggrupperne. Her konstaterer Karen Aslaug Ramm, at lokalløn ikke har løst noget for BUPL’s medlemmer, der stadig ligger lavt.
Digital høring var en gyser
Rita Slangerup, næstformand i Socialpædagogerne Storkøbenhavn, lyttede også med på den digitale høring, og det var efter hendes mening noget af en gyser.
Hun beskriver på Facebook, at Tjenestemandsreformen og lønhierarkiet fra 1969 ikke blev nævnt overhovedet, og at det var umuligt at få spørgsmål, der omhandlede nævnte med i debatten.
“Man kan nærmest have en følelse af, at disse spørgsmål blev censureret! Jeg er efter høringen faktisk ret bekymret for det videre arbejde,” lyder det fra Rita Slangerup.
I forbindelse med Tjenestemandsreformen fra 1969 blev kvindernes fag – de typiske omsorgsfag – indsat på et meget lavere løntrin end de traditionelle mandefag. Det skete, fordi man dengang betragtede mænd som hovedforsørgeren og kvindens løn alene som et supplement til familiens økonomi.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Den opfattelse er Rita Slangerup og Karen Aslaug Ramm enige om, at der skal tages et opgør med.
– Vi vil gerne se på, hvad det var, man fastfrøs med Tjenestemandsreformen i 1969, hvor alle uddannelser blev lagt ind i et hierarki, som stort set ikke har ændret sig siden. Overenskomstforhandlingerne alene kan ikke rette op på uligelønnen og ændre på den kendsgerning, at vores medlemmer hører til blandt de lavestlønnede offentlige faggrupper, siger Karen Aslaug Ramm.
Hun mener, at pædagoger og de andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse bliver overset i debatten. Og kan workshoppen danne basis for nye fællesskaber, føre til mere debat og viden om netop den problemstilling, så er man kommet et skridt videre:
– Vores medlemmer har en mellemlang videregående uddannelse, men pædagogerne er den dårligst lønnede af de faggrupper, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Faktisk sker der det nu, at fag med en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannede – eksempelvis SOSU-assistenter – overhaler pædagogfaget.
Lønstrukturkomitéen følges til dørs
Nu handler det – ifølge arrangørerne af workshoppen den 28. februar – om at følge Lønstrukturkomitéens arbejde til dørs.
Derfor skal tiden udnyttes til at lægge maksimalt politisk pres på for én gang for alle at få gjort op med ligelønsproblemet, der er historisk og kulturelt betinget.
– Det er vigtigt, at vi udnytter tidens opmærksomhed på problemet maksimalt, udtaler Cecilie Julie Kampmann Bruun, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, og i samme åndedrag opfordrer “alle sygeplejersker med en aktivistisk lyst” til at deltage i den tværfaglige ligelønsworkshop.
Et opgør med den kønsbaserede lønforskel
Arrangørkredsen favner langtfra alle de faggrupper, der er bagud på ligeløn på det danske arbejdsmarked, men det handler ikke om, at den er lukket for alle andre, forklarer Rasmus Balslev:
– Slet ikke, men kommissoriet for det her initiativ er baseret på et opgør med den kønsbaserede lønforskel, som også rammer de kvindedominerede fag med en mellemlang uddannelse, herunder socialrådgiverne. Derfor er det de her faggrupper, som starter det op.
I flere af de netværk, som skød frem op til, under og efter OK21, blev der rejst kritik af fagforbund og lokale fagforeninger for at gøre for lidt for at mobilisere medlemmerne og ikke sætte stort nok pres på for et opgør med, at kvindefag er lig med lavtlønsfag. Blandt kritikere blev der også opfordret til at melde sig ud og/eller danne alternative fagforeninger.
– Vi håber da, at vi ved at lave det her initiativ, at dem, der synes, at organisationerne gør for lidt, kan se, at vi bestemt ikke er modstandere af aktivistiske handlinger i kampen for ligeløn og gerne faciliterer aktiviteter, der kan fremme et opgør med den ulighedsskabende lønstruktur, siger Rasmus Balslev.
– Hvis man er utilfreds, så er løsningen ikke at melde sig ud, men at melde sig mere på banen og rejse det og blive aktiv i sin organisation.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
