Ikke med i FN-forbud
Det er pinligt, at man ikke har kunnet udvise en større fleksibilitet, når en god og stabil medarbejder bliver ramt af sygdom.
Log ind for at svareAnsatte i hospitals- og ældresektoren har sammen med institutionspersonale stået helt i front, siden coronabølgen ramte Danmark i foråret 2020. Det er da også fra pædagoger, sygeplejersker og sosu-ansatte, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har modtaget flest anmeldelser om arbejdsskader relateret til covid-19.
Den 6. december havde AES registreret samlet 10.869 anmeldelser om arbejdsskader relateret til covid-19.
Mange af de smittede lider under senfølger såsom hovedpine, lugtforstyrrelser, koncentrationsbesvær og træthed. For andre har senfølgerne været så invaliderende, at de ikke har kunnet vende tilbage til deres job på fuld tid.
For nogle har det endda resulteret i en fyreseddel, fordi de ikke har kunnet vende tilbage til arbejdet hurtigt nok.
Dansk Sygeplejeråd oplyser i dag til Arbejderen, at forbundet i starten af september håndterede 16-18 sager, som omhandlede fyring med coronasenfølger, men at tallet kan være højere. Siden er der ikke kommet flere sager til.
Pædagogernes forbund BUPL kender til flere eksempler på arbejdsgivere, som enten har opsagt medlemmer eller stillet spørgsmålstegn ved deres ansættelser i sager, hvor pædagogerne på grund af senfølger har været helt eller delvist sygemeldt i længere tid.
Betinget fyreseddel
En pædagog fra Sydjylland modtog i efteråret en betinget opsigelse fra den kommune, hun arbejdede for. Hun havde i 2020 fået covid-19 og efterfølgende senfølger. Hun havde derfor i længere tid arbejdet på nedsat tid, samtidigt med at der forelå en klar plan for, hvordan hun i løbet af nogle uger skulle vende tilbage til normal arbejdstid. Dialogen med både jobcenter og lederen på arbejdspladsen havde været god og konstruktiv. Alligevel fik hun en opsigelse, som først blev trukket tilbage, efter at BUPL Sydjylland gik ind i sagen.
Gitte Møberg er socialrådgiver og faglig konsulent i BUPL Sydjylland. Hun fortæller på fagforeningens hjemmeside:
– Pædagogerne har arbejdet i frontlinjen ligesom sundhedspersonalet, og de har ikke haft tilstrækkelige muligheder for at bruge værnemidler.
Hun tilføjer, at pædagogerne ikke måtte bruge mundbind i deres arbejde, og at det samtidig var umuligt at holde en meters afstand, når pædagogerne skulle tage sig af børnene og yde omsorg.
Bitten Persson er medlem af BUPL’s Forretningsudvalg. Fra hende lyder det:
– Det er naturligt, at vi varetager medlemmernes interesser i de her sager. Men jeg synes, det er bekymrende, at det er nødvendigt at skulle tage fat i arbejdsgivere, som vil opsige senfølgeramte pædagoger.
Daginstitutionsområdet har ifølge BUPL omkring 760 anmeldte covid-19-arbejdsskader. På SFO- og klubområdet, hvor smitten blandt børn i øjeblikket er høj, er der aktuelt omkring 110 anmeldelser.
Covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade enten som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, og man har derfor ret til erstatning, hvis:
- Diagnosen covid-19 er stillet
- Der har været tale om en konkret hændelse eller påvirkning inden for fem dage i form af en påviselig smitterisiko på arbejdet
- Der er en sandsynlig sammenhæng mellem smitterisiko og pådragelse af covid-19
Sundhedspersonale, der arbejder med covid-19, skal ikke kunne påvise en konkret smittekilde, men skal kunne sandsynliggøre, at smitten er sket på arbejdet.
Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale.
Det kan også gælde for andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, som medfører risiko for smitte – eksempelvis pædagoger, kassemedarbejdere, apoteksansatte, buschauffører og fængselsbetjente.
Får man anerkendt covid-19 som en arbejdsskade, kan man få erstatning i tilfælde af død eller varige følger af sygdommen. Beløbet afhænger blandt andet af ens alder og familieforhold.
Vejledningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.
Også den københavnske fagforening LFS kender til opsigelse af medlemmer med coronasenfølger.
Michael Preisler-Andersen er pædagog og leder af børnehuset Bodil på Amager. Han fik corona i april 2021, men var tilbage på jobbet en måned senere.
Han kunne ikke klare jobbet som før, da han led af blandt andet åndenød, træthed og svimmelhed. Han erkendte, at så længe disse symptomer stod på, kunne han kun arbejde på halv tid, hvis arbejdet skulle have den fornødne kvalitet.
Michael Preisler-Andersen fik en varighedserklæring fra sin læge på, at den nedsatte arbejdsevne kunne vare tre måneder til et halvt år. Københavns Kommune indkaldte kort tid efter lægeerklæringen Michael Preisler-Andersen til en tjenstlig samtale, hvor han fik en fyreseddel. Den 31. december har han sidste arbejdsdag.
Fyreseddel til en børnehaveleder
Britt Petersen, som er formand for LFS, siger til FOA’s fagblad:
– Han har senfølger af corona, og der er ingen, der ved, hvor lang tid det varer, men det, der er helt særligt, er, at han har brugt de ressourcer, han har haft, til at gå på arbejde hver eneste dag.
Hun tilføjer, at han sagtens kunne have fortsat med at arbejde på deltid, indtil han igen kunne arbejde på fuld tid.
– Så jeg forstår ikke, at man vil afskedige en mand, som på den måde har vist sin loyalitet overfor Københavns Kommune og institutionen, siger hun.
Ifølge Britt Petersen viser medlemmets personalesag ikke en historik med forudgående sygdomsforløb. Ikke før han blev smittet med corona.
– Det sværeste at forstå er, at man uforskyldt er en af dem, der bliver smittet, uforskyldt er en af dem, der får senfølger, og så er takken, efter at man har forsøgt at få sig selv af sted på arbejde hver dag, at man bliver fyret, tilføjer Britt Petersen.
Samråd ændrer adfærd
Pressens omtale af flere sager, hvor både pædagoger, sygeplejersker og sundhedsassistenter var blevet fyret med alvorlige senfølger, fik Jette Gottlieb og Peder Hvelplund fra Enhedslisten til at kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd. Samrådet fandt sted den 3. september.
FOA’s formand Mona Striib fortæller til Arbejderen, at hun oplever, at samrådet i Folketinget og et efterfølgende møde mellem Kommunernes Landsforening (KL), regionerne, FOA og Dansk Sygeplejeråd om, hvordan man kan undgå at fyre medarbejdere med senfølger efter covid-19, har haft succes.
– Tålmodighedsgrænsen i kommuner og region i forhold til medarbejdere med langtidsvirkninger af covid-19 er blevet hævet, siger hun og tilføjer:
– Vi har ikke i FOA set nye tilfælde af fyringer på grund af senfølger af corona, og det virker til, at arbejdsgiverne har været mere fleksible i de sager, som vi har haft efter mødet, end tidligere.
I BUPL har de i alt haft fire til fem sager med trussel om fyring efter alvorlige covid-19-senfølger, og de har ikke nye sager. De kan derfor ikke vurdere, om kommuner og regioner har ændret praksis på området, fortæller en presseansvarlig medarbejder fra BUPL til Arbejderen.
Heunicke: Uforståelige fyringer
Ved samrådet i september, sagde Magnus Heunicke, at coronafyringer “virker uforståelige på ham”, og at han fandt dem “etisk og moralsk forkastelige”. Han betonede, at kommunerne og regionerne har et moralsk ansvar for at tage særligt ansvar for disse grupper af medarbejdere, som har stået i frontlinjen, da covid-19 ramte landet.
Han tilføjede, at både KL og Danske Regioner havde forsikret ham om, at der alle steder blev taget alle fornødne hensyn til, at ansatte, som fik alvorlige senfølger af covid-19, kunne vende tilbage til deres arbejde eller blive omplaceret til andet arbejde under vilkår, som var tilpasset deres individuelle betingelser.
Han fortalte, at det først var et stykke inde i 2021, at senfølgerne ramte, og at man begyndte at kende til dem. Ministeren fortalte ligeledes, at han ikke havde fået nogen henvendelse fra KL eller Danske Regioner om, at man manglede penge for at kunne fastholde frontpersonale, som var blevet ramt af corona.
Senfølger er uforudsigelige
Mennesker, som er ramt af alvorlige senfølger af covid-19, er en ny patientgruppe. I dag ved vi for lidt om mulige symptomer og varigheden af de alvorlige senfølger.
Sundhedsstyrelsen har på deres hjemmeside defineret det som “senfølger”, når symptomerne varer i 12 uger eller mere. Senfølgerne er vidt forskellige og kan være åndenød og hoste, træthed, feber, koncentrations- eller hukommelsesbesvær, søvnløshed, depression, angst, tab af smags- og lugtesans, hududslæt eller noget helt andet.
Faktisk kender man ikke alle mulige symptomer og heller ikke varigheden af alvorlige symptomer, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. 10 procent får eftervirkninger, og hvor mange af dem, der får alvorlige senfølger, vides ikke endnu.
Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrede på samrådet i september til, at arbejdsgiverne forstår, at medarbejdere, som er ramt af alvorlige senfølger, derfor ikke kan svare på, hvor længe symptomerne varer, og undgår pres fra arbejdsgiverne om at skulle komme med et sådan svar.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
