Læserbrev
Med stemmerne 171 mod 33 har beboerne i det almene boligområde Bispehaven i Aarhus stemt nej til den lokale nedrivningsplan, som Aarhus Kommune og Østjysk Bolig vil gennemføre for at leve op til regeringens ghettolov.
– Et stort flertal af beboerne har stemt nej til at nedrive deres eget hjem. De vil blive boende og ønsker ikke at blive tvangsflyttet, siger formand for afdelingsbestyrelsen i Bispehaven Alex Young Pedersen til Arbejderen.
Han har i 15 år boet i Bispehaven sammen med sin hustru og tre børn.
Ifølge planen skal seks blokke med 300 lejligheder rives ned i Bispehaven, fordi ghettolovgivningen pålægger den “hårde ghetto”, at andelen af almene familieboliger skal skæres ned med 60 procent.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Halvdelen af lejlighederne blev renoveret sidste år med nye facader og indgangspartier, nye cykelkældre og opbevaringsrum.
Boligselskabet og kommunen forsøger at give indtryk af, at nedrivning er den eneste mulighed for at leve op til ghettolovgivningen. Men det afviser Alex Young Pedersen.
– Aarhus Kommune har valgt udelukkende at bruge nedrivning til at føre ghettolovgivningen ud i livet. I stedet kan man vælge at bygge flere boliger eller ommærke almene boliger fra almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger og på den måde nedbringe andelen af familieboliger og dermed leve op til ghettolovgivningen, siger Alex Young Pedersen.
Repræsentantskab skal tage stilling
Forud for afstemningen havde boligselskabet sendt en “informationsfolder” ud til beboerne. Folderen tegner et dystert billede i tilfælde af, at beboerne stemmer nej:
Jeg har en klar forventning om, at repræsentantskabet vil respektere beboernes afvisning af helhedsplanen.
Alex Young Pedersen, Bispehaven
“Ministeriet overtager Bispehaven og kan rive yderligere boliger ned. Helhedsplanen og de indvendige renoveringer iværksættes ikke”, skriver boligselskabet blandt andet.
Men beboerne lod sig altså ikke skræmme.
Efter beboernes nej har boligselskabets repræsentantskab mulighed for at bruge den såkaldte call-in-bestemmelse i almenboligloven, der giver repræsentantskabet ret til at beslutte, at helhedsplanen skal gennemføres, selv om beboerne har stemt nej.
Repræsentantskabet holder møde den 16. december, hvor helhedsplanen kan komme på dagsordenen.
– Jeg har en klar forventning om, at repræsentantskabet selvfølgelig vil respektere beboernes afvisning af helhedsplanen. Det kan repræsentantskabet gøre ved enten af stemme nej til planen eller stemme blankt, siger Alex Young Pedersen.
I sidste ende kan Boligministeriet, ifølge ghettoloven, give boligforeningen påbud om at afvikle boligerne.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få konstitueret direktør i Østjysk Bolig, Mariane Toft-Dallgaard, til at svare på, hvordan boligselskabet stiller sig til beboernes nej.
Hvem skal betale?
På et møde om helhedsplanen med boligselskabet i oktober blev beboerne præsenteret for en regning på 424 millioner kroner – heraf skal beboerne selv hæfte for de 400 millioner kroner.
Læs også
Indland
Lejere betaler for ghettolov
Beboere i Bispehaven får millionregning for ghettolovens krav om nedrivninger
Det er, hvad det koster at nedrive seks blokke med 300 boliger, flytte beboerne og betale for husleje for de tomme lejligheder samt gøre klar til at bygge nye private boliger på grunden og renovere de tilbageværende lejligheder.
Boligselskabet har efterfølgende forsøgt at overbevise beboerne om, at regningen ikke havner hos dem, fordi Landsbyggefonden (som alle lejere betaler til) betaler afdrag og renter på lånet.
Det har dog ikke overbevist beboerne.
– Vi i afdelingsbestyrelsen har forgæves forsøgt at få en garanti fra boligselskabet om, at der er en aftale om, at Landsbyggefonden vil betale afdrag og renter – og at Landsbyggefonden de næste 30 år vil sikre, at lånet bliver overholdt. Det er jo boligafdelingen, der optager lånet. Vi ønsker ikke de næste 30 år at være afhængig af, at Landsbyggefonden betaler af på lånet, og risikere selv at hænge på en kæmpe millionregning, siger Alex Young Pedersen.
Flertal i Aarhus Byråd for nedrivningsplan
I Aarhus Byråd er der ikke den store lydhørhed overfor det store flertal af beboere, der vil sætte en stopper for nedrivningsplanen.
I onsdags førstebehandlede Aarhus Byråd planen, som kun Enhedslisten er imod.
– Det er et voldsomt magtovergreb, som byrådet er i gang med. Det vil Enhedslisten – som eneste parti i byrådet – ikke være med til. Vi bakker op om beboernes kamp for deres hjem. Det er ikke kun deres hjem, der bliver tromlet ned. Det er også hele beboerdemokratiet, som et flertal i byrådet tromler, hvis man – stik imod beboernes egen beslutning – vedtager, at deres boliger skal rives ned, siger medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten Viggo Jonasen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Nedrivningerne sker på baggrund af kategoriseringer af mennesker som “ikke-vestlige” og folk udenfor arbejdsmarkedet. Det tager vi fortsat stor afstand fra. Det er helt uforståeligt for os, at man vil rive gode almene boliger ned, fordi man er utilfreds med, hvem der bor i dem.
– Derudover står vi overfor en akut mangel på billige boliger i Aarhus Kommune. Planerne om nedrivninger er i direkte modstrid med den ambition om flere billige boliger i Aarhus Kommune, som flere af partierne deler, og som vi har hårdt brug for.
– Samtidig står vi midt i en klimakrise, hvor vi som kommune skal gøre alt, hvad vi kan, for at minimere vores klimaaftryk. Her er nedrivningerne kun med til at bidrage til en endnu større CO2-udledning. Vi appellerer derfor til, at man stopper de diskriminerende og klimaskadelige nedrivninger af almene boliger og i stedet støtter beboernes kamp for deres hjem.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
