Til samråd med Ane Halsboe-Jørgensen
EU har netop givet grønt lys for, at ti gensplejsede afgrøder (GMO’er) må importeres og bruges i foder og fødevarer i EU.
De gensplejsede afgrøder – majs, sojabønner, raps og bomuld – er alle gensplejset til at være resistent overfor sprøjtegiften Roundup.
- En genmodificeret organisme (GMO) er en organisme, der har fået ændret sine gener ved genmodificering. Planter, dyr og mikroorganismer betegnes som organismer.
- Genteknologi adskiller sig fra traditionel forædling. Genteknologi gør det muligt at producere afgrøder med egenskaber, der aldrig ville være opstået i naturen.
- Med gensplejsningsteknikken kan man eksempelvis overføre egenskaber fra en bakterier til en plante. Ud af gensplejsning designer man Genetisk Modificerede Organismer (GMO’er).
- Miljøorganisationer som NOAH og Greenpeace frygter blandt andet, at GMO’erne spreder deres modificerede gener til naturlige arter. Miljøorganisationerne frygter også at GMO’erne vil føre til øget brug af sprøjtemidler, tab af biodiversitet og resistent ukrudt.
- Blandt de største GMO-virksomheder er sprøjtegiftgiganten Monsanto, der producerer gensplejset majs og sojabønner, som tåler at blive sprøjtet med Roundup samt majs og bomuld, der er designet til at producere den såkaldte Bt-gift, der slår insekter ihjel.
- Argumentet for at splejse evnen til at producere Bt-gift ind i planten er, at landmændene så kan sprøjte mindre. Men i praksis viste det sig, at insekter udvikler resistens over for Bt-gift, og ukrudt blev resistent over for Roundup – så landmændene sprøjter mere gift end tidligere.
Ud af de ti afgrøder er syv af dem blevet godkendt for første gang, mens tre har fået fornyet deres godkendelse.
Færre afgrøder på færre hænder
Godkendelsen af de nye GMO’er vækker bekymring hos Økologisk Landsforening.
– GMO er en teknologi, der giver os færre og færre afgrøder og sorter på færre og færre hænder. Det giver ulighed og svækker dyrkningssystemet. Et robust dyrkningssystem indeholder genetisk mangfoldighed, siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening, Sybille Kyed, til Arbejderen.
Hun uddyber:
– I økologien stræber vi efter at bruge naturens mekanismer til dyrkning og produktion. Monokultur er ikke naturens værktøj. Tværtimod. Det er hævet over enhver tvivl, at vi har et fødevaresystem ude af balance. Anvendelsen af GMO er et godt eksempel. Resultatet af, at skabe afgrøder der er resistente overfor sprøjtegifte, er øget forbrug af sprøjtegifte.
GMO er en teknologi, der giver os færre og færre afgrøder og sorter på færre og færre hænder. Det giver ulighed og svækker dyrkningssystemet.
Sybille Kyed, Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening frygter, at GMO’erne vil betyde mere udpining af jorden.
– Vi står med menneskeskabte klimaforandringer og jordbrugssystemer, hvor vi har nedbrudte dyrkningsjordenes egen frugtbarhed, fordi vi har handlet uansvarligt og dyrket de samme afgrøder år efter år. Svaret på dette er ikke at lave genmanipulerede afgrøder, så vi kan fortsætte med at nedbryde jordene. Vi er nødt til at ændre retning, så vi får skabt et bæredygtigt landbrug, der arbejder med økosystemet og biologien og ikke imod biologien, siger Sybille Kyed.
EU vil slække på kravene til godkendelse af GMO’er
Samtidig presser genteknologi-industrien og EU-kommissionen for, at en ny type gensplejsede afgrøder, kaldet “Crispr”, fremover ikke skal godkendes ud fra de samme krav, der bliver stillet til andre GMO’er, før de bliver sendt på markedet og brugt i fødevarer eller plantet på markerne.
Læs også
“Crispr” er en ny teknik, der går ud på at “klippe” i planternes arvemateriale for at give dem nye egenskaber og eksempelvis gøre dem resistente overfor sprøjtegift.
I april fremlagde EU-kommissionen forslag til en ny GMO-strategi i EU, der lægger op til at undtage de nye Crispr-GMO’er fra de nuværende dokumentationskrav.
Forud for udarbejdelsen af GMO-strategien havde EU inviteret industrien med til en lukket høring for at få input til fremtidens regler og procedurer for godkendelse af de nye typer af GMO-teknikker.
I den lukkede høring var 74 procent af de inviterede fra industrien – mens blot 14 procent kom fra civile forbruger- og miljøngo’er.
EU-kommissionens forslag om at fritage de nye GMO’er fra den nuværende godkendelsesprocedure vækker bekymring hos en lang række miljø-, forbruger- og landbrugsorganisationer.
– Konsekvensen kan blive, at GMO’er bliver tilladt i Europa uden tilstrækkelig beskyttelse af vores sundhed, af miljøet, og uden GMO-mærkning af produkter på hylderne i supermarkederne, advarer Friends of the Earth Europe’s kampagnechef for mad- og landbrug, Mute Schimpf.
Opråb fra ngo’er og landbrugsorganisationer
Mere end 50 ngo’er og landbrugsorganisationer offentliggjorde tidligere på måneden et fælles opråb, der advarer om at slække på kravene til de nye typer GMO’er.
“Den slags deregulering af nye GMO-teknikker kan føre til, at der ikke længere vil ske sikkerhedstjek, mærkning af GMO til gavn for forbrugeren, krav til sporing og krav til at overvåge allerede godkendte GMO’er”, advarer de mange ngo’er og landbrugsorganisationer.
– Deregulering af nye GMO-teknikker vil medføre en uacceptabel risiko for mennesker og dyrs helbred og miljøet. Deregulering forhindrer borgerne i at vide, hvad de spiser, og landmænd vil ikke vide, hvad de sår, siger talsperson for Biodynamic Federation, Demeter International, Clara Behr til Arbejderen.
Demeter er et netværk, der organiserer økologisk landmænd, der producerer afgrøder og kød på mere end 200.000 hektarer i 57 lande.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
