Gensplejsede fødevarer, der indeholder nye GMO’er, skal ikke længere mærkes.
Sådan lyder forslaget i den EU-forordning, som EU’s Ministerråd skal stemme om i dag.
Det er nye gensplejsede fødevarer – de såkaldte “NGT1 GMO’er” (det vil sige gensplejsede planter og afgrøder, der er skabt med nye genteknikker) – der ikke længere skal mærkes.
- En genmodificeret organisme (GMO) er en organisme, der har fået ændret sine gener ved genmodificering. Planter, dyr og mikroorganismer betegnes som organismer.
- Genteknologi adskiller sig fra traditionel forædling. Genteknologi gør det muligt at producere afgrøder med egenskaber, der aldrig ville være opstået i naturen.
- Med gensplejsningsteknikken kan man eksempelvis overføre egenskaber fra en bakterier til en plante. Ud af gensplejsning designer man Genetisk Modificerede Organismer (GMO’er).
- Miljøorganisationer som NOAH og Greenpeace frygter blandt andet, at GMO’erne spreder deres modificerede gener til naturlige arter. Miljøorganisationerne frygter også, at GMO’erne vil føre til øget brug af sprøjtemidler, tab af biodiversitet og resistent ukrudt.
- Blandt de største GMO-virksomheder er sprøjtegiftgiganten Monsanto, der producerer gensplejset majs og sojabønner, som tåler at blive sprøjtet med Roundup, samt majs og bomuld, der er designet til at producere den såkaldte Bt-gift, der slår insekter ihjel.
- Argumentet for at splejse evnen til at producere Bt-gift ind i planten er, at landmændene så kan sprøjte mindre. Men i praksis viste det sig, at insekter udvikler resistens over for Bt-gift, og ukrudt blev resistent over for Roundup – så landmændene sprøjter mere gift end tidligere.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil forbrugerne ikke længere kunne fravælge fødevarer med GMO’er.
– Der er ingen begrundelse for at indskrænke gennemsigtigheden og undtage nye GMO’er fra mærkningskravet. At stemme imod mærkning er det samme som at stemme imod de europæiske borgeres ret til at vide, hvad de spiser. Hvis ministrene ikke gør det, må EU-parlamentet træde i karakter for Europas forbrugere, siger Anne Flohr, administrerende direktør for Biodynamic Federation Demeter International, certificeringsorganisation inden for biodynamisk landbrug.
Ud over at afskaffe kravet om mærkning vil EU også afskaffe kravet om risikovurdering og sporbarhed af de nye GMO’er.
Det vil gøre det langt nemmere at få godkendt de nye GMO-afgrøder og -planter. Samtidig vil de blot kunne dyrkes som almindelige, konventionelle afgrøder. Dermed vil naturlige og vilde planter og afgrøder blive forurenet af GMO’erne.
21 danske miljøorganisationer er gået sammen i Netværk for Risikovurdering og Mærkning af GMO for at formidle viden om konsekvenserne af EU’s deregulering af de nye GMO’er samt lægge pres på den danske regering forud for afstemningen i EU.
– Det bliver en mørk fremtid for forbrugerne i Europa, hvis Danmark stemmer for at afskaffe den obligatoriske mærkning af genetisk modificerede organismer i fødevarer. Europæerne har konsekvent afvist GMO’er i over to årtier. Det er ikke kun mærkningen, der i givet fald bliver fjernet – det er vores frihed til at vælge, hvad vi spiser. Vi er 21 organisationer i Danmark, der beder den danske regering om at stemme imod lovforslaget, siger Klaus Loehr Petersen, projektleder i Foreningen for Biodynamisk Forening.
En meningsmåling fra november sidste år viste, at 82 procent danskerne er imod at lempe reglerne for GMO.
En halv million EU-borgere: Bevar mærkning
Forslaget vækker også vrede hos 52 europæiske miljøorganisationer, landbrugsforeninger og forbrugerorganisationer i 18 lande, der er gået sammen i en international oplysningskampagne “Blacked-Out-Ingredients — Label gene-edited food!” for at kræve, at de nuværende obligatoriske mærkningskrav for nye GMO’er opretholdt.
Kampagnens budskab er klart: Forbrugerne i EU har ret til at vide, hvad vores mad indeholder.
De mange organisationer har søsat en underskriftsindsamling: Foreløbig har mere end 500.000 EU-borgere skrevet under på et krav om, at EU sikrer, at GMO-fødevarer fortsat bliver mærket og kontrolleret.
Gamle sorter forsvinder
Den nye EU-forordning risikerer også at udslette flere hundrede gamle danske frugtræ-arter. EU-forordningen ændrer nemlig også på reglerne for formeringsmateriale og sorter.
Det betyder, at kravene til frugttræer bliver strammet, og det bliver dyrere at registrere og beholde sorter i handlen.
Haveselskabet påpeger, at EU-reglerne omkring “sorts-ægthed” også rammer gamle danske frugttræer – herunder de mange hundrede lokale æblesorter – som risikerer at forsvinde ud af handlen, fordi det bliver for dyrt at registrere dem.
– Et af Haveselskabets vigtigste formål er netop at tale havemenneskernes sag, og det duer ikke, hvis EU’s regler udrydder markedet for gode, danske æbletræer, eller at haveejere ikke har mulighed for at træffe et oplyst valg, om de vil have genmodificerede planter i deres have. Der er risiko for, at haveejerne ikke selv kan fravælge planter, der er skabt med nye genteknikker, når de står nede i havecenteret, advarer Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.
Hun bliver bakket op af Brian Christensen fra Haveselskabets rådgivning.
– Hvis reglerne godkendes, som de er, så vil du kunne risikere at købe en plante i dit lokale havecenter – eller fødevarer – som er genmodificerede i kategori 1, uden at du har mulighed for at vide det. Der er ikke krav om, at selve planten eller fødevarer skal mærkes, siger han.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

