Da kameraerne var væk
Politiets vold mod demonstranterne foran Mærsk er langt mere omfattende end Arbejderens video- og fotomateriale hidtil har dokumenteret.
I en række interviews fortæller aktivister til Arbejderen, at da politiet havde sendt pressen væk, fortsatte volden.
En brækket arm… En brækket hånd… Politihundebid… Knippelslag på skuldre, arme, hænder, ben og på ryggen… Slag med flad hånd på næsen… En hånd for næse og mund…
Knippelslag uden varsel
Onsdag den 13. maj har 24-årige Tor Cobby Nilsson taget fri fra sit studie på Københavns Universitet, hvor han læser Naturressourser.
I stedet er han stået tidligt op for at mødes med andre aktivister foran Gefionspringvandet lige overfor Mærsk’ hovedkvarter. Her vil de forsøge at blokere for den danske shipping-gigants hovedindgang for at protestere over, at Mærsk igen og igen sejler militært udstyr til Israel, der begår folkedrab på palæstinenserne.
– En af Danmarks største virksomheder, Mærsk, er blandt hovedleverandørerne, når det gælder om at fragte militært udstyr til Israel. Det vil vi gerne oplyse om i den danske befolkning. Vi vil sætte Mærsk i søgelyset og gøre opmærksom på at medvirken til folkemord er uacceptabelt og kræve, at politikerne handler, fortæller Tor Cobby Nilsson til Arbejderen.
Demonstranterne har på forhånd delt sig op i tre forskellige grupper.
Tor har været med til flere civil ulydligheds-aktioner. Så han har meldt sig til den røde gruppe, der fredeligt skal sætte sig foran hovedindgangen. Andre aktivister har meldt sig til den gule gruppe, der skal demonstrere foran Mærsk og i en grøn gruppe, der skal demonstrere på fortorvet.
Men denne gang skal vise sig at blive helt anderledes.
– Allerede da vi går over den grønne plæne foran den store Mærsk-bygning, bliver vi stormet af en masse betjente med kniplerne fremme. Der var ingen dialog. Politiet eskalerede situationen fra start, fortæller Tor til Arbejderen.
Politiets voldsomhed kommer bag på Tor.
– De slår løs på os med knipler. En bliver skubbet voldsomt op mod et hegn og en anden bliver skubbet ned fra et stort betontrappetrin, og vælter omkuld.
Den første i blokaden
I kaosset lykkes det Tor at løbe udenom betjentene, og han sætter sig som den første foran hovedindgangen til Mærsk.
– Kort efter kommer flere til, og vi ender med at være en lille gruppe på en håndfuld aktivister, der spærrer indgangen. Efter 5-10 minutter kommer der en betjent og fortæller os, at vi skal flytte os, ellers vil vi blive fjernet.
Efter fem minutter kommer betjentene igen.
– De begynder uden varsel at slå løs på os med knipler. De slår os på arme, skuldre, hænder, ryggen… De tyr direkte til vold, og prøver ikke at løfte os væk eller fjerne os med fredelige metoder. De har ingen grund til at være så voldsomme. Vi sidder ned og er helt fredelige.
For en af aktivisterne går det helt galt.
– En af de andre aktivister, som jeg sidder lige ved siden af, bliver slået så hårdt og så mange gange, at armen brækker.
Foto: Privat
Volden får demonstranterne til at forsøge at trække væk.
– Men politiet bliver ved med at slå på os – også selvom ligger på jorden. En af betjentene slår igen og igen på mit knæ. Det gør vanvittigt ondt. Og knæet hæver op. I alt bliver jeg slået op mod 20 gange.
Samtidig sætter politiet hunde ind.
– En betjent pudser en hund på mig. Betjenten ophidser hunden og jeg kan se, hvordan den skærer tænder og knurrer og gør helt tæt på mig.
Betjent presser sin hånd for Tors næse og mund
Arbejderen har fra morgenstunden dækket blokaden og er til stede, da de første aktivister sætter sig foran Mærsk.
I løbet af formiddagen kommer DR og TV2 også til.
Medieopbuddet får for en stund politiet til at holde igen med stave og hunde. Men nu kræver politiet at alle pressefolk trækker væk.
– Pludselig er vi alene med betjentene, og den eneste dokumentation på, hvad der foregår, er de kameraer, som nogle af betjentene har på deres uniform. Da pressen er væk begynder politiet igen at slå os på arme og skuldre for at få os væk.
Men Tor og de andre demonstranter bliver siddende.
Pludselig kommer der en betjent, og slår mig hårdt med flad hånd på min næse. Sekunder efter presser samme betjent hånden mod min mund og næse, så jeg har svært ved at trække vejret
– Pludselig kommer en betjent hen til mig og slår mig hårdt med flad hånd på min næse. Sekunder efter presser den samme betjent hånden mod min mund og næse, så jeg har svært ved at trække vejret, beretter Tor.
– Og så bliver jeg ellers hevet op og kastet ned og mit ansigt bliver presset ned mod asfalten. Tre betjente sætter sig ovenpå mig. En sætter sig og presser sit knæ med hele sin vægt ned mod mine knæhaser. Det gør ondt, men jeg kan ikke flytte mig.
– Vi sidder der helt fredeligt. Der er ingen grund til at være så voldsomme.
Herefter bliver Tor og 19 andre aktivister sat i strips og håndjern og sat i “futtog” og kørt til Bellahøj Politistation, hvor de bliver sat i celler.
Så snart de bliver sluppet fri, tager de fleste af aktivisterne på skadestuen for at blive behandlet og få dokumenteret deres skader.
Civil ulydighed er vigtig for demokratiet
Den voldsomme oplevelse har sat sine spor i Tor.
Han vil fortsat være en del af blokader, men han vil overveje at gå, hvis politiet udøver unødvendig vold igen.
– Civil ulydighed har i årtier været et effektivt redskab i kampen for få indført rettigheder som fri abort, kvinders stemmeret. Og blokader er en central del af fagbevægelsens kamp for at ordentlige løn- og arbejdsforhold. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi står fast på vores ret til at udøve civil ulydighed.
Efterfølgende har Tor tænkt meget på hvad der skete og hvorfor.
– Jeg tror, at politiet forsøger at skræmme os aktivister fra at udøve vores demokratiske ret til at demonstrere og lave civil ulydighed, vurderer Tor.
Han mener, at politiet var velforberedte og havde lagt sig fast på at fløjlshandskerne skulle tages af og aktivisterne skulle have en hårdhændet behandling.
– De vidste, at vi kom. De havde på forhånd planlagt at slå hårdt ned og sætte ind med knipler fra start. De havde også hunde med og var i fuld kampuniform. Det fortæller mig, at de havde lagt en plan for, hvordan de ville reagere, forklarer Tor og uddyber:
– Jeg har været til andre aktioner – bl.a. en blokade af kørebanen i en klimahappening. Her blev jeg stille og roligt båret væk af tre betjente uden brug af vold. Jeg har aldrig før oplevet politiet reagere på den her måde og være så konfliktoptrappende og voldsparate.
Sammen med de andre anholdte demonstranter har Tor kontakt til en advokat og vil klage over politiets voldsomme brug af magt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Københavns Politi ønsker ikke at kommentere aktivisternes alvorlige beskyldninger om overdrevet brug af magt.
“Da politiets magtanvendelse i forbindelse med demonstrationen er anmeldt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, har Københavns Politi ikke mulighed for at udtale sig nærmere om den konkrete hændelse”, skriver Københavns Politi i en mail til Arbejderen.
Læs også
Læs også
Indland
Politiet rykker ind
Masken af Mærsk: Aktivister tæsket med knipler for at bekæmpe et folkedrab
Læs også
Indland
Pressefrihed under pres
Arbejderens journalist slået og skubbet i jorden, da han dokumenterer politivold mod Mærsk-blokade
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
