En endnu større udgiftspost end 127 mia.kr i skattelettelser og som dræner den offentlige velfærdskasse endnu mere, er forsvarsudgifterne, som skal stige med ca. 200 mia. kr frem mod 2033.
Mens formålet med skattelettelser primært er at gøre de rige endnu rigere, så de kan øge deres CO-2 aftryk endnu mere, bygger de øgede forsvarsudgifter på et decideret bedrag. Rusland har aldrig truet Nato og Danmark. Heller ikke efter at Nato straks efter den Kolde Krig ekspanderede ind i den russiske sikkerhedssfære, begyndende med Natos krig mod Jugoslavien 1991-1999. Og pt. aktualiseret med Natos krig mod Rusland via Ukraine.
Den sovjetiske militære “trussel” var ligeledes en gemen løgn.
Alt dette burde vel ikke være uigennemskueligt for oplyste, reflekterende danskere?
De sidste 25 års skattepolitik har lempet skattetrykket med ikke mindre end 127 milliarder kroner, hvilket først og fremmest er kommet de rigeste til gode. Det er velfærden, der har betalt prisen for de massive skattelettelser til de mest velhavende.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har begået en yderst interessant og spændende analyse med titlen: “Det 21. århundredes skattereformer“.
Som det fremgår af nedenstående tabel, hersker der ikke tvivl om, hvem der har profiteret mest på de mange reformer, som skiftende regeringer har gennemført de seneste 25 år.

127 milliarder kroner.
Smag lige på tallet. Det er næsten umuligt at forstå og forholde sig til beløb i denne størrelsesorden, men et par sammenligninger: SVM-regeringen har vedtaget, hvad de selv kaldte for et “historisk løft af psykiatrien”, en ti-årsplan hvor psykiatrien skal løftes med et beløb på 4,6 milliarder.
Et andet eksempel: Under den netop overståede valgkamp blev der ikke sparet på løfter om et tiltrængt løft af folkeskolen, beløbene fordelte sig til mellem 3 og 6 milliarder.
Tallene taler for sig selv. Der kan godt nok investeres i meget velfærd for disse skattelettelser på 127 milliarder kroner.
I analysen fra AE gør man også opmærksom på denne problemstilling, som det fremgår i ovenstående tabel. AE forklarer:
“Figur 2 viser virkningen af personskatteændringerne lagt sammen med virkningen af det alternative offentlige forbrug. De fire første indkomstdeciler har i gennemsnit netto tabt på det samlede regnestykke. De fire første indkomstdeciler udgør de 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster. På den anden side har den rigeste del af befolkningen vundet stort med omfattende lempelser i indkomstskatten, som langt opvejer tabet fra mindre offentlig service. Blandt de ti procent rigeste udgør den samlede nettovirkning en gennemsnitlig forøgelse af forbrugsmulighederne på 75.050 kroner, mens den ene procent af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit har fået 152.200 kroner mere.”
Skattetrykket er faldet, uligheden er steget, og velfærden er forringet.
Andre interessante elementer i analysen er skattetrykkets udvikling. AE sammenligner skattetrykket med bruttonationalindkomsten (BNI), et udtryk for den samlede indkomst som befolkningen har modtaget, og hvor indkomst og formuer fra udlandet er medregnet. Sammenligningen viser, at skattetrykket er faldet i de sidste 25 år fra at udgøre 47 procent af BNI til 42 procent, et fald som svarer til 150 milliarder i 2026.
Uligheden målt i den såkaldte ginikoefficient (et statistisk mål for ulighed i indkomst eller formue i et samfund, red.) er ifølge analysen steget på grund af den førte skattepolitik. Sidst og ikke mindst er den helt store taber vores velfærd og det offentlige serviceniveau.
En tilbagerulning af de mange skattelettelser ville kunne bidrage til den nødvendige oprustning af vores velfærdsinstitutioner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

