Private botilbud fylder stadig mere på socialområdet. I dag drives flertallet af botilbuddene i Danmark af private eller selvejende aktører, mens kommunernes udgifter til eksterne pladser er steget markant.
Analyser fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at kommunernes samlede udgifter til botilbud er steget fra omkring 22 milliarder kroner i 2018 til omkring 29 milliarder kroner i 2024. Tallene fremgår af analysen “Kommunernes køb og salg af botilbud på voksenområdet 2018-2024”.
Ifølge analysen skyldes udviklingen blandt andet et større behov for specialiserede indsatser, højere takster på pladserne og et begrænset udbud af kommunale botilbud på visse områder.
Fakta: Botilbud i Danmark
Botilbud er sociale tilbud til mennesker med handicap, psykiske lidelser eller andre omfattende støttebehov, som ikke kan klare sig i egen bolig uden støtte.
Der findes især to typer botilbud i serviceloven:
§107 – midlertidige botilbud
Tilbud til borgere, der i en periode har behov for omfattende støtte, for eksempel i forbindelse med behandling, rehabilitering eller afklaring af fremtidig bolig.
§108 – længerevarende botilbud
Botilbud til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende støtte i hverdagen.
Botilbud kan drives af kommuner, regioner, selvejende institutioner eller private virksomheder.
Kilde: Serviceloven §§107 og 108.
Private botilbud driver flertallet af tilbuddene
Private botilbud udgør i dag flertallet af botilbuddene i Danmark. Opgørelser baseret på data fra Tilbudsportalen viser, at omkring seks ud af ti botilbud drives af private eller selvejende aktører.
Kommuner driver knap fire ud af ti tilbud, mens regionerne driver en mindre del.
Tilbudsportalen er Social- og Boligministeriets nationale database over sociale tilbud, hvor alle godkendte botilbud registreres.
Kommuner køber flere pladser på private botilbud
Udviklingen betyder, at mange kommuner i praksis køber pladser hos eksterne leverandører i stedet for at drive tilbuddene selv.
Det fremgår af analysen fra VIVE, hvor forskerne skriver:
“Kommunerne køber ofte pladser uden for egne tilbud, når der er behov for mere specialiserede botilbud.”
Når kommuner køber pladser uden for egne institutioner, kan tilbuddene være drevet af andre kommuner, regioner, private virksomheder eller selvejende institutioner.
Analyser af botilbudsområdet viser samtidig, at en stigende del af kommunernes udgifter går til disse eksterne pladser.
Mere komplekse behov
Udviklingen på botilbudsområdet hænger også sammen med ændringer i målgruppen.
Som forskerne i analysen skriver:
“Udviklingen på botilbudsområdet hænger blandt andet sammen med, at målgruppen er blevet mere kompleks.”
Flere borgere har i dag sammensatte sociale og sundhedsmæssige problemstillinger. Det øger behovet for højt specialiserede botilbud og kan samtidig gøre indsatserne dyrere.
Kritik af markedsgørelse
Udviklingen har samtidig sat gang i en debat om markedsgørelse på socialområdet.
Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen skrev i januar i en debatartikel på Kommunen.dk, at skattekroner på socialområdet bør gå til kvalitet og faglighed frem for profit.
Han advarede samtidig mod, at en stigende brug af private leverandører kan flytte fokus fra faglig kvalitet til økonomi.
Ifølge fagforeningen kan en udvikling mod et mere markedsbaseret socialområde betyde, at økonomiske hensyn i højere grad får betydning for, hvordan botilbuddene drives.
Presser kommunernes økonomi
Stigningen i udgifter til botilbud er en del af en bredere udvikling på socialområdet, hvor kommunernes udgifter generelt er vokset markant gennem de senere år.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at især det specialiserede socialområde presser kommunernes økonomi. I KL’s nyhedsmedie Momentum siger KL’s formand Martin Damm:
– Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde vokser og vokser. Hvis det fortsætter, uden at vi gør noget, så vil presset på andre velfærdsområder bare blive ved.
Analyser af botilbudsområdet viser samtidig, at en stigende del af kommunernes udgifter går til pladser i tilbud uden for kommunernes egne institutioner.
En voksende rolle for eksterne tilbud
De stigende udgifter til botilbud og kommunernes voksende køb af pladser hos eksterne leverandører har gjort området til et centralt politisk stridspunkt i socialpolitikken.
Analyser fra VIVE viser, at kommunerne i stigende grad køber pladser uden for egne tilbud, samtidig med at private og selvejende aktører driver flertallet af botilbuddene i Danmark.
Udviklingen rejser derfor et grundlæggende spørgsmål i socialpolitikken: Hvor stor en rolle skal private aktører spille i et af velfærdsstatens mest specialiserede og dyreste områder?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

