Læserbrev
Socialt udsatte får endnu sværere ved at få adgang til en almen bolig.
Det er konsekvensen af den aftale om såkaldte forebyggelsesområder, som regeringen tirsdag indgik med Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.
Ifølge regeringen vil foreløbig 58 almene boligområder med i alt 110.000 beboere fordelt på 28 kommuner over hele landet fremover blive stemplet som forebyggelsesområder.
Ikke-vestlige bruges som rambuk mod socialt udsatte
Målet med aftalen er at “sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 procent i alle boligområder i Danmark i 2030”.
Men aftalen rammer langt bredere end ikke-vestlige beboere.
Partierne bag aftalen vil “ændre beboersammensætningen” – det vil sige sætte arbejdsløse, dømte og fattige bagerst i køen til en bolig i de 58 boligområder på regeringens nye “forebyggelsesliste”.
Socialt og økonomisk udsatte borgere vil blive presset ud af byerne, fordi der ikke findes tilstrækkeligt med ledige boliger, som de kan blive anvist til.
Leon Sebbelin, KL
Kommuner og boligselskaber vil blive pålagt at indføre såkaldt fleksibel udlejning i alle de 58 boligområder.
Fleksibel udlejning betyder, at regeringen stiller en række krav til, hvem der må flytte ind i et alment boligområde. Konkret skal kommuner og boligselskaber give fortrinsret til folk i arbejde eller under videregående uddannelse.
Samtidig må kommunerne ikke længere anvise almene boliger til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden er blevet løsladt inden for de seneste seks måneder eller de seneste to år har modtaget kontanthjælp eller de seneste seks måneder har modtaget integrationsydelse.
Læs også
Arbejderen mener
Endnu et angreb på den almene boligsektor
Det vil heller ikke være muligt at få en almen bolig, hvis man inden for de seneste seks måneder er blevet opsagt fra en anden lejlighed, fordi man har overtrådt god skik og orden.
Endelig må kommunerne fremover kun anvise statsborgere fra EU, EØS eller Schweiz til almene boliger i de 58 “forebyggelsesområder”.
KL frygter de sociale konsekvenser
Kommunernes Landsforening frygter, at de strenge krav, til hvem der fremover må bo i de almene boligområder, vil få sociale konsekvenser for de udsatte borgere, som kommunerne hidtil har anvist til de almene boligområder.
– KL har været og er fortsat optaget af, hvilke begrænsninger aftalen kan medføre for både udlejning og anvisning til socialt udsatte borgere i yderligere 58 områder. Det kan skabe nogle uhensigtsmæssige flyttemønstre, hvor socialt og økonomisk udsatte borgere vil blive presset ud af byerne, simpelthen fordi der ikke findes tilstrækkeligt med ledige boliger, som de kan blive anvist til, siger formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (R), til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Der står i aftalen, at man vil holde øje med, om de nye regler får de konsekvenser, og det arbejde vil vi fra KL’s side meget gerne inddrages i.
Arbejderen er i besiddelse af et brev, som Kommunernes Landsforening i sidste måned sendte til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
I brevet advarer KL i klare vendinger om, at øget brug af fleksibel udlejning vil føre til, at “der bliver færre tilgængelige billige boliger, som kommunerne kan anvise til udsatte borgere med lav betalingsevne. Kommunerne kan således få svært ved at leve op til visse forpligtigelser på socialområdet, og der er risiko for at presse lavtlønnede borgere ud af byerne samt risiko for flere hjemløse”.
Alene Københavns Kommune risikerer at miste en femtedel – op mod 200 – af de boliger, kommunen i dag kan bruge til boligsocial anvisning, viser beregninger fra kommunens socialforvaltning.
KL mener slet ikke, at staten skal blande sig i kommunernes lokale arbejde i de almene boligområder:
“KL mener, at det bør være kommunerne – og ikke staten – der skal udpege hvor og tilrettelægge, hvordan man vil arbejde med at forebygge udsathed og parallelsamfund i store som små boligområder”, skriver KL i sin henvendelse til indenrigs- og boligministeren og fortsætter:
“KL ønsker derfor, at regeringen helt går bort fra ideen om forebyggelsesområder som endnu en liste af boligområder med obligatoriske udlejnings- og anvisningsregler”.
Hvor skal de udsatte bo?
Regeringen er godt klar over, at kommunerne vil stå med et problem, når der bliver færre almene boliger at henvise socialt udsatte og ikke-vestlige borgere til.
Derfor havde regeringen i sit oprindelige udspil til aftalen foreslået, at kommuner med forebyggelsesområder skal have “anvisningsret til hvert 10. ledige lejemål i
private udlejningsejendomme med 20 eller flere lejemål”.
Men det krav har de borgerlige partier fået luget ud af aftalen.
– I Venstre er vi tilfredse med aftalen, der bygger oven på det gode arbejde med at bekæmpe parallelsamfund, som den tidligere regering satte i søen. Vi glæder os over, at vi fik kæmpet regeringens alvorlige indgreb i den private ejendomsret ud, udtaler Venstres boligordfører Heidi Bank om aftalen.
I stedet nøjes aftalen med at slå fast, at kommunerne kan lave en “frivillig aftale med private udlejere, som ønsker at stille en del af deres lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver”.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en reaktion fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad på, at regeringens forslag om at give kommunerne adgang til flere private boliger ikke er med i aftalen.
Men ministeren ønsker ikke at stille op til et interview.
Nemmere at rive boliger ned
Med aftalen bliver det også nemmere at rive boliger ned.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek skal fremover kunne godkende nedrivning af almene boliger i forebyggelsesområder, hvis det kan “forebygge alvorlig udsathed eller fastholde en positiv udvikling”.
Endelig er det også aftalt, at betegnelsen ghetto ikke længere anvendes af Boligministeriet. Fremover betegnes ghettoområder som parallelsamfund og hårde ghettoområder som omdannelsesområder. Og med den nye aftale har vi så også fået forebyggelsesområder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
