Mindeord
For kort tid siden fik tusinder af fodboldfans i Gaza deres hjerter knust over Egyptens bitre nederlag til Argentina i VM-ottendedelsfinalen, der altså blev egypternes sidste kamp i turneringen. Men i det belejrede og ruinlagte Gaza kan selv en så umiddelbar universel og simpel begivenhed som at samles om en fodboldkamp forbindes med decideret tragedie.
En tragedie, der endnu en gang illustrerer den voldsprægede virkelighed, palæstinensere tvinges til at leve under, og som rejser spørgsmålet om den israelske besættelsesmagts a la carte-tilgang til international lov samt de humanitære hensyn, der burde beskytte civile under en våbenhvile.
Det israelske militærs dødbringende luftangreb mod et køretøj i Sabra-kvarteret i Gaza By kostede Mohamed Fawaz al-Wahidi, PR-direktør for Den Egyptiske Hjælpekomité, livet. Angrebet fandt sted kort før kampstarten mellem Egypten og Argentina. Ifølge den tyrkiske tv-kanal TRT World havde al-Wahidi organiseret, at kampen skulle vises for fordrevne familier.
Angrebet kostede også to brødre, Hamza på 10 år og Fari på 8 år, samt chaufføren Ahmed Daghmush, livet. Det israelske militær har bekræftet angrebet – men hævder i en påstand, der er lige så velkendt, som den er hul – at al-Wahidi ikke var målet. Ifølge Israel var angrebet rettet mod en militant fra den militære fløj i Hamas.
En uundværlig søjle i det humanitære arbejde
Mohamed al-Wahidi var en central og højt respekteret skikkelse i Gazas hårdt prøvede civilsamfund. Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP) beskriver ham som en ledende palæstinensisk nødhjælpsperson i den egyptiske hjælpekomité i Gaza, mens The Guardian fortæller, hvordan han som direktør for komitéen i årevis har arbejdet med nødhjælp og udviklingsprojekter i Gaza.
Komitéen fungerer som Egyptens humanitære hjælpearm i Gaza og bidrager blandt andet med mad, husly og anden basal humanitær støtte til palæstinensere i det belejrede område.
Al-Wahidi spillede også en vigtig rolle i at gøre VM-kampene tilgængelige for befolkningen i Gaza. Ifølge AP var han med til at organisere offentlige visninger af kampen på tværs af enklaven. Visningerne var blevet et kærkomment pusterum fra en hverdag præget af, at Israel ikke overholder våbenhvilen, næsten dagligt angriber palæstinensere og fortsat begrænsninger nødhjælp.
Under den israelske besættelse findes der ingen sikre zoner.
Ud over sit administrative og koordinerende arbejde var al-Wahidi kendt som en lokal mæglingsmand og samlingskraft. The Guardian citerer hans fætter for, at han var bredt elsket, ofte blev valgt til at tale ved lokale arrangementer og var kendt for at hjælpe mennesker og støtte familier i nød.
Det var netop i denne humanitære ånd, at han havde taget initiativ til at rejse storskærme i Gaza. Formålet var simpelt, men livsvigtigt: At give voldsomt traumatiserede palæstinensiske børn og familier et sjældent øjeblik af normalitet, gejst og fællesskab.
Men dette forsøg på at bringe lys til Gazas befolkning blev afbrudt af et israelsk præcisionsangreb.
Efter angrebet gentog det israelske militær sin faste standardforklaring: Al-Wahidi og de øvrige dræbte civile var ikke målet, men blev ramt i forbindelse med et angreb mod en påstået Hamas-kriger. Den israelske besættelsesmagt meddeler, at hændelsen undersøges, og at militæret beklager skade på personer, der ikke var involveret.
Den forklaring er velkendt og efterhånden mekanisk. Den ændrer fortsat ikke på, at angrebet rejser alvorlige juridiske og moralske spørgsmål.
Ifølge international humanitær ret skal civile beskyttes, og de stridende parter skal skelne mellem civile og militære mål. Den Internationale Røde Kors Komités gennemgang af reglerne understreger desuden, at humanitært nødhjælpspersonale skal respekteres og beskyttes.
Tirsdagens missilangreb der dræbte al-Wahidi står ikke alene.
I april oplyste UNICEF, at to chauffører, som organisationen havde kontrakt med til at levere rent vand i Gaza, blev dræbt af israelsk ild ved Mansoura-vandfyldningspunktet i det nordlige Gaza. UNICEF suspenderede efterfølgende arbejdet ved stedet og krævede en undersøgelse.
FN-organet OCHA oplyser, at Israel har dræbt næsten 600 nødhjælpsarbejdere i Gaza siden den 7. oktober 2025. Otte af disse nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt siden våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft den 10. oktober 2025.
For palæstinenserne understreger drabet på Mohamed al-Wahidi en velkendt, men stadig mere smertefuld sandhed: Under den israelske besættelse findes der ingen sikre zoner, ingen garanti for fredede nødhjælpsarbejdere og ingen internationale aftaler, som ikke kan blive tilsidesat, når bomberne igen falder over Gaza.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
