Del 1: Et centralt emne ved tirsdagens topmøde mellem Joe Biden og Vladimir Putin var Ukraine. Landet, der i 1990 som sovjetisk unionsrepublik var blandt Europas mest veludviklede, er i dyb krise og hører nu 30 år efter til Europas fattigste.
Situationen i dette land, som er et af Europas mest befolkningsrige lande, vurderes forskelligt alt efter, hvilke briller man bruger. Talen til nationen, som præsident Volodymyr Zelenskij fremførte 1. december i parlamentet, var mest en rosenrød beskrivelse af en tvivlsom succes. Kritiske analytikere mente, at den mest lignede en valgtale.
Vi ser i to artikler først på et par aktuelle ukrainske indenrigspolitiske udfordringer og dernæst på nogle mere grundlæggende krisesymptomer.
Et rosenrødt billede
I sin jubilæumstale fremlagde præsidenten en smuk skildring af dagens Ukraine. Han fremhævede ifølge netavisen nv.ua en række forhold, som landet kunne være stolt af. Men det meste var projekter, der var udført eller startet i sovjettiden, og de mere aktuelle er tvivlsomme. Det var som pærer og æbler, der blev blandet sammen, mest for at dække over det faktiske fravær i Ukraine af reelle bedrifter som uafhængig stat.
Talen blev fremlagt professionelt af en erfaren entertainer. Og hans partifæller, der jo dominerer parlamentet og derfor havde beslaglagt de forreste rækker i salen, jublede iført T-shirts med det kække slogan: “Med vores præsident Ze imod oligarker”.
Den nye lov vil næppe begrænse oligarkernes magt. Den vil derimod gøre det lettere for præsidenten at kontrollere de såkaldte “uafhængige” massemedier, som faktisk ejes af disse oligarker.
En indsats imod landets magtfulde rigmænd var netop et af kravene fra Majdan-opstanden i 2014. Og i øvrigt har alle ukrainske præsidenter i 30 år verbalt taget afstand fra oligarker – samtidig med at de selv var tæt knyttet til dem.
Nu bryster Zelenskij sig af sit seneste lovinitiativ, der angivelig er rettet mod oligarker. Lovens håndhævelse er dog ikke regeringens opgave. Da præsidenten åbenbart ikke har tillid til den, lægges den i hænderne på et nationalt sikkerhedsråd, hvor han selv og en håndfuld betroede personer sidder. Altså uden for parlamentarisk kontrol.
Den nye lov vil næppe begrænse oligarkernes magt. Den vil derimod gøre det lettere for præsidenten at kontrollere de såkaldte “uafhængige” massemedier, som faktisk ejes af disse oligarker.
Det er velkendt, at Zelenskij selv har tætte bånd til oligarken Igor Kolomojskij, som finansierede hans præsidentvalgkamp i 2019, og at både Zelenskijs navn og navnet på den forrige præsident, chokoladeoligarken Petro Poroshenko, er dukket op i forbindelse med afsløringer af formuer overført til skattely. Derfor ses den såkaldte lov om “de-oligarkisering” mere som et våben i den indre kamp mellem oligarker end et egentligt opgør med en magtfuld elite.
Zelenskij afsluttede den glamourøse tale i parlamentet med en overraskelse, som jeg vil gemme til denne artikels anden del.
- 41.483 millioner indbyggere.
- Det andet største land på kontinentet efter Rusland med sine 603.500 kvadratkilometer.
- Hovedstad: Kijev.
- Blev selvstændigt i 1991 efter sammenbruddet i Sovjetunionen.
- Grænser op til Hviderusland mod nord, Rusland mod øst, Sortehavet og Azovhavet mod syd, Moldova, Rumænien mod sydvest og mod Slovakiet, Ungarn og Polen mod vest.
- forventet årlig inflation i 2021: 7,9 procent.
- Forventet vækst i BNP i 2021: 4 procent.
- BNP ifølge Verdensbanken: 155,6 milliarder dollars i 2020.
- Gæld: Ukraines offentlige gæld var i 2020 på 65,4 procent af landets BNP mod 50,4 procent i 2019.
Kilde: IMF
Da ovationerne i parlamentet havde lagt sig, kunne kritiske ukrainere efterspørge, om Zelenskijs rosenrøde billede af Ukraine nu også var det land, de bor i.
Der kom et par løfter, men de fleste savnede omtalen af basale samfundsproblemer. Således blev det grundlæggende emne, som han i 2019 blev valgt på, løftet om fred i Østukraine, i talen reduceret til en kæk replik: “… Ja, jeg tør godt forhandle direkte med Putin”. Ord som højrenationalistiske demonstranter til gengæld samme aften vredt opponerede imod ude på Majdan-pladsen.
Blandt de ting, mange savnede, var refleksioner om to skandalesager, som kritiske medier forinden havde haft fokus på, og som Zelenskij ved en pressekonference fire dage før jubilæumstalen var blevet konfronteret med. Den ene sag handlede om informationslæk fra præsidentens kontor og den anden om “statskup”.
Wagner-gate og sagen om “muldvarpen”
Den ene sag, som alle i Kijev taler om, blev rejst på nævnte pressekonference. Den handler om efterdønningerne fra skandalen i juli 2020, hvor 33 russiske lejesoldater fra Wagner, et russisk privat paramilitært selskab, blev pågrebet i Hviderusland. Det blev dengang blæst op som et russisk kupforsøg mod Hvideruslands præsident Lukashenko.
Det er nu kommet frem, at der var tale om en provokation, som Kijev-styret har iscenesat. Kort fortalt havde Ukraines efterretningsvæsen lagt en fælde for at anholde disse lejesoldater, fordi de havde deltaget i kampe i Østukraine på udbryderrepublikkernes side.
Man ville lokke dem ombord på et fly fra Minsk til Istanbul, som skulle tvinges til at lande, så snart det kom ind i ukrainsk luftrum. Den nøje tilrettelagte plan gik dog i sidste øjeblik i vasken. Ved gruppens ankomst til Minsk blev den pågrebet af Hvideruslands efterretningstjeneste og sendt tilbage til Rusland.
En ting er dog sikker: Zelenskijs kup-påstande, som flere internationale observatører tolkede som en forberedelse til hans eget kup og indførelse af undtagelsestilstand, fik børsværdien på ukrainske selskabers værdipapirer med flere milliarder US-dollars.
Det undersøgende journalistiske medie Bellingcat fik sammen med den kritiske (men systemloyale) ukrainske journalist Jurij Butusov via kilder i ukrainske efterretningsvæsen afsløret, at der var sket et læk fra præsidentens kontor, og fortrolige informationer var angiveligt overleveret til Hviderusland. Man talte derefter i Ukraine om, at der i Zelenskijs nærmeste kreds måtte være en “krot” (en muldvarpe), der leverede statshemmeligheder til udlandet. Der blev endda sat konkrete navne på det, der nu bliver betegnet som “Wagner-gate”.
Jurij Butusov, chefredaktør ved Kijev-mediet censor.net, konfronterede på pressekonferencen Zelenskij med dennes oprindelige afvisning af sagen som “det pure opspind” samt med andre officielle personers udsagn om, at det var “en trist sag” eller “en fejlagtig operation”. Zelenskij undlod at kommentere denne sag.
I stedet gik han for åben skærm i direkte angreb mod Butusov med beskyldninger om, at denne tidligere have bragt videooptagelser fra Østukraine, der viser den ukrainske hærs brug af tyrkiske Bayraktar-kampdroner mod udbryderrepublikkernes artilleri.
Zelenskij hidsede sig op og kaldte journalisten “upatriotisk” og “folkefjende”. Han anklagede journalisten for at være skyld i ukrainske soldaters død, efter at de var blevet udsat for gengældelsesangreb. Han undlod altså både at tale om den ulmende “Wagner-gate-sag” og om den ukrainske hærs brug af tyrkiske kampdroner, men gik efter budbringeren.
Efterfølgende har Butusov ifølge censor.net dels undskyldt, at han på pressekonferencen havde hævet stemmen, og dels tilføjet, at han føler sig krænket af præsidentens “løgne og ubegrundede fornærmelser”, og han vil derfor starte en retssag mod Zelenskij.
Ukrainske oppositionskræfter ser Zelenskijs angreb på Butusov som et led i den igangværende heksejagt mod kritiske røster. Flere medier har i de seneste dage diskuteret, om Butusov bliver næste offer i rækken af journalister, som højreradikale kræfter har taget livet af siden Majdan-oprøret, den såkaldte “Værdighedsrevolution”.
Et “statskup”
Et andet emne, der på samme pressekonference tydeligvis irriterede Zelenskij, handler om et angiveligt “statskup”. Han påstod ifølge netavisen vesti.ua for åben skærm, at Rinat Akhmetov “enten er eller bliver involveret i et kommende statskup”, og satte endda dato på: “Det vil ske den 1. eller 2. december”. Hans opsigtsvækkende anklage gav straks international genlyd.
Den omtalte 55-årige Rinat Akhmetov, er ikke en hr. hvem som helst. Han er en af Ukraines oligarker, ejer af System Capital Management, et stort finansielt og industrielt holdingselskab og er Ukraines rigeste person. Han ejer to tv-kanaler, der nu er de eneste landsdækkende “uafhængige” massemedier, efter at Zelenskij i foråret 2021 lukkede tre andre tv-kanaler og aviser af betydning.
Ifølge præsident Zelenskij sætter efterretningsrapporter Akhmetov i forbindelse med en russisk sammensværgelse.
Han sagde: “Vi har information fra efterretningstjenester. Vi har endda lydoptagelser af repræsentanter for Ukraine og Rusland, som diskuterer Akhmetovs rolle i et kup i Ukraine, og at en milliard dollars vil være nødvendigt”. Med hentydning til Akhmetovs tv-kanaler nævnte han desuden, at Akhmetov allerede “er indblandet i en informationskrig” mod den ukrainske stat, og at hans inderkreds forsøger at få ham med i et kup.
Ifølge mediet vesti.ua sagde Zelenskij: “Jeg tror, han er trukket ind i en krig mod den ukrainske stat. Jeg mener, at det vil være en stor fejl, for man kan ikke kæmpe mod sit eget folk, mod en præsident valgt af det ukrainske folk. Måske ved han ikke noget om det. Eller også gør han …”
Journalisterne var rystet over, at præsidenten på den måde åbent anklagede en af landets rigmænd, som selv holder lav profil på den politiske scene. Men præsidenten undlod at komme med yderligere oplysninger om den tvivlsomme “afsløring”.
Hvis ukrainske myndigheder virkelig havde kendskab til et planlagt statskup, ville det vel have været uansvarligt at oplyse om dette i stedet for at pågribe deltagerne i et kup og få dem stillet for retten. Mere sandsynligt er det, at hans påstand skal knyttes til en fortsat magtkamp i den ukrainske elite.
I denne situation har Zelenskij al mulig grund til at miskreditere Akhmetov. Hans påstand om statskup vil kunne gøre det muligt at indføre undtagelsestilstand i Ukraine og dermed forbyde al normal politisk aktivitet og informationsspredning.
Og i en situation, hvor to ud af tre ukrainere ifølge seneste meningsmålinger nu har mistillid til Zelenskij, fordi han har svigtet sine valgløfter om at stoppe krigen i Østukraine og skabe et Ukraine for alle, vil undtagelsestilstand forud for næste valg give Zelenskij chance for at opnå genvalg.
Ifølge lokale kilder anser mange ukrainere hans optræden ved pressekonferencen som rent opspind. Hvorom alt er, så bidrager hans påstand om kup kun til at skabe det psykologiske grundlag for en suspension af borgerrettigheder.
Og i øvrigt, som de fleste forudså, kom der intet statskup. Præsidentens medier kunne derfor sikkert og stolt hævde, at styrets modstandere var blevet rystet over hans afsløringer.
En ting er dog sikker: Zelenskijs kup-påstande, som flere internationale observatører tolkede som en forberedelse til hans eget kup og indførelse af undtagelsestilstand, fik børsværdien på ukrainske selskabers værdipapirer til at falde med flere milliarder US-dollars.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
