Læserbrev
Det kan godt være, at man fordømmer USA’s mere end 60 år lange blokade mod Cuba af politiske eller moralske grunde. Men er der juridisk hold i fordømmelserne? Har vi noget som helst at holde os til i international ret, når vi kræver #UnblockCuba?
Det fik vi svar på, da et to dage langt internationalt tribunal i Bruxelles satte blokaden mod Cuba på anklagebænken torsdag og fredag i sidste uge.
Foto: Arbejderen
For det var ikke primært politikken og slagordene, der talte. De talte også! I centrum var dog jura og paragraffer. Men selvfølgelig – som formanden for dommerpanelet Norman Paech sagde i sin indledning: Der er jo helt klart en sammenhæng mellem jura og politik.
Bruxelles skulle vise sig at være mere end velvalgt til at huse tribunalet med dets anklagere, vidner og dommere. De imposante paladser i den belgiske hovedstad emmer af Leopold-tidens rå og brutale kolonialisme. Og så skal man ikke mange hundrede meter væk, før den moderne imperialisme smyger sig rundt om andre typer af paladser og siver ud af EU-mastodontens glasfacader.
Det er frastødende, og man får virkelig lyst til at sætte imperialismen på anklagebænken.
– Tysk professor i international ret.
– Medlem af en række organisationer, herunder den tyske afdeling af Den Internationale Sammenslutning af Demokratiske Jurister, som han var formand for fra 1977 til 1986, samt den internationale sammenslutning af advokater mod atomvåben.
– Fra 1969 medlem af det tyske socialdemokrati SPD.
– I 2001 forlod han SPD.
– Fra 2007 medlem af Die Linke.
– Fra 2005 til 2009 medlem af det tyske parlament Forbundsdagen.
Se mere på norman-paech.de
Bag tribunalet i Bruxelles stod ikke Den Internationale Domstol i Haag eller en anden domstol, forankret i FN-systemet. Tribunalet i Bruxelles fulgte derimod i traditionen fra Russell-tribunalet i 1966-67 om USA’s krigsforbrydelser under Vietnam-krigen: Når de officielle magtorganer eller straffedomstole ikke vil stille forbryderne på anklagebænken, så må civilsamfundet træde til.
Og civilsamfundet var i dette tilfælde Det Europæiske Venstrepartis gruppe i EU-parlamentet, jurister og advokater fra Europa, Latinamerika og USA, Den Internationale Sammenslutning af Demokratiske Jurister, faglige sammenslutninger, cubanere med bopæl i Europa samt europæiske solidaritetsorganisationer.
Tribunaler af den type har ikke bindende retsvirkning. Men det gør dem bestemt ikke betydningsløse. Deres konklusioner og de kendsgerninger, de fremlægger, kan – og bør – få betydelig politisk gennemslagskraft.
Således også tribunalet imod USA’s over 60 år lange blokade mod Cuba.
Foto: Arbejderen
Og husk – som vi også blev gjort opmærksomme på på tribunalets første dag: Vi skal ikke kalde blokaden for sanktioner. Gør vi det, antyder vi, at Cuba har gjort noget, som det skal straffes for. Og det er jo ikke tilfældet. Ord betyder noget!
Man kunne have forestillet sig, at det ville være vanskeligt for et lille caribisk folks stemme at nå andres ører, når det er råbene fra det igangværende folkemord i Palæstina, der med rette overdøver alt. Men den rystende sandhed er jo, at det cubanske folk i over 60 år har været udsat for en slowmotion udsultning og forsøg på at nedbryde deres liv og værdighed.
– Belgisk advokat med speciale i strafferet, international (humanitær) ret og menneskerettigheder.
– Medlem af bestyrelsen for Den Internationale Sammenslutning af Demokratiske Jurister.
– Han har repræsenteret fagforeningsfolk, ofre for folkemordet i Rwanda og for krigsforbrydelser begået af amerikanske tropper under krigen mod Irak og NATO-bombninger i Libyen.
– Han var ledende advokat for grundlæggeren af Filippinernes Kommunistiske Parti, Jose Maria Sison, i den vellykkede sag mod EU’s sortlistning af ham som terrorist.
– Han var en del af det juridiske team, der med succes forsvarede 41 kurdiske aktivister, som var anklaget for at være med i Kurdistans Arbejderparti (PKK).
I dommen, der blev afsagt fredag, var der ikke tvivl om, at blokaden er i strid med international lov. Dommen og tribunalets materialer som sådan vil senere blive publiceret, og når det sker, kan enhver dykke ned i den lange række af paragraffer, som der blev henvist til. Nogle få centrale juridiske nedslagspunkter i dommen er dog værd at nævne her:
Der henvises først og fremmest til FN’s Charter, artikel 2, stk. 4 og 7 om beskyttelse af suverænitet, selvbestemmelse og forbud mod intervention. Der henvises til artiklerne i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948 og til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) fra 1966. Derudover henviser dommen til verdenshandelsorganisationen WTO’s bestemmelser om beskyttelse af frihandel samt adskillige principper i traktaten om Den Europæiske Union.
Det siges tydeligt, at målet med de omkring 30 amerikanske tiltag og love mod Cuba er “at ødelægge de sociale, økonomiske og kulturelle resultater af revolutionen i 1959”. Med andre ord: regimeskifte.
Helt tilbage i 1960, da blokaden endnu var på forberedelsesstadiet, blev målet gjort klart, nemlig at svække vitaliteten i den cubanske økonomi, fremprovokere sult og fortvivlelse og så utilfredshed for at lette et regimeskifte. Lester Mallory, USA’s daværende viceudenrigsminister for interamerikanske anliggender, sagde direkte:
Foto: Arbejderen
– Alle mulige midler bør straks tages i brug for at svække Cubas økonomiske liv… ved at nægte penge og forsyninger til Cuba for at sænke penge- og reallønnen, skabe sult, desperation og omstyrtelse af regeringen.
Domsafsigelsen i Bruxelles var ikke grebet ud af den blå luft eller baseret på holdninger. Der var uafviselige kendsgerninger bag. Den fulgte således, efter at de 263 tilhørere fra 21 lande i flere timer havde overværet mere end 30 individuelle og kollektive vidnesbyrd:
Mødre til kræftramte børn og leder af en kræftafdeling i Havanna dokumenterede, hvordan nødvendig medicin ikke kunne erhverves eller var vanskelig at få på grund af blokaden. En biokemiker og ledende covid-19-forsker berettede om blokadens konsekvenser for den cubanske medicinalindustri: Nødvendigheden af at handle via mellemlande, forsinkede forsyningskæder, forskningsresultater der forringes og forsinkes.
Aktivister fra lande som USA og Schweiz kunne berette om, at det er ekstremt vanskeligt at få medicinsk udstyr og instrumenter til Cuba.
Cuba-solidaritetsforeninger fra Italien, Tyskland, Spanien og Schweiz vidnede om, hvorledes banker stopper pengeoverførsler til Cuba og tilmed lukker individuelle konti og foreningskonti – alene hvis ordet Cuba indgår i kontonavn, modtagernavne eller på anden måde i overførslerne. Officielle samarbejdsprojekter er blevet afbrudt på grund af, at banker har trukket sig.
Forretningsfolk rettede en appel om at stoppe blokaden, så de kan passe deres forretninger. En af dem kunne berette om en konto blokeret, og om at en ordre på blyanter til cubanske børn blev annulleret, fordi blyanterne indeholdt tre procent materiale fra USA. Blokaden mangedobler virksomhedernes omkostninger, der er ekstra fragtomkostninger på grund af omdirigeringer, og man må hyre ekstra arbejdskraft for at klare papirarbejdet, lød anklagen.
Foto: Arbejderen
Eksempler som ovenstående – og flere til – dannede grundlag for en række andre vidnesbyrd, som fokuserede på, hvilke internationale love og regler der brydes, når kræftramte børn ikke kan få deres behandling, eller forretninger unødigt besværliggøres på grund af de 30 amerikanske love, forordninger og bekendtgørelser, der tilsammen udgør blokaden.
EU’s indstilling er et kapitel for sig. På den ene side findes der en EU-forordning (2271/96), som på papiret skulle være et værn mod, at EU-lande og virksomheder tvinges til at underkaste sig blokaden. Men flere vidner berettede om, hvorledes forordningen er fyldt med undtagelser. Skal den virke, skal den revideres fra start til slut. Så når EU stemmer imod blokaden i FN’s Generalforsamling, mangler der helt og holdent handling bag ordene.
Det var også, hvad det spanske EU-parlamentsmedlem Manu Pineda slog fast: På den ene side anerkender EU ikke de ekstraterritorielle effekter af USA’s love. På den anden side er EU helt ineffektiv i at håndhæve sin modstand. Han henviste også til, at USA har sat Cuba på listen over lande, der sponserer terrorisme. Det influerer på stort set alt i forhold til en mulig dialog mellem EU og Cuba samt på samhandel og mulighed for bistand.
I det hele taget var der i vidneførelsen stort fokus på netop det, der kaldes blokadens ekstraterritorielle følger – altså dens virkning på andre lande og folk end det cubanske. For ét er, at de omkring 30 amerikanske blokadetiltag rammer det cubanske folk – noget andet er, at USA også mener sig berettiget til at bestemme, hvordan andre lande, folk og virksomheder skal agere over for Cuba.
En repræsentant for organisationen af demokratiske advokater i Portugal redegjorde således minutiøst for, at USA’s tiltag krænker flere artikler i den portugisiske forfatning, som ikke kan udøves frit på grund af blokaden.
Tilsvarende påpegede en spansk advokat, at den spanske regering ikke kan agere, som den ønsker over for hverken Cuba eller Latinamerika, på grund af den såkaldte Helms Burton-lov.
Så det er ikke kun Cubas, men også andre landes suverænitet, der angribes.
Op på videoskærmen i den store konferencesal i EU-parlamentet tonede i øvrigt også den danske socialdemokrat Mogens Lykketoft. Han vidnede i egenskab af, at han var formand for FN’s Generalforsamling i et år fra 2015 til 2016. Lykketoft betonede, at Cuba er et fredeligt land og ikke en terrorstat – og beklagede, at eksilcubanere har stor indflydelse på amerikansk politik.
Foto: Arbejderen
Når tribunalet i sin dom fredag eftermiddag kunne dømme blokaden i strid med international ret, sker det især med henvisning til disse dele af international lov:
- FN’s Charter, især artikel 2, stk. 4 og 7 om beskyttelse af suverænitet, selvbestemmelse og forbud mod intervention.
- Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948.
- Genève-konventionen fra 1948, især artikel 2 paragraf c.
- Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) fra 1966, især artiklerne 6 og 7, 13 og 15.
- Verdenshandelsorganisationen WTO’s regler om fri bevægelighed og uhindret adgang for kapital med videre.
- Adskillige regler i EU, herunder Maastricht-traktatens artikel 3 og 4 samt forordning fra 1996.
Mest opsigtsvækkende er det, at dommerne mente, at USA’s blokade mod Cuba nærmer sig eller kan sammenlignes med folkemord. De henviser her til Genève-konventionen fra 1948. Her hedder det i artikel 2, at det er en folkedrabshandling “bevidst at påføre en gruppe livsbetingelser, der er beregnet til at medføre dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist”.
Dommerne konkluderer, at den mere end 60 år lange blokade er “den længste, mest sammenhængende og brutale blokade overhovedet mod et folk”. Blokaden har “direkte og indirekte resulteret i tab af mange menneskeliv”, og den har til hensigt på lang sigt “at medføre fysisk ødelæggelse af i hvert fald en del af det cubanske folk. En sådan holdning kan være ensbetydende med folkedrab”, skriver dommerne i deres slutdom.
Tribunalet behandlede også spørgsmålet om, hvorvidt stater overhovedet kan drages til ansvar for deres uretmæssige handlinger, altså om der i international ret er hjemmel til at skride ind over for USA. Og det er der, lød det, på baggrund af FN-resolution 56/83 fra 2002.
Af andre FN-resolutioner af betydning for sagen kan nævnes resolution 26/25 fra 1970, som omhandler princippet for venskabelige forbindelser mellem stater.
Ligeledes henviser dommen til den internationale strafferet, Rom-statutten fra 1998, som dommerne mener krænkes, fordi:
“Blokaden … underminerer folks liv, frihed, rettigheder og værdighed og er en forbrydelse mod menneskeheden. Blokader er en af de mest forræderiske, ulovlige og illegitime former for krigsførelse, også selvom de påberåber sig internationale traktater og love for at camouflere deres handlinger.”
Det kan godt være, at hele verden ikke lyttede med i Bruxelles. Men det kan og skal den komme til.
Den internationale indsats for at få blokaden ophævet og kræve, at USA betaler erstatninger til den cubanske stat, det cubanske folk og andre ramte lande og virksomheder, står klart stærkere nu. #UnblockCuba har et stærkt politisk og moralsk ben – nu er dens juridiske ben helt klart blevet styrket.
Det er op til alle os, der har et godt øje til det socialistiske Cuba, at udnytte det maksimalt.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
