Gustavo Petro og hans vicepræsidentkandidat Francia Márquez har vundet en historisk sejr ved anden runde af præsidentvalget i Colombia.
For første gang nogensinde får Colombia en præsident og en vicepræsident fra venstrefløjen. Med knap 51 procent af stemmerne kan de to indtage præsidentpaladset den 7. august for en fire-årig periode.
Hvis du spørger mig, hvad en livets regering handler om, vil jeg sige: For det første, fred; for det andet, social retfærdighed; for det tredje, miljømæssig retfærdighed.
Gustavo Petro, Colombias kommende præsident
Deres modkandidat, finansmanden Rodolfo Hernández, repræsenterede højrefløjen og fik 47 procent af stemmerne ifølge den latinamerikanske tv-station TeleSur.
Valget er historisk på flere måder. Det er også første gang, at det latinamerikanske land får en afro-colombiansk vicepræsident. Og det blev fejret i flere større byer, blandt andet i hovedstaden Bogotá og storbyen Cali, der var center for de omfattende protester imod Iván Duques regering sidste år.
Store udfordringer
Gustavo Petro fejrede sejren sammen med Francia Márquez i Movistar Arena Bogotá. Her sagde han blandt andet til de mange tilhængere:
– Hvis du spørger mig, hvad en livets regering handler om, vil jeg sige: for det første, fred; for det andet, social retfærdighed; for det tredje, miljømæssig retfærdighed.
Den kommende præsident kommer til at stå med store udfordringer. For det første har Den historiske Pagt ikke flertal i parlamentets to kamre.
- Areal: 1.138.910 kvadratkilometer – svarende til omtrent det dobbelte af Frankrig.
- Ligger i det nordlige Sydamerikan med kystlinjer til Stillehavet og Det Caribiske Hav.
- Grænser op til Panama, Venezuela, Ecuador, Brasilien og Peru.
- Befolkning: godt 50 millioner.
- Hovedstad: Bogotá.
- Fattigdom: 39 procent lever i fattigdom, heraf 12 procent i ekstrem fattigdom.
- 0,1 procent af landbrugsbedrifterne kontrollerer 60 procent af den dyrkbare jord.
- Naturressourcer: Smaragder, guld, sølv og platin, olie og kul.
For det andet er fredsaftalen mellem befrielsesbevægelsen FARC og den daværende præsident Juan Manuel Santos fra 2016 aldrig blevet gennemført fuldt ud. Colombias afgående højreorienterede præsident Iván Duque, der vandt præsidentvalget i 2017, har nemlig hele tiden været modstander af fredsaftalen.
Og spørgsmålet er, om landets oligarker, der har styret landet historisk, landets militær og de paramilitære grupper vil acceptere valgresultatet, siger den amerikanske journalist Ben Norton til TeleSur.
Et af de mest ulige lande
Sidste år blev der udført 91 massakrer i Colombia mod sociale bevægelser og miljøaktivister, noterede den colombianske menneskeretsorganisation INDEPAZ midt i december 2021.
Ifølge organisationen blev 164 aktivister og 44 tidligere FARC-soldater myrdet af illegale paramilitære grupper og grupper med forbindelse til narkobander.
Gustavo Petro er gået til valg på at indføre en lovet jordreform, som var en del af fredsaftalen med FARC. Han lover også at omfordele rigdommen for at tackle den enorme ulighed i landet.
Begge spørgsmål er yderst akutte i et land, hvor 39 procent lever i fattigdom, heraf lever 12 procent i ekstrem fattigdom. Tallet varierer fra provins til provins, og i nogle af de fattigste provinser som Cauca lever 58 procent i fattigdom, og i La Guajira lever hele 67 procent i fattigdom.
Jordfordelingen er også ekstrem. 60 procent af de bønder, der arbejder i landbrugssektoren ejer ikke formelt deres egen jord. Det svarer arealmæssigt til mellem 30 og 50 millioner hektar, på størrelse med Sverige. 0,1 procent af Colombias landbrugsbedrifter kontrollerer 60 procent af den dyrkbare jord.
Hilser resultatet velkommen
Udenrigspolitisk vil Petro i modsætning til Iván Duque anerkende Venezuelas folkevalgte præsident Nicolás Maduro og normalisere forholdet til Colombias nabolande.
Men Gustavo Petro er ikke en ny Hugo Chávez, vurderer Ben Norton og tilføjer, at Gustavo Petro tidligere har kritiseret både Venezuela, Nicaragua og Cuba.
Alligevel lykønsker Cubas præsident Miguel Díaz-Canel Gustavo Petro med valget.
“Vi gentager, at vi er villige til at gøre fremskridt i udviklingen af bilaterale forbindelser for vores folks velfærd”, skriver Miguel Díaz-Canel på Twitter.
Også Venezuelas præsident Nicolás Maduro, Mexicos præsident Andrés Manuel López Obrador, Chiles præsident Gabirel Boric, Argentinas præsident Alberto Fernandez, Bolivias præsident Luis Acre og Honduras’ præsident Xiomara Castro ønsker tillykke med valgsejren.
USA’s udenrigsminister Antony Blinken erklærede efter offentliggørelsen af valgresultatet, og at han håber, at samarbejdet med den kommende præsident vil styrke båndene mellem de to lande.
Colombias tidligere præsident har kørt et tæt parløb med USA i årtier. USA har ifølge det cubanske dagblad Granma 76 militærbaser i Latinamerika, heraf befinder ni sig i Colombia.
Ben Norton mener imidlertid ikke, at Biden-administrationen er tilfreds med valget. Og han frygter, at USA vil udnytte sine tætte forbindelser til Colombias militær til at mobilisere kræfter i Colombia imod Gustavo Petro.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
