Udtalelse
Den 1. januar 2023 er en sort dag i Sverige. Her træder en ny lov i kraft mod såkaldt udlandsspionage, som kritikere mener vil skade retten til information, true whistleblowere, journalister, presse- og ytringsfriheden. Blandt kritikerne er både Sveriges Journalistforbund og pressens organisationer.
Loven blev vedtaget den 16. november af et stort flertal i den svenske Riksdag, bare to partier stemte imod, Miljøpartiet og Vänsterpartiet.
Loven får vidtrækkende konsekvenser for ytrings- og pressefriheden og for potentielle whistleblowere, fordi den kriminaliserer spredning af oplysninger, der kan skade Sveriges forhold til udenlandske magter og udenlandske organisationer, som Sverige samarbejder med.
Det er jo bedrøveligt, at Sverige får love som dem, der har medført, at Julian Assange nu sidder i fængsel og rådner op, mens han venter på at blive udleveret til USA.
Marcus Jönsson, redaktør på den svenske ugeavis Proletären
Ifølge loven kan whistleblowere, journalister og andre idømmes fire års fængsel, hvis der lækkes oplysninger, bevidst eller ved uforsigtig omgang med oplysningerne. Og helt op til otte års fængsel, hvis dommerne mener, at der er tale om groft brud på loven.
Lovens bestemmelser bliver både en del af landets straffelov og landets grundlov.
- 1. januar 2023 træder en ny lov om udlandsspionage i Sverige.
- Loven kriminaliserer udlandsspionage, groft udlandsspionage og afsløring af hemmelige oplysninger i forbindelse med internationalt samarbejde.
- Udlandsspionage kriminaliseres også som brud på svensk lov om trykke- og ytringsfrihed.
- Under visse omstændigheder bliver der strafbart at afsløre hemmelige oplysninger i forbindelse med internationalt samarbejde, som Sverige deltager i, hvis det kan skade Sveriges forhold til andre nationer eller internationale organisationer.
- Loven undtager gerninger, hvis formålet er berettiget – for eksempel at det er et journalistisk eller opinionsdannende formål eller overgreb mod enkeltpersoner.
- Retten til straffrit at udlevere oplysninger til offentliggørelse og retten til at skaffe oplysninger begrænses.
- Strafferammen for brud på loven er fire år og for groft brud fra to til otte år.
Lovforslaget gælder enhver, der “for at gavne en fremmed magt eller tilsvarende, uberettiget fremmer, giver eller videregiver hemmelige oplysninger”, når det gælder Sveriges samarbejde med en anden stat eller mellemstatslig organisation eller i en organisation, som Sverige er medlem af. Og handlingen er strafbar, hvis videregivelsen af oplysningerne “sandsynligvis vil skade Sveriges forbindelser” med en anden stat eller mellemstatslig organisation alvorligt.
Selv om det ikke er hensigten at give oplysninger til en fremmed magt, så er videregivelse af hemmelige oplysninger strafbar. I alvorlige tilfælde kan selv det at håndtere sådanne oplysninger være “grov uautoriseret håndtering af hemmelige oplysninger”.
NATO-medlemskab spøger i baggrunden
Loven har været undervejs i årevis, men i slutningen af oktober 2021 trak den daværende socialdemokratiske regering forslaget op ad mølposen igen. og siden er det gået stærkt.
Redaktøren for den svenske ugeavis Proletären mener, det ikke er nogen tilfældighed, at lovforslaget dukker op igen.
Der er helt klart en sammenhæng mellem den nye lov og Sveriges ansøgning om medlemskab af NATO. Den kommer jo ikke af sig selv, siger Marcus Jönsson til Arbejderen.
Den svenske Riksdag vedtog loven den 6. april 2022, og den 18. maj samme år offentliggjorde den socialdemokratiske regering, at Sverige ville søge optagelse i NATO.
Loven omfatter en ændring af Sveriges grundlove, derfor skal Riksdagen stemme om den to gange med et valg imellem. Og nu bliver det landets nye højreorienterede koalitionsregering, der skal gennemføre loven.
– Det er jo bedrøveligt, at Sverige får love som dem, der har medført, at Julian Assange nu sidder i fængsel og rådner op, mens han venter på at blive udleveret til USA. Sverige får samme love som i USA og Tyrkiet, de lande som den svenske regering gør alt for at tækkes, tilføjer Marcus Jönsson.
Loven betyder ifølge Jönsson, at det nu bliver strafbart for whistleblowere, journalister, udgivere at afsløre krigsforbrydelser, der begås under internationale indsatser, som Sverige deltager i, “hvis det kan skade Sveriges forhold til en anden stat eller organisation.
– Det indebærer, at det også bliver strafbart at afsløre løgne, som internationale krigsindsatser bygger på som eksempelvis “masseødelæggelsesvåben” i Irak.
Der er eksempler på tidligere afsløringer, som af eksperter vurderes at være ulovlige, hvis den nye lov havde været gældende, forklarer Marcus Jönsson.
Forbudt at afsløre krigsforbrydelser?
– Vi havde for eksempel en afsløring i 2001, hvor den daværende svenske regering lod USA hente to personer, som blev tortureret i Egypten. Det vil formentlig blive ulovligt at afsløre det.
Sagen blev afsløret af TV4 i programmet Kalla Fakta.
– Det er også blevet afsløret, at Sverige ville bygge en våbenfabrik i Saudi-Arabien, en afsløring som formentlig også vil være forbudt ifølge den nye lovgivning.
SVT, Sveriges statslige radio- og tv-station, afslørede i 2012, at den svenske myndighed Totalförsvarets Forskningsinstitut FOI i hemmelighed skulle bistå Saudi-Arabien med at opbygge en våbenindustri, og første skridt skulle være en fabrik til produktion af missiler, som skulle placeres i ørkenen. Efterfølgende blev projektet skrinlagt.
Da loven blev vedtaget første gang i april sidste år, gik den nærmest helt under radaren. Der har været kritik af lovforslaget i medierne, men den kom vældig sent, siger Marcus Jönsson og tilføjer:
– Vi må også gribe i egen barm. Vi har heller ikke skrevet meget om det.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
