Dyrt at sagsøge staten
Den 8. februar 2024 gik Pakistan til parlamentsvalg, hvor 44 politiske partier kæmpede om 265 pladser i nationalforsamlingen. Det var det 12. parlamentsvalg i landet, siden det blev uafhængigt for 76 år siden.
Efter offentliggørelsen af resultaterne den 11. februar gik Pakistan Muslim League-Nawaz (PML-N), under ledelse af Nawaz Sharif, og Pakistan People’s Party (PPP), ledet af Bilawal Bhutto-Zardari, sammen om at danne regering.
Ingen af disse to partier formåede at opnå flertal. Nawaz Sharif opstillede sin yngre bror, Shehbaz Sharif, som kandidat til posten som premierminister.
Partier og regionale resultater
Pakistans nationalforsamling består af 336 pladser, og der blev afholdt valg til 265 pladser. Valget til ét sæde blev udskudt efter en kandidats død, mens de resterende sæder (60 til kvinder og 10 til minoriteter) blev reserveret til medlemmer af disse grupper og fordelt ud fra partiernes forholdsmæssige repræsentation i valgresultatet.
Ifølge Pakistans valgkommission fik de uafhængige, som støttes af den nu fængslede Imran Khans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), 93 pladser i nationalforsamlingen.
Pakistan Muslim League (Nawaz) (PML-N), som ledes af den tidligere premierminister Nawaz Sharif, fik 75 pladser.
De pakistanske vælgeres største bekymring var centreret omkring det brændende spørgsmål om inflation, der har udhulet reallønnen betydeligt.
Pakistan People’s Party (PPP) under ledelse af tidligere udenrigsminister Bilawal Bhutto Zardari fik 54 pladser. Muttahida Qaumi Movement (MQM), et parti med base i Karachi, gjorde et bemærkelsesværdigt comeback ved at vinde 17 pladser i valget og har lovet fuld støtte til PML-N. De resterende 26 pladser blev sikret af andre.
Ved provinsvalget vandt kandidater fra PML-N 138 pladser i Punjab, mens uafhængige, støttet af PTI, vandt 116 pladser. Derudover sikrede PPP sig 10 pladser og tilbød senere støtte til Nawaz Sharifs parti. PTI-støttede kandidater vandt et flertal i Khyber Pakhtunkhwa med 84 ud af 113 pladser. I Sindh fik PPP flertal ved at vinde 83 pladser ud af 130, mens Balochistan endte uafgjort.
Maryam Nawaz, datter af Nawaz Sharif, skrev historie ved at være den første kvinde, der blev udnævnt til leder af Punjab-provinsen i Pakistan.
Hvad førte til PTI’s genoplivning?
Valget fandt sted på baggrund af en bred offentlig utilfredshed med den tidligere regering under ledelse af PML (N) og PPP.
Utilfredsheden udsprang af regeringens manglende vilje til at kontrollere priserne på vigtige varer og takle de økonomiske udfordringer, som størstedelen af pakistanerne står over for.
Desuden bidrog anholdelsen af Imran Khan, hans medvirken i flere retssager, de fængselsstraffe, han fik, og hans partis tab af sit valgsymbol til det herskende kaos.
Ikke desto mindre opfattede offentligheden angrebet på Imran som et angreb på demokratiet, hvilket mobiliserede støtte og spillede en væsentlig rolle for PTI’s resultater. Pakistanerne viste deres utilfredshed med militærets rolle i det politiske liv og ønskede forandring og et ægte demokratisk system. Imran Khan viste sig at være den foretrukne kandidat til at opfylde disse forhåbninger.
Spørgsmål i forbindelse med valget
De pakistanske vælgeres største bekymring var centreret omkring det brændende spørgsmål om inflation, der har udhulet reallønnen betydeligt. En realløn er den indkomst, som en person modtager for sit arbejde, justeret for inflation.
Den gennemsnitlige realløn er faldet betydeligt i Pakistan, med 13 procent alene i år 2023, hvilket har øget det økonomiske pres på befolkningen.
Landets industrisektor er i tilbagegang, og de høje omkostninger til råvarer virker som en stor barriere.
De store industrier oplevede et svimlende fald i produktionen på 15 procent på årsbasis i juni 2023 på grund af de høje omkostninger ved at drive forretning. Desuden indikerer det bredere økonomiske scenarie fra juli 2022 til juni 2023 et samlet industrielt fald på 10,26 procent, hvilket understreger omfanget af de udfordringer, som fremstillingssektoren står over for.
Den Internationale Valutafonds (IMF) krav om omfattende nedskæringer og overgangen til markedsbaserede priser har yderligere indskrænket Pakistans muligheder for at navigere effektivt i de økonomiske udfordringer.
Dette skift i den økonomiske politik har ikke kun påvirket borgernes købekraft, men har også intensiveret de økonomiske vanskeligheder, som virksomhederne står over for, især inden for fremstillingsområdet, som er det område, der skaber flest arbejdspladser.
Kompleksiteten øges af, at der ikke findes en omfattende plan for genindustrialisering, hvilket efterlader økonomien uden en klar køreplan for at revitalisere den industrielle base.
Den gennemsnitlige realløn er faldet betydeligt i Pakistan, med 13 procent alene i år 2023, hvilket har øget det økonomiske pres på befolkningen.
Det faktum, at en stor del af budgettet, cirka 17 milliarder dollars, går til subsidier, som primært kommer en privilegeret elite til gode, øger de økonomiske forskelle i landet. Samtidig understreger den vedvarende høje arbejdsløshed, som i øjeblikket ligger på otte procent, de udfordringer, som almindelige mennesker står over for.
Samlet set understregede disse spørgsmål det komplicerede økonomiske landskab i Pakistan, hvor bekymringer om inflation, industriel tilbagegang, spareforanstaltninger og fordelingen af ressourcer spillede afgørende roller i at forme vælgernes perspektiver og påvirke deres valg.
Et bemærkelsesværdigt positivt resultat fra det seneste valg er dog de religiøse partiers begrænsede indflydelse, idet de fik færre end 10 pladser. Det tyder på, at vælgerne foretrækker et mere sekulært og inkluderende politisk landskab, der lægger vægt på nationale interesser frem for religiøse tilhørsforhold.
Det nyligt afholdte valg i Pakistan, der betragtes som et af de mest betydningsfulde, oplevede en høj valgdeltagelse på trods af vedvarende tvivl om dets retfærdighed.
Før valget blev der rejst tvivl om valgkommissionens redelighed, da den nægtede PTI dets symbol, og om den konsekvente “forfølgelse” af deres leder Imran Khan.
Flere indsigelser anfægtede resultatet i valgkredsenes efter parlamentsvalget med henvisning til problemer med formular 45 og 47, som er afgørende i Pakistans valgproces. Formular 45, som registrerer stemmerne på valgstederne, indeholder afgørende detaljer, som sendes til den valgansvarlige for de endelige resultater. Formular 47 giver et foreløbigt overblik før den officielle bekræftelse og konsoliderer data fra Formular 45.
PTI udtrykte bekymring over, at deres valgtilforordnede ikke fik udleveret formular 45, og at der i flere tilfælde var betydelige uoverensstemmelser mellem resultaterne i formular 47 og de detaljerede oplysninger i formular 45.
Appellerne om enhed fra både politiske og militære personer understreger det anstrengte civil-militære forhold. Desværre præsenterede ingen af de politiske partier en substantiel alternativ dagsorden. Kritiske spørgsmål er trådt i baggrunden i diskussionerne. I stedet har fokus i uforholdsmæssig grad været på Imran Khans og Nawaz Sharifs personligheder, hvilket har gjort hele valghandlingen til en kamp om karisma.
Asif Ali Zardari er klar til en potentiel anden periode som præsident. Imran Khan har advaret mod det “uheldige” i at etablere en regering baseret på “stjålne stemmer” og hævdet, at en sådan valgmanipulation ikke kun ville være respektløs over for borgerne, men også forværre landets økonomiske tilbagegang.
Der er stadig usikkerhed om de konkrete forbedringer for befolkningen, herunder den lovede øgede indkomst for landmænd og arbejdere, hindring af, at militæret vælter regeringen, og potentielle overraskelser fra Imran Khan. Der er mange spørgsmål, men svarene udebliver, og det betyder, at befolkningen må konfrontere udfordringerne, mens eliten kan opbygge deres bastioner.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Om forfatteren:
Pranjal Pandey, journalist og journalist og redaktør i Delhi, har redigeret syv bøger, der dækker en række emner, der er tilgængelige på LeftWord. Du kan udforske hans journalistiske bidrag på NewsClick.in.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
