Udtalelse
På onsdag 8. februar går flere danske fagforeninger og kvinderettighedsgrupper til demonstration i København til støtte for den iranske befolkning og arbejderbevægelse, der deltager i protesterne mod Irans præstestyre.
Under parolen “Solidaritet med den iranske befolkning og arbejderbevægelse” taler blandt andre en række fagforeningsledere.
Mange arbejderaktivister sidder i de iranske fængsler udelukkende for at kræve deres mest basale rettigheder.
Nahid Riazi
Selve demonstrationen er bredt indkaldt af 3F, FOA, DM, PROSA, Landsforeningen for Socialpædagoger, Danske Studerendes Fællesråd, 3F BJMF, Københavns Lærerforening og Kvinderådet i samarbejde med Komiteen for Kvinde-Liv-Frihed.
En af drivkræfterne i Komiteen for Kvinde-Liv-Frihed er den herboende iraner Nahid Riazi, der er kvindesagsaktivist og forfatter. Hun mener, at det er ekstremt vigtigt, at arbejderbevægelsen markerer sin internationale solidaritet højt og tydeligt den 8. februar, der er international protestdag for arbejderne i Iran.
- Den 16. september 2022 døde den 22-årige iranske kurder Mahsa Amini i politiets varetægt. Hun var blevet arresteret af Irans såkaldte moralpoliti, der mente, at hendes hår var synligt under tørklædet.
- Hun blev begravet i byen Saqqez i det iranske Kurdistan.
- Straks brød et oprør ud i det iranske Kurdistan, og hurtigt sluttede befolkningen i store dele af Iran sig til oprøret.
- Mahsas død ses som et symbol på den strukturelle kvindediskrimination, der finder sted i Iran.
- Som en del af oprøret har arbejdere organiseret generalstrejker i Iran.
- Selv i den ‘hellige’ by Mashhad (Lille Mekka), hvor den shia-muslimske ottende imam ligger begravet, var der demonstrationer.
- Imamernes kontorer er blevet angrebet og besat.
- Overalt har især kvinder men også mænd klippet deres hår af og smidt det på bål i protest.
- Det er ikke kun arbejdere og venstrefløjen, som går på gaden. Der er også markant deltagelse af borgerlige kræfter, herunder royalister som ønsker shahens søn som regent. Og selv om kvinderne fører an i oprøret, deltager mændene massivt.
- Oprøret er i Iran ikke kun vendt mod undertrykkelse af kvinderne. Det er også vendt mod angreb på fagforeningsaktivister, studerende, mod mangel på politiske rettigheder, og mod fattigdom og ulighed.
- Mange arbejderaktivister sidder i de iranske fængsler udelukkende for at kræve deres mest basale rettigheder, og ethvert forsøg på organisering af arbejderne bliver slået hårdt ned på med forfølgelser, fængslinger og fyringer.
- I de seneste måneder er flere og flere arbejdere gået ud i politiske protester som strejker vendt mod regeringen.
- Der afholdes solidaritetsdemonstrationer over store dele af verden.
– Drabet på en 22-årig kvinde, Jina Mahsa Amini, blev i september sidste år gnisten til den folkelige Kvinde-Liv-Frihed-bevægelse mod tvangstilsløring af kvinder – og mod et regime, som undertrykker de iranske kvinder og befolkningen og fratager dem deres mest basale rettigheder, fortæller Nahid Riazi i en samtale med Arbejderen.
– Protesterne mod det iranske islamiske regime har nu stået på i mere end fire måneder med daglige demonstrationer i iranske byer landet over, tilføjer hun.
Henrettelser
Over 500 er blevet dræbt, hvoraf mindst 69 er mindreårige, og tusindvis sidder i fængsel på baggrund af de seneste protester, beretter Nahid Riazi.
Hun fortæller, at det iranske regime også er begyndt at henrette fængslede demonstranter, blandt andre Mohsen Shekari, Majid Reza Rahnavard og andre unge. Den 27. januar kunne Amnesty International rapportere om yderligere tre unge mænd dømt til døden.
Disse iranere er blevet dømt til døden efter at have deltaget i demonstrationerne, der af Irans regering bliver beskrevet som “en krig mod Gud”, oplyser nyhedsredaktionen Grid.
Det at henrette sine modstandere har altid været det iranske islamiske regimes våben for at redde sig selv ud af sine kriser, fortæller Nahid Riazi.
I 1980’erne henrettede regimet tusindvis af politiske fanger – i sommeren 1988 blev der for eksempel henrettet omkring 7000 mennesker i løbet af en måned. Mange af dem blev smidt i massegrave på ukendte steder, oplyser folkedomstolen Iran Tribunal.
Revolutionær kamp
– Den revolution, der er i gang i Iran, og som også bliver kaldt for en kvindelig revolution, er en kamp for lighed og frihed, siger Nahid Riazi.
Ifølge World Economic Forums Rapport om Den Globale Kønsforskel, der rangerer lande målt på ulighed mellem køn, ligger Iran blandt de mest ulige lande som nummer 143 ud af 146.
Efter Jina Mahsa Aminis død har kampen for kvinderettigheder i Iran udviklet sig til en bevægelse, der i bredt omfang kæmper for en revolution imod det iranske styre.
– Det er en kamp for lighed og frihed for en befolkning, som i flere årtier er blevet udsat for brutal undertrykkelse og vold – og er blevet frataget sine helt basale rettigheder, lyder det fra Nahid Riazi.
Hun tilføjer, at den revolutionære kamp i Iran ligeledes er en kamp imod enorm fattigdom, arbejdsløshed, børnearbejde, prostitution og for retten til at organisere sig.
Strejker
Ifølge tv-kanalen Iran International tager olie- og gasarbejdere del i det iranske oprør gennem omfattende strejker og protester med krav om højere løn. Men aktionerne er ikke en ufarlig affære.
– Mange arbejderaktivister sidder i de iranske fængsler udelukkende for at kræve deres mest basale rettigheder, og ethvert forsøg på organisering af arbejderne bliver slået hårdt ned på med forfølgelser, fængslinger og fyringer, siger Nahid Riazi.
En video fra den 25. januar viser oliearbejdere på gaden i byen Mahshar under en strejke. Her råbte flere offentligt, at de “hellere ville dø end at acceptere ydmygelse”.
Foto: Niels Gether Nielsen
Nahid Riazi beretter, at de fleste arbejderfamilier i Iran har svært ved at få enderne til at mødes. Priserne er eksploderet.
– Æg, kød og mælk spiser mange ikke mere. Inflationen og corona har ramt hele verden og rammer også Iran. Men i Iran har vi også at gøre med et regime, som prioriterer sine militære aktiviteter og projekter både i Iran og i regionen, siger hun og tilføjer, at omfattende korruption og privatisering har været med til at skabe endnu mere ulighed og fattigdom i landet.
– Sanktionerne mod Iran gør også sit til, at priserne er steget meget på basale varer, og det er de fattigste, der bliver hårdest ramt, da de har mindst, fortsætter kvindesagsaktivisten.
Før Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, var Iran det mest sanktionerede land i verden, beretter Bloomberg. Foruden de sanktioner, der er pålagt af FN, har EU og lande som USA, Israel, Schweiz, Australien, Canada, Indien og Sydkorea implementeret yderligere sanktioner mod Iran.
Arbejderklassen
– Der sker en revolution lige nu i Iran. Demonstranterne kræver et stop for køns-apartheid mod kvinder, de er imod økonomisk og social uretfærdighed samt de forbrydelser, som det iranske regime har begået mod befolkningen i de seneste 44 år, fortæller Nahid Riazi.
– Danske arbejdere, de unge, kvinderne bør styrke arbejderklassen i Iran, så kampen for lighed bliver til noget, mener hun.
Hun beretter, at arbejderne også spillede en vigtig og afgørende rolle i “den sidste revolution” i Iran i 1979 og mod diktatoren, kaldet shahen.
– Arbejderne bekæmpede shahen og hans rigmandsregime. Dengang kæmpede de også imod ulighed og fattigdom. Men deres revolution blev stjålet af de nye reaktionære magthavere i 1979. Efter revolutionen var arbejderaktivister nogle af de første, der blev slået hård ned på, siger Nahid Riazi og fortsætter:
– De blev ramt, så der ikke blev krævet rettigheder. Men dette skal ikke ske igen!
Monarkister rumler
Nahid Riazi advarer i den forbindelse imod, at iranske monarkister og højrekræfter fra deres eksil i disse dage forsøger at tage patent på kampen til deres egen fordel.
Reza Pahlavi, Irans tidligere kronprins, flygtede under Den Iranske Revolution mod monarkiet i 1970’erne til USA, hvor han siden har levet i eksil. I en tale i Washington den 20. oktober sagde han om de iranske protester: “Sejren afhænger af vores vedholdenhed og sammenhold”.
Vi må kræve, at henrettelserne bliver stoppet øjeblikkeligt, at alle politiske fanger bliver løsladt, at der bliver indført frihed til at forsamle og organisere sig fagligt og politisk.
Nahid Riazi, kvindesagsaktivist
– Den nye generation har tilegnet sig decentraliserede færdigheder og har ikke brug for centraliseret og individuelt baseret ledelse. Jeg er glad for, at mit forsøg på at tale for en system-centreret tilgang i stedet for en person-centreret tilgang er blevet accepteret af iranerne, fortsatte Reza Pahlavi ifølge Iran International.
Nahid Riazi advarer om, at den tidligere kronprins, monarkister og højrekræfter forsøger at fremstille Reza Pahlavi som den rette person til at lede forhandlinger med de vestlige lande om et kommende regime i Iran.
Men mange iranere kan – ifølge Nahid Riazi – godt huske, hvordan forholdene i Iran var under Reza Pahlavis far shahen, der var konge af Iran frem til 1979.
– Folkets revolution mod shahen handlede også om en kamp mod ulighed, fattigdom og undertrykkelse. Men monarkisterne og de højreorienterede forsøger nu at give et billede af, at alt var godt under shahen. De forsøger at stjæle folkets, kvindernes og arbejdernes revolution og spolere kravet om lighed og frihed efter et regimefald, lyder det fra Nahid Riazi.
Solidaritet
Den iranske kvindesagsaktivist Nahid Riazi håber, at mange fagligt aktive i Danmark vil støtte op om arbejderne og kampen for frihed i Iran ved at møde op til demonstrationen i København onsdag den 8. februar.
– Vi må kræve, at henrettelserne bliver stoppet øjeblikkeligt, at alle politiske fanger bliver løsladt, at der bliver indført frihed til at forsamle og organisere sig fagligt og politisk, siger hun og fortsætter:
– Endelig er det vigtigt at få afskaffet kønsdiskrimination og tvangstilsløring af kvinder.
Ved demonstrationen på onsdag taler blandt andre Pia Heidi Nielsen, der er hovedbestyrelsesmedlem i FOA, og Janne Gleerup, der er hovedbestyrelsesmedlem i DM og tillidsrepræsentant på RUC. Du vil også kunne høre Nahid Riazi holde tale.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
