Tysk industri investerer for milliarder i det sydlige USA. Der er tale om en sand kapitalflugt fra energikrise i Tyskland, hvor der er en manglende tro på fremtidig profit.
Ifølge en undersøgelse udarbejdet af de tysk-amerikanske handelskamre og revisionsselskabet KPMG planlægger hele 87 procent af de største tyske virksomheder at investere yderligere i USA i år. To ud af tre af firmaerne ønsker desuden at ansætte flere medarbejdere, skriver det tyske dagblad Handelsblatt.
Senest annoncerede det tyske bilfirma BMW en investering på 1,7 milliarder dollars i USA. Pengene bliver brugt til at ombygge BMW-fabrikken i Spartanburg i den sydlige amerikanske delstat South Carolina, så der kan blive produceret flere elbiler.
Tyskland er truet af udvandring af vigtige industrier.
Jörg Kukies, økonomisk rådgiver for den tyske kansler
Også Volkswagen, Mercedes, Siemens og BASF investerer enorme summer i USA. Og sidste år satte det Hamburg-baserede firma Aurubis 340 millioner dollars i en fabrik i den amerikanske delstat Georgia, melder det tyske dagblad junge Welt.
Tysk industris investeringer i USA skyldes blandt andet, at Tyskland står i en historisk energikrise som følge af EU’s sanktioner mod Rusland. Før sanktionerne mod russisk energi blev indført, importerede Tyskland over halvdelen af sin naturgas fra Rusland, oplyser The New York Times.
“Udvandring af vigtige industrier”
Der er allerede tale om en frygt for, at Tyskland bliver “afindustrialiseret” som følge af manglen på energi, skriver junge Welt. Blandt andet citerer avisen den tyske statssekretær Jörg Kukies, der er kansler Olaf Scholz’ mest indflydelsesrige økonomiske rådgiver.
– Tyskland er truet af udvandring af vigtige industrier, sagde han i slutningen af september.
Kort forinden udtalte den økonomiske ekspert Laura Pagenhardt fra det statslige økonomiske råd DIW, at situationen er alvorlig.
– For nogle virksomheder kan spørgsmålet snart opstå, om det i øjeblikket overhovedet kan betale sig at opretholde produktionen, sagde hun.
I samme periode kunne den centrale tyske industriorganisation BDI oplyse, at hver tredje tyske virksomhed føler sig “truet på eksistensen”.
Allerede nu er energitunge tyske industrier flyttet. Det skyldes ifølge junge Welt, at prisen på gas i Tyskland er blevet omkring fire gange dyrere end gas i USA. I 2020 var priserne i Tyskland og USA ellers nogenlunde lige, men EU’s sanktioner mod Rusland har ført til mangel og højere priser på gas i Tyskland.
Ifølge CNN er der i Tyskland fare for en “dyb recession” som følge af energikrisen, der kan føre til en bred nedgang for Tysklands industrielle sektor og dermed få betydning for 7,5 millioner ansatte.
Lav løn, lav skat og få fagforeninger
Men billigere adgang til gas er ikke det eneste, som tyske firmaer kan udnytte ved at flytte industri til USA. Lønnen i USA er lav sammenlignet med i Vesteuropa, og der eksisterer få fagforeninger.
I USA ligger den føderale minimumsløn på omkring 52 kroner i timen, mens minimumslønnen i Tyskland er på cirka 86 kroner i timen.
Forskellen på, hvordan arbejderklassen i henholdvis USA og Tyskland bliver aflønnet, skyldes blandt andet, at der er en væsentlig forskel på, i hvor høj grad arbejderne i de to lande er organiseret i fagbevægelsen.
United Auto Workers, USA og Canadas førende fagforening for arbejdere i bilindustrien, har 980.000 medlemmer, hvoraf 580.000 er “pensionerede medlemmer”. Til sammenligning har Tysklands største fagforening for arbejdere i bilindustrien, IG Metal, 2,27 millioner medlemmer.
Det totale antal organiserede mekanikere og andre bilarbejdere i Tyskland er altså betydeligt større end i USA og Canada tilsammen. Dette er tilfældet, selvom Tyskland har 83,13 millioner indbyggere, mens USA og Canadas befolkninger tilsammen udgør over 370 millioner mennesker.
De sydlige delstater i USA tilbyder desuden firmaerne betydelige skattefordele sammenlignet med Tyskland. I den sydlige delstat Texas betaler firmaer 0 procent i selskabsskat på deres indtægter.
USA byder velkommen
Og så er el billigere, lokker handelsminister i delstaten Georgia, Pat Wilson, ifølge Handelsblatt.
– Vores energiomkostninger er lave, siger han.
Ifølge journalist Jörg Kronauer fra junge Welt er USA meget behjælpelig med at byde tyske firmaer velkommen i landet.
“USA hjælper de tyske firmaer med at finde egnede steder at placere fabrikkerne på, mens de tilbyder at uddanne det amerikanske personale”, skriver han.
Bagtanken for USA er at udvide og fastholde sine skrøbelige forsyningskæder, tilføjer han. Imens har tysk industri øjnene rettet mod profit.
Tysk industri kan gøre sig nyttig
Oven i har USA’s præsident Joe Biden i november sidste år fået vedtaget den nye ambitiøse lov Infrastructure Investment and Jobs Act. Loven betyder blandt andet, at hele landets infrastruktur som broer, veje, vandrør og ladestandere for elbiler bliver repareret og fornyet.
Det kommer blandt andet tysk industri til gode, skriver junge Welt.
Siemens skal blandt andet installere en million ladestandere. Og BMW skal lave batterier til elbiler.
Siemens-direktøren i USA, Barbara Humpton, er begejstret.
– Vi opbygger vores kapacitet til at arbejde med partnere på lokalt og nationalt plan i hele USA for at forbedre jernbanelinjer, elektrificere transportsystemet, styrke elnettet og styrke produktionsfaciliteter, siger hun til Handelsblatt.
Profit vejer tungest
Det får John Catalinotto, redaktør for netavisen Workers World i USA, til at bemærke, at tysk kapitals plan går i to retninger. De skelner ikke mellem landegrænser, når de søger profit og kan se muligheden for at spare penge. Men de lader heller ikke chancen gå fra sig, hvis de kan tørre krisen af på tyske arbejdere derhjemme.
– Tyske bankfolk og industrifolk holder sammen og betaler gladeligt fire-fem gange så meget for amerikansk brændstof, som de gjorde for russisk brændstof. Det er jo ikke tysk industri, der lider helt konkret, men arbejderklassen i Tyskland, der betaler gildet, siger John Catalinotto til Arbejderen.
– På den anden side flytter industrien deres fabrikker til USA og fortsætter med at profitere, tilføjer han.
På den måde er tysk industri rent faktisk i lommen på USA, både Det Hvide Hus og forsvarsministeriet Pentagon, mener redaktøren, der har boet flere år i Tyskland.
– Generelt er hovedparten af den verdensomspændende klasse af milliardærer afhængig af USA og Pentagon, siger John Catalinotto.
Han mener, at tysk industri og hovedparten af vestlig udenlandsk kapital i sidste ende skelner mere til profit end deres egne landes interesser.
– Deres adgang til at skabe profit og udplyndre ressourcer får højere prioritet end fiktive nationale interesser, siger han.
Konkurrence mellem stormagter
Dét puster til modsætninger i den vestlige kapitalismes sammenhængskraft, mener John Catalinotto.
EU ønsker på sin side at styrke egen industri på både Ruslands, USA’s og Kinas bekostning. USA ønsker på den anden side at få EU ud på et sidespor og anvende denne blok i sin handelskrig mod især Kina og Rusland.
– Og hvis der er uenighed hen over Atlanten, kan Pentagon handle, som det vil, for eksempel ved at sprænge Nord Stream I- og II-rørledningerne i luften, mener John Catalinotto uden tøven.
Det er “efter al sandsynlighed” USA, der står bag sabotagen, fastholder han, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er dokumentation for påstanden.
Ser mod Kina
Ikke blot USA er i kikkerten, når kriseplaget tysk industri leder efter profit. Stik imod EU’s og Det Hvide Hus’ råd er interessen også rettet mod Kina.
I starten af november besøgte den tyske kansler, Olaf Scholz, Kina i, hvad flere medier kaldte, “en økonomiske offensiv i øst”. Han ville i den forbindelse ikke have den franske præsident Emmanuel Macron med. Ifølge junge Welt anser Scholz både Macron som en allieret i EU, men også en konkurrent.
I Kina blev Scholz modtaget i Beijing af den kinesiske præsident Xi Jinping.
En stor del af den enorme tyske bilindustri, især Volkswagen, har store investeringer i Kina. Desuden er Tyskland afhængig af import af flere råstoffer fra Kina – blandt andet litium, som bruges i bilbatterier.
Kina køber sig ind i Europa
Omvendt har Kina investeret omfattende i Tyskland. Blandt andet har det statslige kinesiske rederi Cosco købt sig ind på havnen i Hamborg. Efter massiv kritik fra regeringspartiet De Grønne fik kineserne ikke lov til at skaffe sig 35 procent af aktierne i havnen, men måtte nøjes med 25 procent.
Cosco har også købt sig ind i flere andre store havne i Europa – blandt andet i Rotterdam og Antwerpen – og ejer blandt andet havnen i Piræus i Grækenland.
Det huer ikke stærke kræfter i EU-kommissionen. Den presser på for, at kinesiske investeringer i EU-lande bliver holdt mest muligt nede.
Men EU-kommissionen er godt klar over, at store EU-lande har handel med Kina, blandt andre Tyskland.
EU’s udenrigskommissær, Josep Borell, holdt en tale til EU-parlamentet i november 2022, hvor han understregede, at det for EU gælder om både at samarbejde med Kina og samtidig være i “hård konkurrence” mod Kina, der beskrives som en “systemisk” rival.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.