Mulig arrestordre mod Netanyahu
Mens Israels krig mod Gaza fortsætter med uformindsket styrke, er USA, som har stor indflydelse på Israels adfærd, tilsyneladende hjælpeløs, når det gælder at stoppe folkedrabet på palæstinensere, som udføres med våben, der er leveret af amerikanske skatteydere. Det giver anledning til to kritiske spørgsmål:
For det første, hvor langt kan Israel gå, før det får håndgribelige konsekvenser i forhold til den militære hjælp, landet modtager? Og for det andet, hvor meget politisk magt er præsident Joe Biden villig til at miste som følge af ønsket om at opretholde Israels blodtørst?
Indtil videre forsøger Biden at takle begge udfordringer ved at virke hård: Skælde Israel ud verbalt og samtidig fastholde livlinen i form af amerikansk militærhjælp.
Nogle gange tror folk, at USA har en tryllestav, som de kan svinge for at få enhver situation i verden til at forløbe på præcis den måde, som vi ønsker.
Matthew Miller, talsperson for USA’s udenrigsministerium
Helt tilbage i december 2023, da dødstallet i Gaza netop havde passeret 18.000, skabte præsidenten overskrifter som: “Biden taler hårdere om Israel, men fortsætter med at støtte dets krigsindsats“.
På det tidspunkt sagde en højtstående embedsmand til NBC News: “Der er en fuld forventning om, at det, der blev givet til [Israel], vil blive brugt hensigtsmæssigt i overensstemmelse med loven om væbnede konflikter, men vi lægger ikke på nuværende tidspunkt yderligere bånd på den hjælp, vi giver.”
Underforstået at hvis Israel yderligere misbrugte den militære hjælp, de modtog, ville de blive konfronteret med USA’s magt.
To måneder senere var dødstallet steget til over 28.000 – det er 10.000 flere end i midten af december. Alligevel havde Biden-administrationen ikke fundet det nødvendigt at tøjle Israel.
Freder Israels folkedrab
På et ophedet pressemøde blev talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Matthew Miller, mødt af kritiske spørgsmål fra journalister om den indflydelse, som Biden har, men nægter at bruge.
Miller beklagede, at “nogle gange tror folk, at USA har en tryllestav, som de kan svinge for at få enhver situation i verden til at forløbe på præcis den måde, som vi ønsker.”
En af journalisterne ved briefingen svarede med rette: “Faktum er, at I har en tryllestav. I har en enorm, stor tryllestav… Det er virkeligt, det er væsentligt.”
Men Miller hævdede gentagne gange, at han ikke kunne afsløre interne diskussioner, og sagde: “Jeg vil ikke komme ind på de private samtaler, vi har med den israelske regering, men de er helt klar over vores holdninger til disse spørgsmål.”
Det virker, som om USA er en streng forælder, hvis yndlingsbarn, Israel, ikke kan gøre noget forkert. Og når det så gør det, så løfter forældrene en pegefinger med et blink og et nik.
“Vi er tilfredse med nogle af de tiltag, som Israel har sat i værk på vores opfordring”, sagde Miller og tilføjede: “Disse foranstaltninger har ikke været så vellykkede, som vi gerne ville have dem til at være.”
Den tryllestav, som USA til enhver tid kan svinge, er næsten fire milliarder dollars værd om året. I stedet for rent faktisk at true med at tilbageholde denne støtte og derefter gøre alvor af truslen, har Biden gået på listesko uden om Israels skammelige opførsel – en opførsel, som et flertal af amerikanerne misbilliger.
Patetisk nok ser det ud til, at Biden forsøger at give sig selv ret til at reagere ved at udstede et bizart nationalt sikkerhedsmemorandum den 8. februar.
Dokumentet hævder, at militærhjælp er et “kritisk redskab til at fremme USA’s udenrigspolitik og nationale sikkerhedsmål” for blandt andet at “forhindre våbenoverførsler, som risikerer at lette eller på anden måde bidrage til krænkelser af menneskerettighederne eller international humanitær lov.”
Ifølge BBC var dette Bidens svar på et internt pres fra hans demokratiske kolleger om at bruge den tryllestav, han havde i hånden. Men memorandummet giver bistandsmodtagerne 45 dage til at give “forsikringer” om, at bistanden ikke bliver misbrugt. Det er mindst halvanden måned yderligere, hvor Israel kan fortsætte med at dræbe palæstinensere, uden at det får konsekvenser.
Der findes allerede retningslinjer for, hvordan USA skal agere, når dets militærhjælp bruges til at fremme massedrab. I august sidste år, flere måneder før Israels seneste krig begyndte, udsendte Bidens udenrigsministerium endda en prisværdigt klingende “Civilian Harm Incident Response Guidance” (Vejledning til håndtering af civile skader) til lande, der modtager amerikansk militærhjælp.
Washington Post omtalte dette som “det første formelle system til at overvåge og potentielt straffe rapporterede overgreb, der involverer udenlandske styrker og våben af amerikansk oprindelse.” Findes der en bedre test af dette formelle system end Israels misbrug af amerikansk militærhjælp?
Dræber palæstinensere med amerikanske bomber
Da Miller fra udenrigsministeriet blev spurgt om retningslinjerne, gled han endnu en gang uden om spørgsmålet, som en hjælpeløs forælder, der ser sit barn begå massemord. Han sagde:
“Denne proces er ikke beregnet til at fungere som en hurtig reaktionsmekanisme.” Josh Paul, en tidligere embedsmand i udenrigsministeriet, som sagde sin stilling op i protest mod, at USA muliggjorde israelske massakrer på palæstinensere, sagde til NPR: “Tiden til handling er nu. Det er ikke om seks måneder eller et år fra nu, når vi ser på en ny række anmodninger fra Israel.”
Der er ingen tvivl om, at våben leveret af USA bliver brugt til at dræbe palæstinensere. Amnesty Internationals rapport fra december 2023 fandt fragmenter af USA-fremstillede bomber i murbrokkerne fra palæstinensiske hjem, der var blevet ødelagt af Israel.
Organisationen fandt ud af, at angrebene var rettet mod et område, som Israel havde beordret civile palæstinensere til at flygte til, og at der ikke var nogen advarsel, før de dødbringende bomber faldt. Faktisk antydede Amnesty, at angrebene kunne betragtes som “krigsforbrydelser”. Hvis Den Internationale Domstol formelt anklager Israel for folkedrab, kan det involvere USA.
At afbryde militærstøtten til Israel handler ikke kun om at reducere USA’s ansvar for palæstinensisk folkemord – en moralsk holdning, der i sig selv er værd at følge.
Det kunne faktisk have en indflydelse på Israels handlinger, da størstedelen af dets våben kommer fra USA. Desuden overvejer flere regeringer aktivt at afbryde støtten til Israel, og Italien og Spanien har allerede gjort det, hvilket viser, at hurtig handling faktisk er mulig.
Biden mødt af utallige protester
I stedet for at gemme sig bag “private samtaler”, påstande om “tiltag, der ikke har virket” eller udstedelse af memoranda, kunne Biden aktivt bruge sin magt til at tilbageholde våben til Israel, som er finansieret af de amerikanske skatteydere. Med 28.000 døde og flere på vej, hvor mange døde palæstinensere skal der så til for at udløse amerikansk handling?
Foreløbigt ser svaret ud til at være, at selv en fuldstændig udslettelse af det palæstinensiske folk og dets land ville være helt acceptabel for Biden. En præsident, der bestemt ikke handler, som om han stiller op til genvalg i en situation præget af befolkningens dybe utilfredshed med hans afvisning af at bruge den tryllestav, han har i hånden.
Vælgerne har brugt alle til rådighed stående midler til at udtrykke deres utilfredshed med Bidens billigelse af folkemordet på palæstinenserne, fra masseprotester i gaderne til en sultestrejke blandt de statsansatte. Biden har været udsat for utallige afbrydelser af sine vælgermøder.
Washington Post påpegede, at “fra feriebegivenheder til mindehøjtideligheder dukker demonstranter nu op ved næsten alle Bidens optrædener.” Selv præsidentens nye valgkampagnekonto på TikTok, som skulle nå ud til yngre vælgere, er blevet bombarderet med højlydte protester.
Den smule goodwill, som Biden opnåede i sin første embedsperiode fra skeptiske amerikanere, er næsten gået tabt. En talsmand for Justice Democrats sagde til Guardian, at “han uden tvivl har ødelagt meget af den fremgang med sin fortsatte støtte til et folkemord, der udføres af en højreekstrem israelsk regering.”
En magtfuld person kan måske nægte at udøve sin magt, når der foregår et folkemord, og der er et ubarmhjertigt pres fra offentligheden. Men vil en døende mand nægte at vifte med sin tryllestav for at redde sit eget (politiske) liv? Det er det valg, Biden står overfor nu: Hans genvalg eller Israels ret til at fortsætte folkemordet.
Denne artikel er produceret af Economy for All, et projekt under Independent Media Institute.
Om forfatteren: Sonali Kolhatkar er en prisvindende multimediejournalist. Hun er grundlægger, vært og producer af “Rising Up With Sonali“, et ugentligt tv- og radioprogram, der sendes på Free Speech TV og Pacifica-stationer. Hendes seneste bog er “Rising Up: The Power of Narrative in Pursuing Racial Justice” (City Lights Books, 2023). Hun er forfatterstipendiat for Economy for All-projektet på Independent Media Institute og redaktør for racemæssig retfærdighed og borgerlige frihedsrettigheder på Yes! Magazine. Hun er meddirektør for den almennyttige solidaritetsorganisation Afghan Women’s Mission og medforfatter til Bleeding Afghanistan. Hun sidder også i bestyrelsen for Justice Action Center, en organisation for immigranters rettigheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
