Kan der skabes fred?
Siden Hamas blev grundlagt i 1987, har modstandsbevægelsen konsekvent afvist krav om ensidig afvæbning og fastholdt, at dens våben udgjorde en modstandsstyrke mod den ulovlige israelske besættelse.
Selv i perioder med indirekte forhandlinger har spørgsmålet om afvæbning været betragtet som en rød linje. Hvis Hamas nu accepterer en international proces, hvor organisationens militære kapacitet gradvist afvikles som led i en samlet aftale, er det derfor en markant ændring i organisationens offentlige position.
Ifølge det amerikanske nyhedsbureau The Associated Press er modstandsbevægelsen klar til at afvæbne, hvis Israel trækker sig helt ud af Gaza. Samtidig vil Hamas acceptere ødelæggelsen af det tunnelnetværk, som hidtil har været centralt for dens militære strategi.
Internationale mæglere peger på, at Israel historisk har saboteret forhandlinger og angrebet diplomater.
Men reaktionerne præges primært af forsigtighed. Vægten i Hamas’ udmelding og fremskridt i våbenhvileforhandlingerne i Cairo overskygges af fortsatte israelske luftangreb i Gaza, der har kostet civile, herunder børn, livet. Mens Hamas forhandler om en mulig afvæbning, intensiverer Israel kontrollen over området og kræver fuld afvæbning af gruppen, inden Netanyahus krigskabinet giver en eneste indrømmelse.
Det, der ligner et historisk kursskifte fra Hamas, skal ses i lyset af, at når internationale mæglere nu forsøger at operationalisere en model for afvæbning, støder forhandlingerne ind i det grundlæggende spørgsmål om konfliktens ulighed og de underliggende juridiske realiteter på jorden.
FN og internationale juridiske eksperter betragter Israels militære tilstedeværelse i de palæstinensiske områder som ulovlig, hvilket sætter israelske krav om afvæbning i et kontroversielt lys. Kritikken fra FN fokuserer især på Israels udvidelse af den “gule linje” i Gaza, der udgør en krænkelse af de internationale grænser.
I lyset af dokumenteret folkeretsbrud, det som FN-eksperter beskriver som folkemord mod palæstinenserne, og et Israel der forholder sig umiddelbart uvilligt over for at imødekomme den nye aftale, rejser situationen spørgsmål om, hvorvidt Israel vil efterleve international ret og rømme de besatte områder efter en eventuel fred.
Erfaringerne fra tidligere aftaler
Skepsissen over for den nye aftale skyldes også erfaringerne fra de seneste knap to års krig, hvor flere våbenhviler og internationale aftaler er blevet brudt fra israelsk side. Blandt de forhold, som er blevet dokumenteret af internationale organisationer og større medier, er:
Associated Press og Al Jazeera har flere gange rapporteret om israelske angreb i Gaza, efter at våbenhviler var trådt i kraft, eller mens forhandlinger om deres forlængelse stod på.
Samtidig har FN, Human Rights Watch og Amnesty International gentagne gange kritiseret Israel for omfattende restriktioner på humanitær adgang til Gaza, selv i perioder hvor aftaler indeholdt løfter om øget nødhjælp.
Internationale mæglere peger på, at Israel historisk har saboteret forhandlinger og angrebet diplomater. Mest markant var sidste års likvidering af Hamas’ chefforhandler Ismail Haniyeh og efterfølgende militærangreb mod forhandlingsofficerer i Doha, Qatar. Ifølge rapporter fra FN (OHCHR) og Reuters har disse aktioner skabt dyb international mistillid til Israels reelle forhandlingsvilje.
Israels brud på våbenhvileaftalerne har manifesteret sig direkte ved landets fortsatte militære kontrol over strategiske nøgleområder. På trods af indgåede aftaler om at rømme territoriet viser dokumentation og satellitbilleder fra uafhængige observatører som BBC Verify, at israelske militærkøretøjer gentagne gange har opereret på den forkerte side af den aftalte tilbagetrækningslinje (den gule linje).
Selv om aftalerne dikterede, at Israel trak sig tilbage, har Israel i stedet fortsat militære operationer samt opretholdt og udbygget fysiske forsvarsværker dybt inde i de zoner, som internationale mæglere og Hamas havde krævet fuldstændigt ryddet.
I lyset af Israels diplomatiske ageren i den ikke så fjerne fortid mødes forhåbningerne om en mulig israelsk tilbagetrækning denne gang med betydelig forsigtighed.
Flere diplomater og analytikere advarer mod at betragte de seneste meldinger som et gennembrud, før der foreligger en underskrevet aftale og konkrete skridt på jorden.
Om Hamas’ historiske åbning for afvæbning baner vejen for en varig fred, afgøres nu udelukkende af handlingerne på jorden i Gaza.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
