Landet rundt
Den brasilianske kvinde Dilma Rousseff blev den 24. marts præsident for Den Nye Udviklingsbank (NDB), der er grundlagt og finansieret af BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
NDB har i øjeblikket ni medlemslande, der kan gøre brug af banken ved eksempelvis at optage lån for at opbygge infrastruktur eller etablere internationale partnerskaber.
Den nye udviklingsbank opfylder alle betingelserne for at blive dén store bank for det globale syd.
Luiz Inácio Lula da Silva, Brasiliens præsident
NDB’s nye leder Dilma Rousseff har en atypisk baggrund som præsident for en bank. I 1969 gik hun under jorden for at tilslutte sig den marxistiske byguerilla COLINA, som kæmpede imod det daværende militærdiktatur i Brasilien. Som 19-årig økonomistuderende hjalp hun med at lede guerillaorganisationen, instruerede kammerater om marxistisk teori og skrev for en undergrundsavis.
Hun fik dæknavnet Vanda, men blev kraftigt eftersøgt af sikkerhedspolitiet, der endte med at få fat på hende. Dilma Rousseff sad fængslet fra 1970 til 1972, hvor hun blev udsat for tortur inklusive den berygtede “papegøjepind”, hvor hun blev hængt op i benene mellem to stolper og fik elektriske stød.
– Jeg begyndte at bløde, men jeg holdt ud. Jeg ville ikke engang fortælle dem, hvor jeg boede, sagde Dilma Rousseff i 2008.
Hun meldte sig senere ind i Arbejderpartiet PT i Brasilien, blev i 2011 valgt som Brasiliens præsident, ledte landet frem til 2016 og er nu blevet præsident for udviklingsbanken NDB, hvis erklærede fokusområde er at fremme økonomisk udvikling og forbedre livet for mennesker i bankens medlemslande.
Udvider banken
NDB blev i 2014 etableret med en startkapital på omkring 679 milliarder kroner.
Dets ni medlemslande er i dag Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Bangladesh, Egypten, Forenede Arabiske Emirater og Uruguay. Tilsammen bor der over 3,4 milliarder mennesker i disse lande, hvilket svarer til over 40 procent af hele verdens befolkning.
Op til hendes indvielsesceremoni som præsident for NDB afholdte Dilma Rousseff i sidste uge et møde med den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva, der var på statsbesøg i Kina. Ifølge den internationale medieplatform Peoples Dispatch sagde hun følgende til selve ceremonien:
– Det er afgørende at udvide bankens rækkevidde og effekt. På den ene side har vi udvidet antallet af medlemslande og dermed styrket vores samarbejdsplatform. På den anden side finansierer vi vigtige udviklingsprojekter. Fra sanitet til social og digital infrastruktur.
Udfordrer dollarens dominans
Den danske økonom Karen Helveg Petersen mener, at udviklingsbankens startbeløb på 679 milliarder kroner er temmelig beskedent. Men hun vurderer, at banken nu skal ud og skaffe penge, den kan låne ud og investere.
– Så kan de for alvor prøve at udfordre dollarens dominans, siger hun til Arbejderen.
Karen Helveg Petersen er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og ph.d. i økonomi fra State University of New York. Hun har arbejdet som rådgiver for internationale udviklingsorganisationer i blandt andet Afrika og i flere år været ansat i Den Interamerikanske Udviklingsbank.
Vi ser en bevidst bevægelse væk fra USA’s dominans og dollaren som magtfaktor.
Karen Helveg Petersen, økonom
– Det er nødvendigt at finde måder at undgå valutakursrisici og andre problemer, såsom at være afhængig af en enkelt valuta som eksempelvis den amerikanske dollar, sagde Dilma Rousseff for nyligt til den kinesiske nyhedskanal CGTN.
Som noget meget centralt har NDB besluttet, at 30 procent af de lån, som banken giver til udviklingslande, vil blive finansieret via medlemslandenes valutaer. Det er ifølge Karen Helveg Petersen vigtigt.
– Det giver jo større efterspørgsel på for eksempel den kinesiske valuta, renminbi. Og dét giver mere handel og investeringer, når de afrikanske lande vil begynde at handle i renminbi, siger økonomen, der tilbragte tre år i Kenya og tre år i Congo-Brazzaville som økonomisk rådgiver.
Udviklingsbanken vil låne udviklingslande, hvad der svarer til 30 milliarder dollars, til projekter, som støtter den generelle vækst og bæredygtig udvikling. Hele 40 procent af disse lån skal gå til projekter for at afbøde eller tilpasse et forandret klima. Andre lån skal udvikle byer, bygge vandkraftværker, ordne kloaksystemer og sikre bedre internet i NDB’s medlemslande.
Karen Helveg Petersen mener, at primært USA får kam til sit hår, da BRIKS-landene udfolder en benhård konkurrence om at vinde det globale syds hjerter.
– Vi ser en bevidst bevægelse væk fra USA’s dominans og dollaren som magtfaktor. Men jeg tror stadig, at dollaren vil være en stærk faktor på finansmarkedet, tilføjer hun.
På en fjerdedel af tiden
Karen Helveg Petersen vurderer, at den nye udviklingsbank NDB, der har hovedkvarter i den kinesiske storby Shanghai, vil gøre tingene anderledes end vestlige institutioner, der i flere årtier har været aktive i Afrika, Asien og Latinamerika.
Hun peger på, at institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), der begge har hovedkvarter i USA’s hovedstad Washington D.C., ofte kommer med politiske krav, før de overhovedet vil tilbyde et lån. Desuden opererer de vestlige institutioner langsomt og laver lange undersøgelser, før kontrakter bliver underskrevet.
For Karen Helveg Petersen er det et problem at stille specielle politiske og økonomiske krav for at give lån.
– De stiller krav til den økonomiske politik og overordnede regeringsførelse. For dét, de taler om, er governance, som det hedder på engelsk – regeringsførelse på dansk.
Om projekterne, som kineserne står for i udlandet, siger hun.
– Kineserne gør tingene på en fjerdedel af tiden, da de for eksempel laver løsere kontrakter om projekter, siger Karen Helveg Petersen, der er forfatter til bogen “Rentekapitalismen – økonomisk teori og global virkelighed”.
Hun har talt med eksperter, der var vidne til, at kineserne byggede et vandkraftværk i det vestafrikanske land Guinea. Og da det første byggeri var færdigt, rykkede kineserne blot videre op langs floden og påbegyndte byggeriet af kraftværk nummer to – uden at afvente situationen unødvendigt.
Fri af lænker
Til Dima Rousseffs indvielsesceremoni for NDB i Kina sagde den brasilianske præsident Lula følgende:
– Den Nye Udviklingsbank opfylder alle betingelserne for at blive dén store bank for det globale syd. For første gang oprettes en udviklingsbank af globalt omfang uden deltagelse af udviklede lande i dens indledende fase. Den er således fri af de lænker af betingelser, som de traditionelle institutioner har pålagt vækstøkonomierne.
De vestlige institutioner IMF og Verdensbanken lader ofte kun udviklingslande optage lån på betingelser såsom efterlevelse af strukturtilpasningsprogrammer, der som regel betyder øget privatisering og reduktion af offentlige ydelser i landene.
Disse krav har været med til at ødelægge sundheds-, uddannelses- og landbrugssektorer i en lang række udviklingslande.
Ifølge tænketanken Foreign Policy in Focus har strukturtilpasningsprogrammer, som de fleste afrikanske lande har været underkastet som prisen for at modtage lån fra IMF og Verdensbanken, ført til øget arbejdsløshed, færre sociale ydelser, mindre forbrug og lav produktion, hvilket har bidraget til “en ond cirkel af stagnation og tilbagegang”.
Tænketanken peger på, at det afrikanske kontinent efter afkoloniseringen i 1960’erne ikke blot var selvforsynende med fødevarer, men endda eksporterede 1,3 millioner tons fødevarer om året. Men som følge af IMF’s og Verdensbankens krav om, at afrikanske regeringer skulle udfase regeringskontrol og støttemekanismer til landbruget, blev Afrika et kontinent, der i 2008 importerede 25 procent af dets mad.
Dette har været med til at skabe madmangel i store dele af Afrika, hvor mange landes befolkninger igennem tiden har været ofre for hungersnød og sult.
Den danske økonom Karen Helveg Petersen mener dog, at vi i dag ser en ny tendens, hvor afrikanske ledere siger fra overfor tidligere koloniherrers og andre vestlige landes moralprædiken.
– De afrikanske ledere er ikke naive og vil ikke finde sig i den nedladende holdning fra vestlige lande, der er vant til at komme og fortæller dem, hvordan de skal gøre ting. I klarer jer jo ikke så godt selv, svarer de afrikanske ledere ifølge Karen Helveg Petersen.
– De vil ikke forblive i den vestlige fold, slutter hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
