Ny retning i Vestafrika
Det internationale samfund fik sig en overraskelse den 10. marts, da Iran og Saudi-Arabien annoncerede, at de to lande vil begrave stridsøksen og genoptage diplomatiske forbindelser. Aftalen kom som følge af hemmelige forhandlinger i Beijing med Kina som mægler.
Aftalen symboliserer afslutningen på USA’s unipolære hegemoni og fremkomsten af en multipolær verden.
Ben Norton, redaktør, Geopolitical Economy Report
Den historiske aftale vil normalisere forholdet mellem de to vestasiatiske nationer oven på syv anspændte år uden nogen officielle diplomatiske bånd. Saudi-Arabien og Iran vil nu genåbne ambassader i hinandens lande og har givet håndslag på ikke at blande sig i hinandens interne anliggender.
Den nye aftale kan blive endnu et slag mod den såkaldte petrodollar, hvis kaldenavn kommer af, at USA’s dollar i mange år har været den primære valuta for international oliehandel.
Ifølge Ali Hosseini Khamenei, Irans øverste leder, betyder normaliseringen af forbindelser med Saudi-Arabien dog ikke “nødvendigvis” at de to lande “stoler på hinanden”. Men aftalen kan alligevel få stor betydning for konflikter i Mellemøsten, hvor Saudi-Arabien og Iran har støttet hver deres side.
– At mindske spændingerne i Yemen, Libanon, Syrien og Irak vil stadig være i begge landes interesser, siger Ali Hosseini Khamenei til Al Jazeera og tilføjer, at fred i Yemen kan blive aftalens vigtigste resultat.
Fra Irak til Kina
Irak har tidligere været vært for forhandlinger mellem Saudi-Arabien og Iran. Men i januar 2020 blev møderne saboteret af USA’s daværende præsident Donald Trump, som beordrede et droneangreb for at myrde den højtstående iranske general Qasem Soleimani.
Soleimani havde været involveret i forhandlingerne med Saudi-Arabien i Irak, oplyser den amerikanske medieorganisation NPR.
At Saudi-Arabien og Iran nu alligevel er lykkedes med at genetablere diplomatiske forbindelser, anses som et geopolitisk gennembrud – ikke blot for de to lande, men også for mægleren Kina, der har planer om at integrere regionens stater med resten af Asien i ét stort handelsnetværk, kaldet den nye silkevej (BRI).
Ifølge Kinas udenrigsministerium har den kinesiske diplomat Wang Yi gjort det klart for Saudi-Arabien og Iran, at Kina ønsker stabilitet i regionen for at uddybe økonomisk integration og handel. Ifølge Yi har normaliseringen af forbindelserne mellem de to lande banet vejen for realisering af fred og stabilitet i hele Mellemøsten.
Siden aftalen med Iran har Saudi-Arabien indledt forhandlinger med Syrien om ligeledes at genåbne ambassader og genetablere diplomatiske forbindelser med hinanden, oplyser det amerikanske nyhedsmedie AP News.
Krigen i Yemen
Ifølge Ben Norton, redaktør for det uafhængige netmedie Geopolitical Economy Report, kan normaliseringen af diplomatiske forbindelser mellem Saudi-Arabien og Iran desuden føre til fred i Yemen.
Borgerkrigen i Yemen har siden 2014 været en del af proxykonflikten mellem Saudi-Arabien og Iran, der har kæmpet om indflydelse i hele Mellemøsten. Saudi-Arabien har støttet Rashad al-Alimi, formand for Yemens præsidentielle lederråd, mens Iran har støttet Houthi-bevægelsen. Begge parter ser sig selv som Yemens retmæssige regering.
Krigen i Yemen bliver af FN beskrevet som “verdens værste humanitære krise”, der har ført til, at over 377.000 mennesker har mistet livet.
BRIKS og SCO
Kinas mål med den nye aftale mellem Saudi-Arabien og Iran har ifølge Ben Norton været at bringe både Iran og Saudi-Arabien ind i samarbejdsorganisationerne BRIKS og Shanghai Cooperation Organisation (SCO).
Kernelandene i BRIKS er i dag Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, men 11 lande har enten søgt eller er på vej til at søge om at blive medlem af den udvidede blok, kaldet BRIKS+.
BRIKS planlægger at lave sit eget valutasystem i lighed med Swift for at svække dollarens dominans, som Sydafrikas udenrigsminister Naledi Pandor udtrykte det i januar.
SCO består i midlertidig af Kina, Indien, Rusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Pakistan. Samarbejdet repræsenterer omkring to femtedele af den globale befolkning og mere end en tredjedel af verdens BNP.
Desuden er Iran, Afghanistan, Mongoliet og Belarus i gang med at blive fuldgyldige medlemmer af SCO, mens blandt andre Saudi-Arabien, Qatar og Egypten er blevet dialogpartnere for samarbejdsorganisationen.
I forvejen har både Saudi-Arabien og Iran tilsluttet sig Kinas store silkevejsprojekt, der er i gang med at bygge jernbaner, veje og andre transportruter fra Kina til størstedelen af verden.
Petrodollaren
Aftalen mellem Iran og Saudi-Arabien er et betydeligt slag for det petrodollar-system, som USA har brugt til at fastholde dollaren som den globale reservevaluta. Dermed truer aftalen selve grundlaget for USA’s økonomiske hegemoni, skriver Ben Norton.
Saudi-Arabien har længe været i top tre over verdens førende producenter af olie, mens Iran er i top 10.
Kina og Iran har i mere end et årti handlet med olie via brugen af den kinesiske valuta yuan fremfor dollaren.
Hvis både Iran og Saudi-Arabien officielt tilslutter sig BRIKS+, vil det betyde, at mindst halvdelen af verdens ti førende olieproducenter er en del af BRIKS. Og de vil repræsentere mere end en tredjedel af den globale produktion af olie.
Saudi-Arabien har som de facto leder af organisationen for olieproducerende lande, OPEC, stor indflydelse på prisen på olie på det globale marked. Siden 1970’erne har Saudi-Arabien indvilget i at sælge sin råolie i dollar og derefter investere disse petrodollars i statsobligationer, hvilket har hjulpet til med at styrke værdien af dollaren og øge den globale efterspørgsel efter den amerikanske valuta.
Men den saudiske regering bekræftede offentligt i januar, at den er åben for at sælge sælge olie i andre valutaer. Saudi-Arabiens nye aftale med Iran, der længe har været blandt USA’s ærkerivaler, kan blive et vigtigt skridt i retning mod international oliehandel, der ikke er domineret af petrodollaren.
Multipolær verden
At Saudi-Arabien og andre lande i Mellemøsten er på vej væk fra USA’s favntag, afspejler en større global tendens i retning af en multipolar verden, mener Ben Norton.
Saudi-Arabien og andre golfstater bevæger sig i retning af at føre en mere alliancefri udenrigspolitik, der balancerer i forholdet mellem USA, EU, kontra Kina og Rusland, tilføjer han.
Saudi-Arabien og de andre monarkier i Den Persiske Golf har længe været loyale overfor USA’s udenrigspolitik, og ifølge Ben Norton er der “helt sikkert” også dybe ideologiske forskelle mellem det sunnimuslimske styre i Saudi-Arabien og det shiamuslimske styre i Iran.
Mens Saudi-Arabiens ledere har fremmet den ortodokse form for islam, kaldet “wahhabisme”, har Irans styre fremmet den såkaldt revolutionære shiamuslimske befrielsesteologi.
Men Saudi-Arabiens normalisering af forholdet til Iran kan være et tegn på, at fjendskabet mellem de to lande har været mere motiveret af geopolitisk pres fra USA end religiøse uenigheder.
Kina har med sin mægling mellem de to lande “effektivt neutraliseret” USA’s plan om fortsat at dominere golfstaterne og undergrave Iran, vurderer Ben Norton.
“Årtier fra nu vil historikere sandsynligvis se tilbage på denne aftale mellem Saudi-Arabien og Iran som et skelsættende øjeblik, der afspejler Kinas nye rolle på den globale scene som fredsforhandler. Og aftalen symboliserer afslutningen på USA’s unipolære hegemoni og fremkomsten af en multipolær verden”, skriver han.
Israel
Ifølge AP News er normaliseringen af diplomatiske forbindelser mellem Saudi-Arabien og Iran et “slag” mod Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, der har gjort rivaliseringen med Iran til en politisk mærkesag.
Israel hævder, at Iran er ved at udvikle atomvåben, og den israelske regering har gentagne gange truet med at bombe Irans atomanlæg. Israel mener desuden, at det er et problem, at Iran støtter militser i Syrien og Libanon, der grænser op til Israel.
Israel ser den nye aftale mellem Saudi-Arabien og Iran “som en trussel, fordi den forpurrer planerne om at splitte arabere og iranere, sunnier og shiamuslimer”, vurderer Ben Norton.
USA har igennem flere år forsøgt at danne en alliance mellem Israel og Den Persiske Golfs arabiske stater som Saudi-Arabien, der har været enige om at bekæmpe Irans indflydelse i Mellemøsten.
I den ånd har Israel allerede formaliseret diplomatiske forbindelser med Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, mens den israelske regering har udtrykt ambitioner for også at normalisere forbindelserne med Saudi-Arabien.
Men den nye aftale mellem Saudi-Arabien og Iran kan ifølge AP News føre til, at det er Israel – og ikke Iran – der bliver isoleret i Mellemøsten, efter Saudi-Arabien åbner op for forbindelser med den israelske ærkerival.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
