Høring på Arbejdermuseet 6. august
Mens forskere fortsat undersøger oprindelsen til covid-19-pandemien, er en kendsgerning blevet klar: Skovrydning er forbundet med nye sygdomsudbrud.
Når mennesker ødelægger skove for at skaffe jord til menneskelig brug, hvad enten det er til landbrug, minedrift, skovhugst, infrastrukturudvikling eller byudvidelse, mindskes biodiversiteten. Og da nogle arter uddør, er de, der bliver tilbage og sågar blomstrer i ødelagte skovøkosystemer – som flagermus, rotter og fugle – dem, der er mere egnede som værter for dødelige vira, der kan springe over til mennesker.
Covid-19, SARS og ebola – tre smitsomme sygdomme, der har spredt sig på tværs af landegrænser siden 2002 – har én ting til fælles: De blev overført til mennesker fra vilde dyr, der lever i tropiske skove, som mister mere end 100 træer i sekundet på grund af voldsom, ikke-bæredygtig skovrydning.
Hvis vi fortsætter med at have dette niveau af skovrydning, uorganiseret minedrift og planløs udvikling, vil vi få flere udbrud.
Ibrahima Socé Fall, epidemiolog
Det er også vigtigt at bemærke, at fældning af træer ikke kun påvirker biodiversiteten og menneskers sundhed negativt, men også klimaet: Skovrydning er ansvarlig for 30 procent af den globale CO2-udledning.
Menneskers aktivitet – basis for zoonotiske sygdomme
Forskere i England undersøgte over 6800 økologiske samfund på seks kontinenter og fandt tendenser, der forbinder sygdomsudbrud med regioner, hvor biodiversiteten er blevet formindsket på grund af menneskelig aktivitet.
Deres undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i august 2020, konkluderede, at “globale ændringer i arealanvendelsens form og intensitet skaber voksende farlige grænseflader mellem mennesker, husdyr og vilde dyr, der er reservoirer for zoonotiske sygdomme.”
Nogle forskere havde råbt vagt i gevær i mange år, men for døve øren. “Vi har advaret om dette i årtier”, sagde Kate Jones, en økolog ved University College London, som var en af forfatterne til undersøgelsen. “Ingen har været opmærksomme på det”.
Opfordring til at bevare sunde skove
Nu er det på tide, at regeringerne tager hensyn til videnskaben: For at forhindre den næste pandemi skal der gøres en indsats for at tøjle den voldsomme skovrydning. I et essay, der blev offentliggjort i tidsskriftet Science i juli 2020, argumenterede en gruppe forskere for, at en reduktion af både skovrydning og handel med vilde dyr ville resultere i en lavere risiko for fremtidige pandemier. “Den klare forbindelse mellem skovrydning og virusudbrud tyder på, at en stor indsats for at bevare et intakt skovdække ville have et stort investeringsafkast, selv hvis den eneste fordel var at reducere virusudbrud”, skriver de.
Epidemiolog Ibrahima Socé Fall, som er leder af beredskabsafdelingen hos Verdenssundhedsorganisationen i Genève i Schweiz, tilslutter sig denne opfordring. “Bæredygtig udvikling er afgørende”, siger han. “Hvis vi fortsætter med at have dette niveau af skovrydning, uorganiseret minedrift og planløs udvikling, vil vi få flere udbrud.”
Bæredygtig udvikling betyder bæredygtige levevilkår
At investere i bæredygtige løsninger betyder også at investere i bæredygtige levevilkår. En del af at reducere afskovningen er derfor at forstå behovene hos de landsbysamfund, der bor i eller ved siden af skovene, herunder at give økonomiske incitamenter til at beskytte de naturlige økosystemer omkring dem.
Én måde er at give oprindelige grupper juridiske rettigheder til deres jord. I 2009 i Indiens Narmada-distrikt var landsbyboerne for eksempel i stand til at sikre sig juridiske rettigheder til deres jord og ressourcer, hvilket førte til en mere bæredygtig forvaltning af jorden.
“Den sikre viden om, at de ejer deres jord, har betydet, at disse samfund har et incitament til at beskytte og forbedre den for fremtiden”, skriver Edward Davey, international direktør for Food and Land Use Coalition, et initiativ, der skal forbedre verdens fødevare- og jordbrugssystemer.
“Landsbyboerne kan nu investere i tiltag som planering, terrassering og kunstvanding af landbrugsjord for at øge produktiviteten. Nogle landsbyer tager også skridt til at forhindre ulovlig skovrydning og skovbrande ved at patruljere i skoven og indgå aftaler med lokalsamfundet om at styre ilden.”
Derudover viser forskning, at bedre sundhedspleje i landdistrikterne kan føre til en reduktion i ulovlig skovhugst. I en undersøgelse foretaget af forskere fra USA og Indonesien fik landsbyboere i Borneos landdistrikter rabat på besøg på sundhedsklinikker, hvilket opvejede de medicinske omkostninger, der ofte blev betalt af ulovlig skovhugst.
“De største reduktioner i skovhugsten var i nærheden af de mest engagerede landsbyer”, skriver forfatterne til undersøgelsen.
“Resultaterne tyder på, at denne løsning fra lokalsamfundet samtidig forbedrede adgangen til sundhedspleje for lokale og oprindelige samfund og bevarede kulstoflagrene i en beskyttet tropisk skov på en bæredygtig måde.”
Miljøgrupper opfordrer til handling
I begyndelsen af 2021 var flere miljøgrupper og interesseorganisationer med til at sponsorere et offentligt underskriftsindsamling – underskrevet af mere end 87.000 mennesker i juli 2023 – som opfordrede Biden-administrationen og Kongressen til at bremse skovrydning i et forsøg på at mindske risikoen for den nye pandemi.
Underskriftsindsamlingen kræver specifikt 2,5 milliarder dollars i den næste lov om covid-hjælp til at “støtte sundhedspleje og jobtræning for oprindelige folk i alle tropiske regnskovssamfund og støtte fattige lande i at opbygge sundhedssystemer, der kan stoppe udbrud, før de spreder sig.”
Underskriftsindsamlingens sponsorer, som omfatter Brazilian Rainforest Trust, Endangered Species Coalition og Mighty Earth, argumenterer for, at “bekæmpelse af skovrydning er vores bedste chance for at bevare dyrelivet, en af de hurtigste og mest omkostningseffektive måder at bremse den globale opvarmning på og helt afgørende for at forhindre den næste dødelige, globale pandemi.”
“Vi er alle indbyrdes forbundne”, sagde den berømte primatolog Jane Goodall til PBS NewsHour. “Og hvis vi ikke lærer det af denne pandemi, så gør vi det måske aldrig.”
Denne artikel er produceret af Earth|Food|Life, et projekt under Independent Media Institute.
Om forfatteren
Reynard Loki er medstifter af The Observatory, hvor han er redaktør for miljø og dyrerettigheder. Han er også forfatterstipendiat ved Independent Media Institute, hvor han fungerer som redaktør og chefkorrespondent for Earth | Food | Life. Han har tidligere været miljø-, fødevare- og dyrerettighedsredaktør på AlterNet og reporter for Justmeans/3BL Media, hvor han dækkede bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar. Han blev udnævnt til en af FilterBuys Top 50 Health and Environmental Journalists to Follow i 2016. Hans arbejde er blevet udgivet af Yes! Magazine, Salon, Truthout, BillMoyers.com, Asia Times, Pressenza og EcoWatch, blandt andre. Han er frivillig hos New York City Pigeon Rescue Central.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
