STARK bryder sympatikonflikt
På søndag er der valg i det mellemamerikanske land Nicaragua.
Herboende Brenda Castillo på 62 år følger nøje med i valget. Hun er nicaraguaner og var som 13-årig med til at transportere våben til sandinisterne, der væltede den USA-støttede diktator Somoza i 1979.
I fire år op til revolutionen var hun guerillasoldat i bjergene.
Sandinisterne (Frente Sandinista de Liberación Nacional – FSLN) stiller også op ved valget søndag, og spås en stor valgsejr, selv om oppositionen taler om, at sandiniststyret er korrupt og undertrykende og har mistet opbakning i befolkningen.
Brenda Castillo ryster på hovedet.
– Det er ikke, fordi jeg selv er sandinist og bar våben i 1970’erne, at jeg støtter dem. De er det eneste håb, de fattige har. Jeg vil ikke have, at mine børnebørn skal gå og rode efter mad på lossepladserne, som det skete under Somoza-styret. Vi stemmer på dem, lyder det fra Brenda Castillo.
Jeg blev socialt bevidst af at se min mor vaske tøj og sy tøj for de rige. Derfor gik jeg med guerillaen op i bjergene.
Brenda Castillo
Sandinisterne udkæmpede en national og antiimperialistisk revolution mod den USA-støttede Anastacio Somozas militærdiktatur og vandt efter revolutionens sejr i 1979 regeringsmagten, som de beholdt indtil 1990.
- Følgende stiller op ved parlaments- og præsidentvalget søndag den 7. november 2021:
- Frente Sandinista de Liberación Nacional – FSLN. Daniel Ortega er præsidentkandidat, og vicepræsident er Rosario Murillo.
- PLC (Partido Liberal Constitucionalista) er konservativt og kendt for sine to tidligere præsidenter, Arnoldo Aleman og Enrique Bolaños. Præsident,- og vicepræsidentkandidater er Walter Espinoza og Mayra Argüello.
- Camino Cristiano Nicaragüense er et kristent parti, grundlagt i 1995 og allieret med FSLN ved valget i 2011 og 2016. Præsidentkandidat er præsten Guillermo Orozco.
- Alianza Liberal Nicaragüense – ALN – oprettet i 1999 og konservativt. Præsidentkandidat er Alfredo Montiel.
- Partido Liberal Independiente (PLI) er konservativt og har Mauricio Orue som præsidentkandidat.
- Alianza por la República (APRE), oprettet i 2004 er liberalt-konservativt. Præsidentkandidat er Gerson Gutiérrez.
Sandinisterne genvandt regeringsmagten i 2006 med 38 procent af stemmerne – overfor en splittet højrefløj – og har haft regeringsmagten siden.
Nicaragua er del af den såkaldte venstrebølge i Latinamerika sammen med lande som Cuba, Venezuela og Bolivia. Alle disse lande er udsat for politisk pres fra USA, og Washington støtter ngo’er, som angiveligt kæmper for menneskerettigheder og demokrati.
– Borgerskabet hader sandinisterne. Derfor er jeg sandinist, lyder det fra Brenda Castillo.
Hun er født af en fattig tjenestepige, der syede for de rige. Selv blev Brenda født i 1959 på en mark i en kaffeplantage i Jinotepe i det sydlige Nicaragua af en mor, der ikke havde råd til at komme på hospitalet for at føde.
Ved valget søndag er over 4,4 millioner nicaraguanere kaldt til stemmeurnerne for at vælge præsident og vicepræsident, 90 medlemmer af parlamentet og 20 repræsentanter til det fælles mellemamerikanske parlament, Parlacen.
FSLN’s valgprogram slår på de gode erfaringer med 14 års sandiniststyre – såsom gratis uddannelse og sundhed samt elektricitet og vand til næsten 100 procent af befolkningen. FSLN vil bygge flere boliger.
Alle meningsmålinger viser, at sandinisterne med præsident Daniel Ortega i spidsen vil få over 60 procent af stemmerne, mens oppositionen vil få 20 procent.
Seks andre partier stiller op, blandt andet fire konservative partier samt et kristent centrumparti.
Anklager fra USA
Men i måneder er Nicaraguas præsident Daniel Ortega fra FSLN blevet beskyldt for at underminere demokratiet efter anholdelser af politiske modstandere.
Foto: Privat
Ifølge USA’s udenrigsminister, Antony Blinken har parlamentsvalget “mistet al troværdighed”.
De anholdte er blevet anklaget under en ny lov, der blev indført i december. Kritikere mener, at loven blev vedtaget for at lade præsidenten fryse sine modstandere ude.
Men FSLN mener, at loven rammer de, der støttede og deltog i de voldelige protester mod regeringen, som ramte landet i 2018 – både demonstranter, godsejere, præster og politikere.
Demonstrationerne fik støtte af USA.
Daniel Ortega siger, at USA forsøger at underminere valget og “atter forsøger at så terrorismens frø” i Nicaragua.
USA og EU har sanktioner på plads rettet mod enkeltpersoner i regeringen og administrationen i Managua.
I sidste uge kom det frem, at USA overvejer at smide Nicaragua ud af frihandelsaftalen mellem USA og de mellemamerikanske lande.
Senest er Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) kommet med kritik af valget i Nicaragua, hvilket har fået regeringen til at erklære OAS uønsket i landet.
Sandinistrevolutionen i 1979
Den sandinistiske ånd stikker dybt i folket, mener Brenda Castillo.
– Jeg tror, omkring 85 procent føler sig som sandinister, selv om de nok ikke alle vil stemme på FSLN. Men der er en udbredt opfattelse af, at sandinisterne har gjort det godt i de to perioder, de har været i regering – trods vanskelighederne, siger Brenda Castillo.
Hun nævner sandinisternes arbejde for at gøre landets fattige kvinder stærkere. Nicaragua er kendt for, at mange mænd forlader deres koner og lader dem i stikken økonomisk. Statistikker viser, at fire ud af fem kvinder mærker fysisk eller seksuel vold.
– Men sandinisterne har siden revolutionen i 1979 oprettet USURA-programmet, hvor fattige kvinder kan gå sammen og få penge til at oprette små forretninger eller få en uddannelse, fortæller Brenda Castillo.
I 2012 fik FSLN en lov igennem parlamentet om vold mod kvinder. Loven fastsætter en strafferamme på 30 år for mord på kvinder og gør kønsdiskrimination ulovlig. FSLN har også indført kommunal kønskvotering, og Nicaraguas kvinder sætter sig nu på poster, der før var forbeholdt mænd.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
Brenda Castillo siger, at demokratiet er blevet mere åbent med sandinisterne.
– Alle kvinder får en uddannelse, hvis de vil, og alle mennesker har lært at læse og skrive. De, der ikke havde jord, fik det, fortæller hun.
- Født 1959 af en fattig tjenestepige, der syede for de rige i Jinotepe i det sydlige Nicaragua.
- Deltog fra 13-årsalderen i modstandsarbejde mod det USA-støttede Somoza-diktatur med centrum i kvarteret Moninbo i storbyen Massaya.
- Fra 1975 medlem af sandinistfronten FSLN (Frente Sandinista de Liberación Nacional) og dets sydfront, Frente Sur.
- Radiospeaker for guerillaens radiostation i bjergene.
- Flyttede i 1991 til Danmark.
- Bor i København
Økonomisk er det gået fremad i Nicaragua under sandinisterne. Fra 2007–2017 voksede økonomien 4,2 procent om året, kunne Verdensbanken oplyse samme år.
BNP per indbygger er steget fra 1328 dollars om året til 2168. Og fattigdomsraten er faldet fra 50 procent i 2005 til 25 procent i 2016.
For mange nicaraguanere synes præsident Daniel Ortega at være en dygtig forvalter af nationens økonomi.
– Nu ved jeg godt, at motorveje ikke er populære hos alle, men sandinisterne fik bygget en motorvej tværs over landet fra Stillehavet til Atlanterhavet til gavn for befolkningen. Dét husker fattigfolk, siger Brenda Castillo.
Selv om Nicaragua i dag stadig er et fattigt land, oplevede hun den mest ekstreme fattigdom, armod og sociale ulighed før revolutionen i 1979.
Ind i modstandskampen
– Jeg blev socialt bevidst af at se min mor vaske tøj og sy tøj for de rige. Som 13-årig begyndte jeg og en anden pige at modarbejde Somoza-diktaturet. Vi transporterede hjemmelavede bomber i små håndtasker og afleverede dem til modstandsfolk.
Brenda Castillo forsøger med armene at forklare, hvordan bomberne så ud. De såkaldte “bombas de contacto” blev lavet ved at putte krudt i små glas og fylde søm i. De blev kastet mod Somoza-hærens tanks med stor effekt.
Foto: Privat
– Vi var mange børn med. De ville også dræbe os, så jeg blev mere aktiv i Monimbo-kvarteret i byen Masaya.
Monimbo bliver kaldt sandinismens vugge.
– Der var godt nok flere grupper end sandinisterne i 1975, før det hele blev samlet, men vi fire piger lærte hurtigt, hvordan man betjente våben, og vi var med i det hele, forklarer Brenda Castillo med strålende og gnistrende øjne.
Hun endte med at blive sandinistfrontens radiospeaker på sydfronten, kaldet Frente Sur. Kun 15 år gammel.
– Det var en stor opgave for FSLN-guerillaer at beskytte radioen… Og mig. Jeg lærte alt om at drive radio af cubanske instruktører i Sapoá-bjergene i Nicaragua. Men der kom også instruktører fra Chile, hvor der også var guerillakrig.
Ordet “Cuba” bliver gentaget og ledsaget af et varmt glimt i øjet.
– Cuba er i vore hjerter. Cuba har født os, som en kvinde føder et barn. Fra starten støttede Cuba os mod Somoza.
– Dengang i 1975 var vi jo ikke ret gamle, så vi nærmest drillede Somoza-soldaterne gennem æteren, griner Brenda Castillo.
Men i Colina i 1975 gik det galt. Radioenheden og flere sandinistenheder faldt i baghold. 80 sandinister blev dræbt, inklusive flere “internationalistas” fra Latinamerika, der kæmpede sammen med de nicaraguanske kammerater.
Brenda Castillo er fuldt ud klar over, at USA’s regeringer aldrig vil tilgive sandinisterne for at have gennemført en revolution.
– Vil USA have fattigdommen tilbage i mit land? De kom her med krig og contraer, de minerede vores havne i 1980’erne og smed miner overalt. I dag går mange nicaraguanere rundt uden arme eller ben som følge af eksplosioner fra miner.
Forsøg på regimeskifte i 2018
Brenda Castillo fortæller, at USA den dag i dag støtter store dele af oppositionen – imod FSLN.
USA’s ambassadør holder møder med kirkeledere, som opfordrer besøgende til gudstjenester til at boykotte valget på søndag, siger nicaraguaneren.
– Jeg har det ikke godt med kirken, selv om jeg godt nok tror på Gud. Jeg har læst Biblen, men også Det Kommunistiske Manifest. Kommunisterne kan man regne med.
Brenda Castillo ler.
– USA og andre lande sender kristne missionærer til landet. Der blev skabt en alliance af de rige medlemmer af borgerskabet, kirken og oppositionen i 2018, da der brød demonstrationer ud over hele lande. Det skabte kaos i mit land, mener Brenda Castillo.
Der er en konkret grund til, at Brenda Castillo ikke kan så godt med kirken og de fleste præster.
Den 18. april 2018 startede uro i Nicaragua med sammenstød mellem politi og demonstranter, der allerførst krævede en pensionsreform skrottet, siden at sandinistregeringen og Daniel Ortega gik af. De krævede “demokrati”.
USA støttede demonstranterne. Det samme gjorde de fleste kirker og de fleste præster.
– Hvor jeg boede i Masaya, ligger kirken 100 meter væk. Jeg så med mine egne øjne, at præster kom til vejblokaderne og betalte demonstranter penge, fnyser Brenda Castillo og tilføjer, at de deltog i “et nyliberalt komplot”, der gik i vasken.
Ville afbrænde hus
Selv måtte Brenda Castillo midlertidigt flytte, da hun fik trusler om, at hendes families hus i Masaya ville blive brændt ned i foråret 2018. Andre sandinister måtte også flygte. Der var vejblokader – de såkaldte tranqueros, hvor kontrarevolutionære optrådte aggressivt overfor alle, de mistænkte for at være sandinister, fortæller Brenda Castillo.
– Alt var lukket, og vi kunne intet mad skaffe. En familie i Managua blev brændt inde, heriblandt tre børn.
– Men Daniel Ortega var klog. Han blev på posten. Han indså, at de meget unge demonstranter var et mindretal og var ret så forvirrede. Hvis der var blevet skudt på demonstranterne, var USA kommet og havde invaderet landet, mener nicaraguaneren.
I dag er protesterne og forsøgene på “regimeskifte” stilnet af. For nu. Men “borgerskabet og deres allierede” forsøger alligevel at fremstille sandinisterne som korrupte, forklarer nicaraguaneren.
– De rigeste og politikere, der tidligere har været sandinister, deltager i kampagnen mod FSLN. De har jo deres store ejendomme at beskytte. De er bange for revolutionen.
“Vore tidligere venner”
Også på globalt plan raser en kampagne mod sandinisterne – inklusive i Danmark.
– Det er kritikerne af sandinisterne – og ikke sandinisterne – der har ændret sig. Tidligere støttede en masse mennesker her i Danmark sandinisterne, men det har ændret sig. Ja, disse tidligere venner har ændret sig. De har jo i mellemtiden fået gode jobs, penge og hus. Imens er revolutionen gået videre i mit land, siger Brenda Castillo.
I 1980’erne deltog tusindvis af unge danskere i solidaritetsbrigader til Nicaragua og plukkede for eksempel kaffe til støtte for landet og revolutionen. Flere danske fagforeninger havde omfattende samarbejde med nicaraguanske kolleger.
Nicaraguakomiteen oplyste om situationen i Nicaragua, der blev set som et venstreorienteret og antiimperialistisk projekt, der udfordrede USA.
Brenda Castillo tilføjer, at det har tæret på den “personlige konto”, at der kører en smædekampagne mod FSLN. En veninde, hun gennem mange år har kendt fra tiden i Nicaraguakomiteen, er pludselig blevet kritisk overfor FSLN.
– Hun bør søge andre informationer end dem, hun får om mit land, mener Brenda Castillo.
– Her i Danmark har nicaraguanere og danskere samlet sig i gruppen Por La Paz de Nicaragüense Danés. Det eneste, de gør, er at kritisere FSLN og Daniel Ortega. Men fordi man ikke kan lide Ortega, bør man ikke vende sig mod revolutionen og de fattigste. Dem forråder man aldrig…
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
