Genopblomstring af kvindehad
Dansk Journalistforbund frygter, at fredagens dom om at udlevere WikiLeaks’ stifter Julian Assange kan få alvorlige konsekvenser.
Her vandt USA en appelsag ved landsretten High Court i London, om at Julian Assange kan udleveres til retsforfølgelse i USA, der anklager den australske journalist for spionage. En anklage der kan give op til 175 års fængsel i USA. Assange befinder sig på andet år i et fængsel i London.
– Jeg kan frygte, at USA er ved at statuere et eksempel, og at journalister fremover vil ligge under for frygten for at blive retsforfulgt, siger næstformand i Dansk Journalistforbund Allan Boye Thulstrup til Arbejderen.
Jeg frygter, at ytringsfriheden og kildebeskyttelsen kommer under pres.
Allan Boye Thulstrup, næstformand, Danmarks Journalistforbund
Dommen – der faldt præcis på FN’s Internationale dag for Menneskerettigheder – gik stik imod dommen ved distriktsdomstolen i januar, der besluttede, at Assange ikke kunne udleveres til USA på grund bekymring for hans mentale sundhed og risiko for selvmord.
Efterfølgende besluttede den britiske højesteret i august, at USA fik ret til i en appelsag at bestride psykiaterens mentalundersøgelse.
Allan Boye Thulstrup mener, at sagen er speciel og kompliceret.
– Hvis USA mener, at Assange kan være skyldig i noget kriminelt, bør de selvfølgelig have ret til at appellere sagen, men det skal være underbygget. Jeg frygter desværre, at der er noget underliggende i denne sag fra USA’s side. Ja, jeg frygter, at ytringsfriheden og kildebeskyttelsen kommer under pres, siger han.
Assange kan udleveres
High Court kendte fredag, at den oprindelige dom fra januar var baseret på en formodning om, at Assange ville blive fængslet under meget restriktive forhold, hvis han blev udleveret til USA. Der var frygt for, at han ville tage sit eget liv.
Dommerne i High Court lægger i sin afgørelse vægt på en række garantier fra USA, om at Assange ikke vil blive sat i isolation og ikke vil blive indsat i et topsikret såkaldt ADX-fængsel. Samt at han vil blive udleveret til sit hjemland Australien, hvis kan kendes uskyldig i USA.
Chefdommer ved High Court, Lord Ian Burnett, gav i forbindelse med kendelsen fredag udtryk for, at risikoen for Assanges mentale helbred og faren for selvmord i en celle i USA var stærkt overdrevet.
– Denne risiko er efter vores vurdering udelukket på grund af de forsikringer, der tilbydes, sagde han ifølge BBC.
I øvrigt har Lord Ian Burnett gennem 40 år været nær ven med Alan Duncan, der som udenrigsminister var hovedmanden bag at få Assange smidt ud af sit asyl i Ecuadors ambassade i London i april 2019, afslører den engelske Wikileaks-inspirerede organisation Declassified UK.
Tror ikke på forsikringer
Organisationen for menneskerettigheder Amnesty International mener, at USA’s forsikringer er “dybt mangelfulde”, og at sagen “er en alvorlig trussel mod pressefriheden både i USA og i resten af verden”. De har tidligere opfordret til, at alle sigtelser mod Julian Assange bliver droppet.
Allan Boye Thulstrups eneste kommentar er:
– Jeg går da ud fra, at et civiliseret land behandler folk ordentligt.
USA vil have Julian Assange for retten i USA for at have brudt landets spionagelov, der kan resultere i op til 175 års fængsel. Julian Assange og WikiLeaks har offentliggjort 500.000 hemmelige amerikanske dokumenter, der afslører USA’s påståede krigsforbrydelser i Afghanistan, Irak og Yemen.
Kilden var soldaten Bradley Manning, der afleverede dokumenterne.
Den amerikanske graverjournalist Max Blumenthal er beskæmmet.
“Julian afslørede CIA’s torturbødler og mordere, og nu ved vi, at disse CIA-mordere også havde planlagt at dræbe ham. Hvordan kan denne domstol godkende en anmodning om udlevering under disse betingelser”, spørger han på Twitter.
Assange har siddet i det britiske højsikkerhedsfængsel Belmarsh i London siden april 2019, fordi han ikke har overholdt meldepligten til de britiske myndigheder i forbindelse med anklager om voldtægt i Sverige, der i 2010 krævede Assange udleveret. Sigtelserne om voldtægt er siden frafaldet.
I 2012 søgte Assange tilflugt på Ecuadors ambassade i London, men britisk politi fik efter præsidentskiftet i det sydamerikanske land i 2019 lov til at anholde ham.
Skal kunne beskytte kilder
Allan Boye Thulstrup mener, at en journalist altid skal kunne beskytte sine kilder.
– Det er grundlæggende, at en kilde kan betro sig til en journalist uden at komme i fare. Ellers kan offentligheden ikke få kendskab til en sag. Whistleblowere er afgørende for, at den lille mand kan komme til orde over for det store system, siger næstformanden.
Udenfor Belmarsh-fængslet udtalte Julian Assanges forlovede Stella Moris fredag, at kendelsen var “farlig og vildledende”.
– Julian har i de seneste to og et halvt år opholdt sig i Belmarsh-fængslet, men rent faktisk har han været tilbageholdt siden den 7. december 2010 under en eller anden form. Det er 11 år. Hvor længe kan det fortsætte? spurgte hun ifølge BBC.
Assange fik slagtilfælde
WikiLeaks’ chefredaktør Kristinn Hrafnsson udtalte i fredags, at “Julians liv er endnu en gang alvorligt truet. Og det samme er journalisters ret til at offentliggøre materiale, som regeringer og virksomheder finder ubelejligt. Det her handler om en fri presses ret til at offentliggøre stof uden at blive truet af en mobbende supermagt.”
- Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
- Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak.
- August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
- December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
- Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
- Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
- Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
- April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi.
- Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
- Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
- Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA’s sikkerhed i fare.
- Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
- November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
- Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
- Februar 2021: USA appellerer kendelsen.
- Juni 2021: Islandsk hovedvidne trækker beskyldninger mod Assange tilbage.
- December 2021: USA vinder appellen. To dommere sætter lid til USA’s forsikringer om, at Assange ikke vil blive indsat i isolation i et såkaldt super-sikkerhedsfængsel, og at han vil modtage både læge og psykologhjælp.
- April 2022: En domstol udsteder en formel ordre om at udlevere Assange til USA.
- December 2022: Assange appellerer udvisningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I øvrigt fik Julian Assange i oktober et mindre slagtilfælde i Belmarsh-fængslet, kunne hans forlovede Stella Moris afsløre i sidste uge. Han fik pludselig hukommelsesproblemer og hængende øjenlåg, da han på video overværede retssagen i High Court.
Han fik efterfølgende foretaget en MR-scanning af hjernen og fik medicin mod slagtilfælde.
Internationalt pres
Efter fredagens dom har den franske parlamentariker og leder af partiet La France Insoumise Jean-Luc Melenchon bedt regeringen om at give Assange politisk asyl i landet.
“At udlevere ham er mord under retsligt dække”, tweetede han lørdag.
Dansk Journalistforbund vil nu sætte mere fokus på Assanges situation.
– Vi vil konkret sætte os mere ind i sagen og kontakte det europæiske og internationale journalistforbund for at finde ud af, om der er basis for et pres, siger Allan Boye Thulstrup.
Assanges advokater vil forsøge at få dagens afgørelse bragt for højesteret, men om denne vil tage sagen, er langtfra sikkert.
I fredags beordrede dommerne, at sagen skal tilbage til distriktsdomstolen Westminster Magistrates’ Court, så den formelt kan sende den til indenrigsminister Priti Patel, der endelig tager beslutning om at sende Assange til USA.
Ytrings- og pressefrihed er ifølge den danske regering kerneværdier, og på et møde i Nordisk Råd den 2. november sagde Danmarks udenrigsminister blandt andet: “Tillid, lighed, ytringsfrihed, bæredygtighed, solidaritet, retfærdighed og demokrati er værdier, vi deler, og som vi skal samarbejde om at gå stærkt ud i verden med fra nordisk side”.
Arbejderen har derfor bedt Jeppe Kofod svare på følgende spørgsmål:
“Hvad vil Udenrigsministeriet gøre i Assange-sagen til fordel for demokratiet?”
“Tror ministeren, at Assange vil få en fair retssag og tålelige forhold i et fængsel i USA?”
“Vil Danmark tilbyde Assange asyl, som flere franske parlamentarikere har foreslået Macron-regeringen?”
Udenrigsministeriet svarede per mail:
“Hverken Udenrigsministeriet eller ministeren har kommentarer til dine spørgsmål.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
