Som en del af FN’s klimatopmøde i Glasgow (COP26) blev verdensledernes topmøde afholdt fra den 1.-2. november. Her indtog ledere af verdens lande scenen for at sætte fokus på klimapolitik.
En række ledere af lande i Det Globale Syd har på COP26 krævet, at rige lande overholder deres klimaløfter og intensiverer indsatsen mod klimakrisen.
De mener, at det er uretfærdigt, at rige vestlige lande fortsætter med at udlede enorme mængder drivhusgasser, mens det er lande i Det Globale Syd, som bliver hårdest ramt af klimaforandringer.
Klimahungersnød i Madagaskar
Andry Rajoelina, præsident for den afrikanske østat Madagaskar, indtog verdensledernes topmøde for at sætte fokus på klimakrisens konsekvenser for hans hjemland.
Ifølge FN’s Fødevareprogram oplever Madagaskar den værste tørke i 40 år, da over 1,3 millioner mennesker mangler mad. Østaten er derved “på randen af” at opleve verdens første klimahungersnød.
– Mine landsmænd mærker de værste konsekvenser af en klimakrise, som de ikke selv har skabt, sagde Rajoelina ifølge CNN.
– Disse konsekvenser er katastrofale, især i det sydlige Madagaskar, der oplever hungersnød forårsaget af klimakrisen, fortsatte han.
Præsidenten af Madagaskar mener derfor, at det er på høje tid at indføre de nødvendige tiltag i kampen mod klimaforandringer. Han krævede, at rige lande overholder Parisaftalens løfte om at betale 100 milliarder dollars om året til udviklingslande, så de blandt andet kan tilpasse sig klimakrisens konsekvenser.
Løftet om at betale de 100 milliarder dollars til udviklingslande skulle være trådt i kraft i år 2020, men er endnu ikke blevet overholdt, oplyser BBC.
Små østater kæmper for eksistens
Flere ledere af små østater har ved COP26 rettet skarp kritik mod rige vestlige lande, der anklages for ikke at gøre nok i kampen mod klimaforandringer.
Mens vestlige lande forurener mest, risikerer en række små østater at forsvinde fra Jordens overflade på grund af klimakrisens havstigninger.
– Selvom små østater er de mest sårbare lande overfor klimaforandringer, har vi kun modtaget to procent af klimabistanden, hvilket primært er blevet betalt som lån. Dét tvinger os til at betale høje renter for at adressere klimaforandringer, som vi ikke har skabt, kritiserede Frank Bainimarama, Fijis premierminister, viser en YouTube-video delt af Fijis regering.
Mens nogle er eksperter i afskovning, har vi, oprindelige folk, en ph.d. i genplatning og bæredygtigt jordbrug.
Hindou Oumarou Ibrahim, koordinator for AFPAT
– Rige lande bruger billioner på forsvarspartnerskaber og våben, der kan jævne hele samfund med jorden, så de kan med sikkerhed bruge milliarder på samfund, så de kan tilpasse sig klimaforandringer, fortsatte han.
Mia Mottley, premierminister for den lille østat Barbados, krævede ligeledes, at større lande med ansvar for klimakrisen indfører de nødvendige tiltag for at mindske klimaforandringer. Mangel på klimahandling vil tillade, at “stien mod grådighed og selvoptagethed sår frøene for vores fælles destruering”, sagde hun ifølge Morning Star.
Oprindelige folk er eksperter i bæredygtighed
Under FN’s klimatopmøde i Glasgow har der især blandt klimaaktivister været fokus på at forstærke oprindelige folks stemmer i kampen mod klimaforandringer.
Det skyldes, at oprindelig folk bliver hårdt ramt af både klimaforandringer og klimaskadelige aktiviteter som afskovning af områder, hvor oprindelige folk traditionelt har levet i samhørighed med naturen.
Hindou Oumarou Ibrahim er koordinator for sammenslutningen AFPAT, der repræsenterer oprindelige folk i det afrikanske land Tchad. I en YouTube-video delt af Doha Debates ses hun adressere verdensledere ved COP26.
– Det tog jer 25 klimatopmøder at forstå, at oprindelige folk altid har vidst, at vores planet er i live, siger Ibrahim og fortsætter:
– Nogle regeringer og firmaer, der er til stede i dag, er ansvarlige for afskovning og jordtyveri i mange områder. Og mens nogle er eksperter i afskovning, har vi, oprindelige folk, en ph.d. i genplantning og bæredygtigt jordbrug.
Hun oplyser, at selvom oprindelige folk kun repræsenterer fem procent af verdensbefolkningen, så beskytter de 80 procent af biodiversiteten. Oprindelige folk står blandt andet i spidsen for at plante “Den Store Grønne Mur” af træer i Sahel for at modstå ørkendannelse.
Ibrahim mener, at verdensledere bør lade sig inspirere af oprindelige folk, overholde deres egne klimaløfter og respektere oprindelige folks rettigheder.
– Der er ingen værdi i at holde smukke taler om afskovning her, hvis I lader den private sektor stjæle oprindelige folks jord og ødelægge økosystemet derhjemme, understreger hun.
Læs også
Udland
Opråb fra COP26
Dansk klimaaktivist: "Vi kan ikke acceptere, at politikerne ikke tager ansvar"
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
