Udtalelse
Som modsvar på en enorm strejkebølge er den konservative britiske regering i færd med at tromle en antistrejkelov igennem parlamentet.
Lovforslaget, der blev andenbehandlet i Underhuset mandag den 16. januar, har til hensigt at underminere strejker, først og fremmest indenfor transportområdet. Lige nu behandles lovforslaget i et udvalg i Underhuset frem til 30. januar, inden det skal til tredjebehandling i løbet af februar. Derefter skal lovforslaget vedtages i Overhuset.
Dette drakoniske lovforslag er et frontalangreb på strejkeretten – og regeringen forsøger at tromle det gennem parlamentet uden ordentlig høring eller kontrol.
Paul Novak, formand for fagforbundet TUC
Ifølge regeringen kan strejker indenfor dette område begrænse almindelige menneskers transport til og fra arbejde – det kan påvirke transport til og fra hospitaler og andre sundhedsinstitutioner samt skoler og andre uddannelsessteder.
National sikkerhed?
Forslaget vender sig også imod strejker, der truer med at skade den “nationale sikkerhed, økonomien eller miljøet, som Det Konservative Parti, ledt af premierminister Rishi Sunak, formulerer det.
Lovforslaget vil ramme ansatte i seks sektorer: Transport, sundhed, redningstjenester, uddannelse, grænsevagter samt nedlukning af nukleare anlæg og forvaltning af radioaktivt affald og brugt brændsel.
Forslaget giver regeringen magt til at fastsætte en minimumsbemanding under en strejke, selv om der eksisterer såkaldte liv og helbred-bestemmelser, der sikrer en minimumsbemanding under strejker. Regeringen ønsker, at en løbende komite skal afgøre hver enkelt sag ved en “høring”.
I forvejen eksisterer en lov fra 2016, som kræver, at strejke kun er lovlig, hvis mindst 40 procent af de stemmeberettigede i en fagforening samt et flertal af de, der deltager i en afstemning om strejke, stemmer ja.
Fagforeninger bliver straffet
Regeringen mener, at de nye regler for strejker skal træde i kraft, hvis ikke der bliver indgået en “frivillig aftale” med fagforeningerne.
Men “fagforeningerne vil være forpligtet til at følge den nye lovgivning og risikerer, at arbejdsgiveren kræver, at strejker ikke finder sted, eller efterfølgende kræver erstatning, hvis ikke fagforeningerne overholder deres forpligtelser.”
Det kan medføre et erstatningskrav på op til én million pund.
Lovforslaget giver også arbejdsgiverne ret til at udstede såkaldte bekendtgørelser til fagforeninger syv dage før en planlagt strejke, der angiver, hvor mange der skal arbejde og deres arbejdsopgaver for at opfylde regeringens mindstebemanding.
Og fagforeningen er forpligtet til at tage passende initiativer, for at alle dens medlemmer efterlever bekendtgørelsen. Hvis en ansat alligevel nægter at arbejde under en strejke, kan det føre til fyring.
Delt parlament
Selv det konservative medlem af Underhuset, Stephen McPartland fra valgdistriktet Stevenage, vender sig nu imod lovforslaget fra hans eget parti.
Han stemte som det eneste konservative parlamentsmedlem imod antistrejkeloven, både ved første- og andenbehandlingen af forslaget. Ifølge parlamentets hjemmeside blev lovforslaget vedtaget med 310 for og 249 imod.
Hele Labour stemte imod, det samme gjorde Liberaldemokraterne og det skotske parti SNP.
“Det skammelige lovforslag gør intet for at stoppe strejker – men enkeltpersoner som sygeplejersker, lærere og arbejdere kan blive ramt og fyret”, skrev Stephen McPartland på Twitter.
Også TUC, søsterorganisation til det danske FH, protesterer imod lovforslaget.
– Dette drakoniske lovforslag er et frontalangreb på strejkeretten – og regeringen forsøger at tromle det gennem parlamentet uden ordentlig høring eller kontrol. Denne ondskabsfulde lovgivning vil betyde, at når arbejdstagere demokratisk stemmer for at strejke, kan de blive tvunget til at arbejde og fyret, hvis de ikke efterkommer den. Tag ikke fejl – dette er udemokratisk, uanvendeligt og sandsynligvis ulovligt, siger TUC’s formand Pail Novak.
Overtræder menneskerettigheder
Lovforslaget overtræder, ifølge juraprofessor Ewan McGaughey fra King’s College i London, FN’s menneskerettighedserklæring. Den har et afsnit om retten til en retfærdig løn og kollektive aktioner, der bliver kaldt “umistelige rettigheder”.
Han mener også, at lovforslaget er i modstrid med FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966.
“Disse rettigheder eksisterer, fordi arbejdere stillet over for autoritære arbejdsgivere og regeringer altid kunne sige: “Nej”, vi nægter at arbejde. Strejker har på den måde væltet kejsere og tvunget det britiske imperium til at forlade Indien. Strejker åbnede jerntæppet. Strejker afsluttede apartheid i Sydafrika. Retten til at strejke er demokratiets og frihedens fortrop”, skriver Ewan McGaughey.
Kommunister slår alarm
Storbritanniens Kommunistiske Parti (CPB) slår alarm.
“Fagbevægelsen må komme med et samlet svar på lovforslaget, inden det bliver til lov”, udtaler partiets faglige talsperson, Andy Bain, der er tidligere præsident for transportarbejdeforbundet TSAA.
Han kritiserer, at lovforslaget giver arbejdsgiverne bemyndigelse til at udstede “bekendtgørelser”, som tvinger ansatte til at bryde strejker. Det er en “slave-lov”, der straffer fagforeningerne og fjerner de få tilbageværende værn mod fyring.
Andy Bain kritiserer også, at regeringen får “vidtrækkende beføjelser til at fortolke lovens indhold, true fagforeninger og arbejdere”.
Protester
Kommunistpartiet opfordrer indtrængende de britiske, skotske og walisiske fagforeninger til at organisere en massekampagne for at forklare lovforslagets indhold til arbejderne og organisere en militant “aktionsdag” i hele Storbritannien.
Andy Bain minder om den “vellykkede” kamp for at besejre den berygtede lov, Industrial Relations Act, i begyndelsen af 1970’erne.
Kommunisten advarer om, at både Rishi Sunak og erhvervsminister Grant Schapp i starten gik helt ind for et fuldstændigt forbud mod fagforeningsmedlemskab i transportindustrien, som dagbladet The Guardian tidligere kunne afsløre.
Andy Bain glæder sig over, at lederen af det socialdemokratiske parti Labour, Keir Starmer, har lovet at skrotte anti-strejke-loven, hvis de vinder næste parlamentsvalg og danner regering.
“Men det skal ikke afholde arbejderbevægelsen fra at “holde ham i ørerne”, ikke blot for at holde sine løfter, men også for at ændre 40 års anti-strejke-, fagforeningsfjendtlig og arbejderfjendtlig lovgivning”, slutter Andy Bain.
Massiv strejkebølge
Og det ser bestemt ikke ud til, at regeringens antistrejkelov får ansatte til at afholde sig fra strejker.
Hvis strejkebevægelsen var meget omfattende i 2022, tyder alt på, 2023 bliver endnu vildere. Der er varslet så mange strejker, at det kaldes en “de facto generalstrejke”.
I disse dage strejker sygeplejersker i hele landet, men også jernbaneansatte er i konflikt. Det samme er postansatte og ambulancereddere.
I starten af januar gik kørelærere, trafikbetjente, buschauffører, bagere, lærere og læger i strejke, og flere planlægger konflikter helt ind i februar, melder netsiden steigan.no.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
