Mindretal af modstand
Midt under coronakrisen fortsætter borgerkrigen i Østukraine, landets økonomi er kriseramt, og der fremsættes i Kijev beskyldninger mod toppolitikere om landsforræderi, korruption og nepotisme.
USA har 15 biologiske laboratorier i Ukraine. Er målet at forske i biologiske våben?
Overgreb på ukrainske kommunister fortsætter, og en række politiske mord – herunder dem fra Majdan-begivenhederne – er uopklarede.
INDBLANDING I UKRAINE
Vores public service-medier er tavse – både om dette og om USA’s militære aktiviteter i Sortehavet, om dets våbenleverancer til Ukraine samt indblanding i Ukraines politiske topudnævnelser.
Vi hører intet om de interesser, som USA’s erhvervsliv har i Ukraine, eksempelvis om udvinding af skifergas eller en ny aftale om at erstatte de traditionelle køb af russisk naturgas med amerikansk – i form af LNG. Vores medier optræder nærmest som et led i Danmarks officielle tilpasning til amerikansk politik.
EKSAMBASSADØRERNES BEKYMRING
Den 26. maj offentliggjorde syv tidligere USA-ambassadører i Ukraine et åbent brev, der udtrykte bekymring over “forsøg på forud for præsidentvalget at drage Ukraine ind i amerikansk indenrigspolitik”.
Ambassadørerne opfordrede til at bevare “de gode forhold, der igennem 30 år er blevet etableret mellem USA og Ukraine omkring et strategisk partnerskab”, i stedet for at splitte.
Blandt de syv medunderskriverne er Marie Yovanovitch. Da præsident Trump fyrede hende i 2019, udtalte hun ifølge BBC bittert, at “folk i præsidentens nærmeste kreds antagelig føler, at deres private finansielle ambitioner vil lide skade på grund af den antikorruptionspolitik, som vi har ført i Ukraine”. Altså: “som vi har ført”.
Denne bisætning er ikke uvæsentlig. Måske vil hun uddybe den i en bog, som hun bebuder, vil udkomme i USA efter nytår. I skrivende stund nøjes hun – sammen med de seks andre diplomater, der alle har været dybt inddraget i ukrainsk indenrigspolitik – med at advare mod, at der i Kijev nu anvendes “en løgnagtig og giftig” retorik.
JOE BIDEN OG UKRAINE
De syv diplomater nævner ikke direkte anledningen til deres brev. Lidt nærmere kommer en anden erklæring, der næsten samtidig kom fra proamerikanske erhvervskredse i Ukraine, og som udtrykker samme bekymring.
De tilføjer dog, at man ikke skal hæfte sig ved “forhold mellem enkelte konkrete politikere”, men bevare de eksisterende gode bilaterale forhold mellem de to lande.
Og i Ukraine er det nærmest en offentlig hemmelighed, at det, der hentydes til, er knyttet til landets tidligere præsident Petro Porosjenkos forbindelser til den amerikanske præsidentkandidat Joe Biden. Og dette er en af flere spegede sager, der nu florerer i Kijev.
LYDOPTAGELSER
19. maj offentliggjorde parlamentsmedlem Andrej Derkatj uddrag af lydoptagelser, angiveligt fra telefonsamtaler fra 2015-2016 mellem daværende vicepræsident Joe Biden og Petro Porosjenko.
For at skaffe nye amerikanske lån på en milliard dollars, redegjorde Porosjenko dengang for, at han i stedet for at hæve de kommunale skatter og afgifter i Ukraine med 75 procent, som USA havde bedt om, faktisk havde hævet dem med 100 procent.
Biden virkede tilfreds og gjorde Porosjenko opmærksom på en svag ukrainsk indsats mod korruption. Det drejer sig eksempelvis om daværende rigsadvokat Viktor Shokin, som USA’s daværende ambassadør i Kijev offentligt havde kritiseret for en svag indsats mod korruption.
Ukraines præsident Petro Porosjenkos havde forbindelser til præsi-dentkandidaten Joe Biden.
Ifølge ukrainske kilder hæftede Biden sig ved, at Shokin angiveligt var gået for langt i undersøgelsen af det ukrainske gasselskab Burisma, hvis bestyrelse, Bidens søn, Hunter, var medlem af. Og Shokin blev kort tid efter fyret.
LANDSFORRÆDERI OG MAGTMISBRUG
Telefonsamtalerne indeholdt flere spegede emner og vakte opsigt i Ukraine. Selv Volodymyr Zelenskij, Ukraines nuværende præsident, fandt det nødvendigt ved en pressekonference 20. maj at udtale, at der snart vil blive rejst tiltale mod Poroshenko. Som han sagde “… – og ikke kun i denne sag”. Kort tid efter erklærede Ukraines nye rigsadvokats kontor, at man åbner en sag “om landsforræderi og magtmisbrug”.
The Washington Post fandt straks, at der var tale om ”Kremls forsøg på at skade Bidens valgchancer”. Og Poroshenko afviste anklagerne og nægtede først at modtage den skriftlige indkaldelse med en sigtelse. Ifølge den amerikansk finansierede radiostation Liberty sagde han, at ”Kremls 5. kolonne forsøger via Zelenskijs inderkreds at svække den konsensus, der findes mellem USA’s to partier om at støtte Ukraines kamp mod russisk besættelse”. Da han så den 10. juni alligevel mødte op sammen med advokat og en gruppe tilhængere, afviste han at modtage den skriftlige sigtelse.
Petro Porosjenko er ifølge flere ukrainske kilder sigtet for mellem 11 og 16 straffesager. Ingen af dem er dog fuldført. Og selvom hans tilhængere ser sigtelserne som udtryk for Zelenskijs forsøg på at få ham bag tremmer, så er udsigten dertil ganske uklar.
AMERIKANSKE LABORATORIER
Men allerede tilbage i april dukkede en anden sag om amerikansk indblanding op. Det drejede sig om 15 amerikanske biologiske laboratorier i Ukraine, som en international gruppe undersøgende journalister ifølge den ukrainske netavis strana.ua var stødt på ved en gennemgang af Pentagon-dokumenter.
Gruppen antager, at disse laboratoriers opgave er at forske i teknologier, der kan bruges til udvikling af biologiske våben.
To politikere fra det største ukrainske oppositionsparti, For Livet (OPL), bad derfor i begyndelsen af april præsident Zelenskij om information om disse laboratorier. Deres brev blev 14. april lagt ud på Facebook af den ene af dem, parlamentsmedlem Renat Kuzmin.
USA BAGATELLISEREDE LABORATORIER
Bemærkelsesværdigt kom der ikke svar fra Zelenskij, men fra … USA’s ambassade i Kijev. 24. april bekræftede man eksistensen af disse laboratorier, men bagatelliserede problemet. Det hed sig, at de er en del af fredeligt medicinsk virusforskningsprojekt, som Ukraine har tiltrådt i 1993 med hensigt på “at forhindre, at skadelige (“patogene”) bakterier falder i fremmede hænder”.
To uger senere blev de to ukrainske OPL-politikeres spørgsmål af radiostationen Liberty betegnet som “russisk fake news”. Men 7. maj bekræftede Ukraines Sikkerhedstjeneste, at dette ukrainsk-amerikanske samarbejde er på finansloven.
Ifølge de ukrainske netmedier zik.ua og newsone.ua fastholder OPL-partiets ledelse dog, at selv ikke-parlamentsmedlemmer er informeret om formålet med dette samarbejde. Man forlanger transparens og oplysning om, hvorledes disse laboratorier faktisk tjener ukrainske og ikke specifikke amerikanske interesser.
NATIONENS SIKKERHED
Renat Kuzmin – der stadig følger sagen – havde ifølge netavisen newsone.com 7. juni på Facebook meddelt, at præsident Zelenskij nu endelig har svaret. Præsidenten meddelte dog, at spørgsmål om nationens sikkerhed ikke hører under hans kompetence, og at han derfor har sendt forespørgslen videre til statsministeren.
Denne sendte dog sagen videre til sundhedsministeren. Herfra kom så – ifølge Renat Kuzmin – “to modstridende svar”. Først afviste man eksistensen af amerikanske biologiske laboratorier i Ukraine. Og i det andet svar hed det, at “de amerikanske laboratorier ikke driver erhvervsaktiviteter i Ukraine”.
Ifølge ukrainsk lovgivning omfatter erhvervsaktiviteter produktion, salg af produkter og aktiviteter med henblik på salg. Og det er der vel ikke tale om her. Men Kuzmin støtter journalistgruppens antagelser om, at disse laboratorier deltager i udvikling af biologiske våben “herunder test af patogene bakterier på ukrainske statsborgere”.
SKADELIGE VIRUSSER
Og med hensyn til det første svars afvisning, henviser Kuzmin til, at USA’s ambassade i sit brev fra 24. april jo indrømmede USA’s samarbejde med Ukraines regering om forskning af skadelige virusser i Ukraine.
Derfor har Kuzmin i et nyt brev til regeringen rejst flere spørgsmål og yderligere bedt om at få afdækket, hvem der besluttede at nedlukke Ukraines nationale sanitær-epidemiologiske beredskab, og om at overdrage dette beredskabs regionale lokaler til et nyt net af såkaldte epidemiologisk-monitoreringslaboratorier.
Da Ukraines parlament i marts åbnede for salg af landbrugsjord, begrundede Zelenskij dette med, at sådan var betingelsen for opnå nye lån fra Den Internationale Valutafond, hvor USA jo har størst stemmevægt.
Det var i den forbindelse, et par anerkendte ukrainske analytikere udtalte, at det var endnu et tegn på, at Ukraine er under ekstern styring og administration.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
