Ikke dømt for chikane
Verdensbanken og verdens rige lande tjener fedt på at låne penge til, at verdens fattige lande kan betale for de skader, som klimakrisen skaber.
Hele 71 procent af den klimabistand, som verdens rige lande har udbetalt til de fattige lande, er nemlig lån – på trods af at mange af verdens fattigste lande i forvejen kæmper med høj og uholdbar gæld.
Det svarer til at brænde naboens mark og hus ned – og bagefter sige undskyld og spørge, om han vil låne nogle penge til at bygge det hele op igen.
Lars Koch, Oxfam/IBIS
Det afslører ulandsorganisationen Oxfam i rapporten “Climate Finance Short Changed Report 2022“, som er udarbejdet op til FN’s klimatopmøde, COP27, der netop i disse dage løber af stablen i Egypten.
Netop spørgsmålet om klimabistand bliver et stort tema på klimatopmødet i Ægypten.
Verdens 140 ulande er nemlig vrede over, at de rige lande endnu ikke har levet op til deres løfte fra klimatopmødet i Danmark i 2009 – om at give 100 milliarder dollar om året fra 2020 i klimabistand til verdens fattigste lande.
Men ifølge Oxfams kortlægning betalte verdens rigeste lande i 2020 kun mellem 21 og 24,5 milliarder dollar i reel klimabistand.
– Hvis man ikke medregner lån i de rige landes klimabistand, så betaler de rige lande reelt kun cirka en fjerdedel af på deres gæld til de fattige lande. Det svarer til at brænde naboens mark og hus ned – og bagefter sige undskyld og spørge, om han vil låne nogle penge til at bygge det hele op igen, siger generalsekretær i Oxfam/IBIS Lars Koch til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er problematisk, at de rige lande medregner lån som klimabistand. Lånene til de fattige lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne, sender ofte ulandene ud i en gældsspiral, der er næsten umulig at komme ud af.
Lars Koch mener, at det kun er ret og rimeligt, at de rige lande ser at får betalt deres klimagæld til verdens fattige lande.
– Det er det enorme forbrug i den rige del af verden, som skaber klimakrisen. Derfor er det kun retfærdigt, at de rige lande betaler regningen for klimakrisens konsekvenser og i langt højere grad bidrager til klimatilpasning i det globale syd.
Hvis de rige lande ikke begynder fuldt ud at afdrage på deres klimagæld, så vil den bare stige og stige de kommende år.
De rige landes klimagæld til de fattige lande vil i 2030 være på svimlende 3380 milliarder kroner. Og i 2050 vil de rige landes gæld være steget til 10.348 milliarder kroner.
Det viser en analyse, som den danske ulandsorganisationen Oxfam IBIS har udarbejdet.
Fattige lande fanget i gældsfælde
Ifølge Oxfam brugte verdens fattige lande i gennemsnit 14 procent af deres statsindtægter på at betale af på udenlandske lån i 2020. Mange af lånene bliver givet på markedsvilkår og har altså ikke noget med støtte at gøre.
De kommende år forventes de rige landes lån at blive et endnu større problem for mange fattige lande, efter at den internationale markedsrente er steget fra cirka nul procent til fire procent.
- Klimabistand er den økonomiske støtte, som rige, industrialiserede lande har forpligtet sig til at give til mere end 100 fattige lande, der er hårdest ramt af klimakatastrofer.
- Klimabistanden skal hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne – eksempelvis ved at bygge dæmninger mod oversvømmelser og udvikle landbrugsmetoder, der kan klare tørke eller oversvømmelser. Klimabistanden skal også bruges til at støtte landene i den grønne omstilling, så de for eksempel investerer i vedvarende energi i stedet for kulkraft.
- På klimatopmødet i København i 2009 blev der første gang aftalt et konkret mål for klimabistand eller klimafinansiering, som det også bliver kaldt. Her forpligtede verdens rigeste lande sig til at yde økonomisk støtte, så ulandene kan omstille sig til vedvarende energi og tilpasse sig et varmere klima.
- På klimatopmødet i Paris i 2015 blev det aftalt, at klimabistanden skal ligge på mindst 100 milliarder dollar om året frem til 2025. Der skal fortsat betales klimabistand efter 2025, men det er endnu ikke besluttet, hvor mange penge der skal gives.
- 23 lande – heriblandt Danmark – har forpligtet sig til at betale klimabistand.
– Det er med til at skabe yderligere unødvendig ulighed. Vi bør i stedet slette den gæld, som udviklingslande har til os, og på denne måde give dem bedre muligheder for at fremme den grønne omstilling, siger Lars Koch.
Han fortsætter:
– Det er ikke retfærdigt, at landene i syd skal betale for en klimakrise, som de ikke har skabt. Verdens rigeste ene procent har udledt dobbelt så meget CO2 som den fattigste halvdel af verdens befolkning. Derfor blev det besluttet, at klimabistanden til verdens fattige skal være reel bistand – altså ikke lån – og at der skal være tale om nye midler – det vil sige, at klimabistanden ikke må tages fra ulandsbistanden, forklarer Lars Koch.
Danmark halter også bagud
Heller ikke den danske regering lever op til løftet om at betale sin klimagæld til verdens fattige lande.
Danmarks klimabistand er dog ikke baseret på lån. Men langt størstedelen af klimabistanden bliver taget fra ulandsbistanden, modsat hvad et bredt flertal i Folketinget lovede i 2009.
Det betyder, at klimabistanden betales med penge, der skulle gå til at bekæmpe fattigdom og sikre bedre sundhed, mere uddannelse eller demokrati.
Danmark skal hvert år give fem milliarder kroner i klimabistand. De fem milliarder kroner er Danmarks andel af de 100 milliarder dollar (730 milliarder kroner), verdens lande forpligtede sig til at betale helt tilbage på klimatopmødet i 2009. Men i øjeblikket giver Danmark kun cirka halvdelen af det lovede beløb, viser et notat fra ulandsorganisationen Care.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
