STARK bryder sympatikonflikt
Karsten var en politisk ven, en ven der var begejstret for musik, en ven for livet.
Karsten kom ind i mit og Erik Jensens liv og aktiviteter allerede i 1962 i en studiegruppe på Københavns Universitet. Vi læste historie – det fag, der på det tidspunkt var samlingspunkt for det begyndende nye venstre. Forelæsningerne på Bispetorvet havde ”fuldt hus” af grupper af kritiske studerende. Studentersamfundet var et samlingspunkt, vi sås til debat, musik og dans i blandt andet Universitetets ”spisestue” Kannibalen inde i Nørregade. Karsten var en flot fyr og en vild danser.
Her mødte Karsten sit livs ledsager i Lis, der var i studiegruppe med folk fra Clartè – en marxistisk gruppe – som også rummede en del af de studerende, der senere blev aktive i Vietnambevægelsen. De store høringer, der blev afholdt på Københavns Universitet i 1964, gav os energi til at etablere Vietnaminitiativer rundt om i byen.
Karsten og Lis var i den forbindelse hyppige gæster i vores minilejlighed på Vesterbro, hvor de efterhånden fik flere interesser end de historiske spørgsmål. De blev til et kærestepar, der sagtens kunne overnatte på en lille sofa, når de politiske debatter blev lidt for lange for mig, der endnu ikke gik på ”historie”, men på aften studenterkursus, ventede barn og først et par år senere læste historie.
Karsten var en central figur i Internationalt Forum, og lagde mange timer og meget energi for at fremme en øget viden om det, vi kaldte ”den tredje verden”.
Vi blev nære venner og fulgtes i alle årene i de politiske bevægelser, der kom til at tegne de næste tiår først i studenterbevægelserne og parallelt hermed til Vietnambevægelsen, oprettelsen af forlaget Demos. Vi var alle grebet af de nye bidrag til imperialismeteorier og begyndte udgivelser og debatter, der fik sat fokus på de vestlige landes fortsatte udbytning af de tidligere kolonilande. Vi var enige i de store samfundspolitiske spørgsmål.
Skulle vi lede efter politiske uenigheder, så ville de måske komme frem, når vi taler om børneopdragelse. Karsten og Lis syntes, at vi var for strenge måske lidt ”kommunistiske” i vores dagligdag, og vi syntes, at de var lidt for meget ”Summerhill” – ”Lad dog barnet”. Uenighederne gik over, da børnene ”voksede ud af” opdragelsen og blev sig selv sammen med os.
Karsten var en central figur i Internationalt Forum, og lagde mange timer og meget energi for at fremme en øget viden om det, vi kaldte ”den tredje verden”. Vi fik bofællesskab i Knabrostræde 3 på tredje sal, hvor Internationalt Forum, en chilensk gruppe, Demos forlag og Demos forskergrupper fik arbejdsplads. Knabrostræde var også hjemsted for studenterbevægelsens organisationer, hvilket betød et tæt samarbejde mellem alle de grupperinger, der var optaget af kapitalismekritik, alternative livsformer og alternativ musik. Desuden fik vi butik i kælderen, hvor alle udgivelserne kunne købes.
Butikken var central for opbygningen af Bogcafeer rundt omkring i hele landet. Vi sendte alle materialerne rundt, og alle havde kommissionsaftaler- så pengene måtte vente. Det blev et problem senere, men det tog vi let på.
Senere blev Karsten et flittigt medlem af Forskergrupperne, som senere blev døbt ”dokumentationsgrupperne”, og som stadig arbejder i Demos. Det var Lis og Karsten der i slutningen af 1980’erne fik sat gang i udgivelserne af Demos Nyhedsbreve. Nyhedsbrevene skulle formidle vores viden om højreekstremismens voksende betydning og den voksende racisme. De skulle give alternativ viden om EU, information om efterretningstjenesternes overvågning af venstrefløjen, og bringe kritik af Danmarks udenrigspolitik. Det var afgørende for arbejdet, at vi havde en veldokumenteret kritik af den eksisterende samfundsorden. Vi fik et stærkt samarbejde. Karsten var en dokumentarist, og Lis var systematikeren, der var på overarbejde.
Men en anden side af Karsten var musikken. Han nød de politiske sange, men musikken var central. Han talte gerne musik med min søn Peter, ville gerne høre ham spille, opfordrede ham til at dyrke det og dukkede op, når han havde mulighed det.
Karsten var et mangeårigt og centralt medlem af VS ”Venstresocialisterne”. Han var en person, der gav god plads til forskellighederne. Han blev også aktiv lokalt på Nørrebro i VS og senere i Enhedslisten sammen med Lis – ligesom mange af os aktivister fra Vietnambevægelsen og andre samfundskritiske arbejdsgrupper blev det.
Vi forblev nære politiske venner i Demos og sås ved særlige lejligheder, når Karsten var til det. Én af de sene lejligheder var til 1. maj 2020 i butikken på Skt. Hans Torv.
Som I kan læse, er det vanskeligt at skrive om Karsten uden, at det hovedsageligt bliver en fortælling om det politiske arbejde igennem de mange år, men det blev de særlige personlige bånd vi stiftede i 1960’erne, der fik det til at blive et livslangt fællesskab.
Kære Karsten – tak for dit venskab. Tak for din overbevisning om, at vi kunne og skulle skabe en bedre verden uden kapitalistisk udbytning.
Ved din bisættelse var det dine to drenge, der sørgede for at vi kunne samles igen – mange af os – til en smuk og minderig eftermiddag med bevægende og storslået musik, som Karsten kunne lide det. Tak til dem for at passe på dig.
Kampen for fred og frihed fortsætter.
Ære være Karstens minde!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
