Læserbrev
Jeg var til koncert med ham to gange. Første gang var i 2005, da han spillede Carl Scharnbergs sange i Symfonien i Aalborg. Jeg havde fået to fribilletter til koncerten gennem min partiafdeling af KPiD, som havde fået nogle fribilletter stillet til rådighed af 3F, som var medarrangør af koncerten. Jeg valgte at invitere Dion fra min HF-klasse med ind og høre koncerten. Det var en stor oplevelse.
Året før havde jeg fået Peter Abrahamsens CD med Carl Scharnbergs sange i fødselsdagsgave af min mor og far.
Anden gang, jeg var til koncert med Peter Abrahamsen, var i 2010, hvor han spillede til et arrangement i Kaas forsamlingshus, som Folkebevægelsen mod EU stod bag. Da spillede han ikke politiske sange, men mere glad country. I 2010 var jeg lige blevet ven med mine yngre partikammerater Rasmus og Julian, og det var på nogle områder en fin tid for mig.
Til arrangementet i Kaas forsamlingshus var der et lotteri, hvor jeg vandt en CD med Peter Abrahamsen, hvor han satte musik til gamle viser. Senere købte jeg yderligere en CD med Peter Abrahamsen med politiske sange, og en dag i 2017, hvor Mette og jeg var inde i Metodistkirkens daværende genbrugsbutik på Vesterbro, var jeg så heldig at finde en tidlig CD med Peter Abrahamsen og hans orkester.
Peter Abrahamsens sange var glade sange, men de blev aldrig lalleglade, for de havde tit kloge og alvorlige budskaber.
Der var tider, hvor jeg mistede modet og kampgejsten, men så hørte jeg Peter Abrahamsens CD med Carl Scharnbergs tekster og blev mindet om, hvorfor jeg er sat i verden.
Jeg fulgte også Peter Abrahamsen på Facebook og blev inspireret af hans Cajun-madlavning og forsøgte at efterligne nogle af hans retter.
Trist at han er død. Han var til stor inspiration. Bare at mit liv må blive fyldt med lidt mere af den glæde, gode musik, gode mad og klassekamp, som han stod for.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
