Læserbrev
Hej Lotte. Er det Pilger der siger og skriver det hele i indlægget? Jeg spørger, fordi jeg skal bruge noget af Pilgers kommentarer til bl.a. Politiken og Information.
mkh. Peter Blondin
“Mainstreammedierne er del af en propagandakrig. Vi må være skeptiske over for absolut alt.”
Den australskfødte journalist John Pilger er en legende inden for kritisk, afslørende og undersøgende journalistik. Den nu 83-årige journalist har været aktiv i mediebranchen i mere end et halvt århundrede, men aldrig før oplevet en så voldsom påvirkningskrig, som vi er udsat for i øjeblikket:
“I hele min karriere har jeg arbejdet i mainstreammedierne, og jeg har vel dækket syv, otte, ni krige. Aldrig før har jeg set en mediedækning, der i den grad fortæres af en stormflod af chauvinisme og militant patriotisme – og tilmed en manipulerende af slagsen. Derfor kan man ikke stole på noget som helst,” sagde Pilger i et interview for nylig, naturligvis med henvisning til mediernes dækning af Ukraine-krigen og dens følgevirkninger.
Vildleder man med det formål netop at vildlede, er der ikke kun tale om vildledning. Så er der tale om løgn. Og når løgnen virker, bliver den til bedrag.
Han forklarer, at da han kom til britisk presse for en menneskealder siden, i 1960’ernes begyndelse, var der rum for “mavericks”, altså journalister der ikke kan kontrolleres, og som går deres egne veje for at nå så tæt på en sand gengivelse af virkeligheden som muligt. “De rum er blevet lukket”, siger han.
Det er værd at lytte til John Pilger. Hans vurdering bekræfter, at de af os, der føler os udsat for en sand påvirkningskrig, ikke har helt uret. Og det er værd at tage den diskussion op, som han rejser.
I de seneste år er begreber som fake news, alternative fakta og det postfaktuelle samfund blevet almindelige, og ved en overfladisk betragtning kunne man få det indtryk, at der nu er øget fokus på at skelne sandhed fra vildledning, løgn og bedrag.
I praksis benyttes fake news-begrebet imidlertid selektivt. Det kobles til begreber som trumpisme, vaccineskepsis, “sølvpapirshatte” og konspirationsteorier, der er langt ude i hampen. Det kobles ikke til, hvad man kunne kalde den store vildledning – p.t. at sandheden er krigens første offer.
Og der skal ikke meget til at blive beskyldt for fake news, når man seriøst, kritisk og velargumenteret giver plads til at afspejle virkeligheden på en anden måde end mainstreammedierne.
Vildledning behøver ikke at være bevidst. Man kan være i god tro, være fejlinformeret, have misforstået, fejltolket, være ført bag lyset og så videre. Men sker den bevidst, vildleder man med det formål netop at vildlede, er der ikke kun tale om vildledning. Så er der tale om løgn. Og når løgnen virker, bliver den til bedrag.
I den påvirkningskrig, der foregår, udsættes vi dagligt for en cocktail af misinformation, ensidighed og tendentiøs formidling. Konsekvensen er vildledning – for nu ikke at benytte begreber som løgn og bedrag.
Det er vi nødt til at kunne diskutere. Vi er nødt til at kunne diskutere, at vi ikke kan stole på noget som helst. At vi må være skeptiske over for absolut alt. Ellers fratages vi vores mulighed for at kunne stå imod krigens og mørkets kræfter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
