Politikeres stemmeafgivning afspejler, hvor store pengegaver/kampagnebidrag de modtager fra private erhvervsinteresser. Det viser den seneste afsløring om afstemningen om USA’s militærbudget i den amerikanske Kongres.
Sidste torsdag vedtog USA’s kongres et militærbudget for 2022 på ikke mindre end 778 milliarder dollars. Under behandlingen af Biden-administrationens oprindelige udspil til militærbudget foreslog Demokraten Mark Pogan at reducere budgettet med 10 procent, et forslag der splittede de Demokratiske politikere, og forslaget faldt ved afstemningen med stemmerne 86 for og 332 imod.
Lige om lidt er der valg til regioner og kommuner, men ingen ved, hvilke økonomiske interesser der står bag politikernes valgkamp.
Nu afslører instituttet SPRI og det uafhængige medie Sludge, at de Demokrater, som stemte imod forslaget om at reducere militærbudgettet med 10 procent, modtager næsten fire gange så meget i kampagnebidrag som dem, der stemte for. I gennemsnit fik førstnævnte gruppe 60.680 dollars, mens dem, der stemte for at reducere budgettet, i gennemsnit fik 16.497 dollars.
Også på andre måder er mange amerikanske politikere tæt sammenvævet med militærindustrien, som de jo er lovgivere for. Mindst 47 medlemmer af Kongressen ejer aktier i de 100 største våbenproducenter til en værdi mellem 2 og 6,7 millioner dollars. Og det er en særdeles lukrativ forretning, for siden september 2001 er aktiekurserne i USA’s fem største våbenproducenter steget med hele 900 procent.
Politikere kan med andre ord have direkte personlig interesse i at øge de statslige bevillinger til militære investeringer, som ifølge Sludge tegner sig for hovedparten militærindustriens omsætning. Og billedet af en tæt sammenblanding af private økonomiske interesser hos politikere med erhvervslivet gælder ikke kun i militærindustrien. Det gælder alle brancher.
Når SPRI og Sludge kan afsløre det betændte forhold mellem politikere og privat erhvervsliv, skyldes det, USA trods flere lempelser har større åbenhed omkring både politikeres private økonomiske interesser og virksomhedernes økonomiske bidrag til partier og politikere end i mange andre lande.
Vender man blikket mod Danmark, må man konstatere, at ovenstående ikke er et særligt fænomen, der kun foregår i USA. Det foregår også i Danmark, bare langt mere skjult og helt lovligt … næsten da.
I Danmark kanaliserer virksomheder blandt andet penge til partier og politikere via de såkaldte erhvervsklubber, og antallet er vokset eksplosivt, viser en undersøgelse, som Politiken har lavet. I 2019 eksisterede der mindst 24 erhvervsklubber, som donerer store pengebeløb til partier og politikeres valgkamp, mens der ved valget i 2015 blot var fem tilknyttet et af partierne.
En erhvervsklub opkræver et kontingent på lidt under grænsen for, hvornår et bidrag skal være offentligt. I 2021 er grænsen 21.900 kroner. Beløbet sendes videre til det parti, der har oprettet erhvervsklubben, og partiet er ikke forpligtet til at oplyse virksomhedens navn i dets regnskab. Oveni kan virksomheden donere yderligere beløb direkte til partiet og holde det hemmeligt, hvis beløbet er under 21.900 kroner.
En virksomhed kan med andre ord donere op til 41.900 til et parti eller en politiker, uden at en kæft får at vide, hvem der har doneret.
En række af Folketingets partier, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, har tilknyttet en erhvervsklub, dertil kommer en række lokale erhvervsklubber. Og ingen af disse partier ville i 2015 støtte mere åbenhed om virksomheders partistøtte eller sænke grænsen for anonyme bidrag fra 20.000 til 10.000 kroner. Det er da skandaløst.
Snart er der valg til regioner og kommuner, men ingen ved, hvilke økonomiske interesser der står bag politikernes valgkamp, eller kan gå politikerne efter i sømmene i forhold til, hvilke interesser de plejer. Der er brug fuld åbenhed omkring private aktører og virksomheders bidrag til partier og politikere. Spørg dine lokale kandidater og partier om, hvem og hvilke virksomheder der bidrager til deres kampagne!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
