STARK bryder sympatikonflikt
I denne uge meddelte statsminister Mette Frederiksen, at regeringen arbejder for at oprette en vaccineproduktion i Danmark, som skal kunne producere vacciner mod covid-19 allerede i 2022.
Det er et positivt tiltag, da det grundlæggende handler om forsyningssikkerhed. Statsministeren påpeger så rigtigt, at der er brug for, at der bliver produceret mange flere vacciner globalt. Så langt, så godt.
Det er sørgeligt, at Danmark ikke støtter, at patentreglerne må vige i den aktuelle situation.
Mindre positivt er det dog, at regeringen ikke har som målsætning, at det skal være offentlig vaccineproduktion, men derimod privat produktion.
Som bekendt havde Danmark offentlig vaccineproduktion frem til 2016, hvor Statens Serum Instituts vaccineproduktion blev solgt til et saudiarabisk selskab for kun 15 millioner kroner.
Men den vej vil regeringen altså ikke betræde igen. I stedet er målsætningen at etablere et samarbejde med en privatejet fabrik, der via et offentligt udbud skal producere vacciner til staten.
Hvad der så skal lokke en privatejet vaccineproduktion til Danmark er lidt uklart. I øjeblikket mangler vaccineproducenterne jo ikke afsætningsmuligheder.
Mette Frederiksen mener også, at en eventuel dansk vaccineproduktion ikke kun skal levere til den danske befolkning:
“Vores tanke er at sikre en produktion i Danmark, der giver sikkerhed for forsyninger herhjemme, men som også bliver en aktiv spiller på den europæiske og globale scene”, lyder det fra statsministeren, som samtidig udtrykker sin bekymring over, at det i øjeblikket er Rusland og Kina, som leverer vacciner til lande i Afrika!
I en situation, hvor vi alle ved, at først når pandemien er slået ned på verdensplan, er den reelt overvundet, så er det unægtelig usmageligt at begynde at klandre dem, som hjælper med at levere vacciner.
Lige så usmageligt er det, at Danmark også i verdenshandelsorganisationen WTO har spillet en negativ rolle i diskussioner om udbredelse af vaccineproduktion.
Indien og Sydafrika har foreslået at suspendere patentrettighederne, indtil pandemien er ovre, således at produktionen af vaccine kan igangsættes mange steder i verden. Forslaget har fået massiv opbakning fra lav- og mellemindkomstlande, men EU og herunder Danmark er imod.
Det ville ellers være muligt, fordi der eksisterer undtagelsesbestemmelser for patenter, hvis situationen kræver det. En patentejer kan ikke nægte at udstede en licens til produktion på en anden virksomhed, hvis der er tale om en nødsituation. Men indtil nu har der ikke været flertal i WTO for at iværksætte dette skridt.
Den alvorlige situation i Indien lige nu leverer ellers alle argumenter for, at det kunne være en farbar vej at gå. Ufatteligt mange smittede og døde, overfyldte hospitaler og mangel på ilt og medicinsk udstyr – mens de rige flygter ud af landet i privatfly.
Indien har akut behov for vacciner og har stor erfaring i vaccineproduktion – faktisk blev 60 procent af verdens vacciner produceret i Indien før pandemien. Det er en skandale, at der ikke tages initiativer til at sikre, at landet kommer i gang med det igen.
Og det er sørgeligt, at Danmark ikke støtter, at patentreglerne må vige i den aktuelle situation.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
